Idag har pigerne været afsted i vuggestue igen for første dag i en uge.
Som I ved, så har der været EN HEL DEL med at Celina er offer for én som vil kradse hende. Og sådan foløb det fortsat helt frem til at vi holdt fri sidste uge.
Igår aftes, da jeg puttede Celina, snakkede jeg lidt til hende - ala "Og så skal du i vuggestue igen imorgen..."...og jeg tænkte ved mig selv "...og så håber jeg dæln-dunsme ikke, at du bliver kradset igen"....
Idag da jeg så henter mine børn, bliver jeg mødt af pædagogen fra deres stue, som fortæller, at Bianca leger dernede (udenfor på legepladsen), og at Celina leger indenfor....
Hun kigger på mig, og så ved jeg det ..."den har desværre været gal igen idag", sagde hun" - "Ajjj, det er fandme da løgn", var min respons prompte. For vi HAR HAFT DEN SNAK SÅ MAAANGE GANGE NU, og jeg er så led og ked af det. Det er sket SÅ TIT nu, at det mere er en selvfølge at jeg skal hente hende med nye mærker, end at hun har haft en dag, hvor hun er gået fri.
Og pædagogen fortsatte, og fortalte, at det nu er eskalleret yderligere.
Nu er der SYV børn på stuen (med 12 børn ialt, hvoraf to af dem er mine), som kradser OG BIDER.
Og ja, det var saftsusme MIN LILLE SKAT (og også andre børn, sagde pædagogen), der havde stået for skud.
Jeg troede vi snakkede kradserier. Men det viser sig så, at hun UDOVER at være blevet kradset igen-igen-igen-igen, at hun så idag er blevet BIDT i kinden. Ikke bare overfladisk. Godt nok er der ikke gået HUL, men der er tydeligt afmærket et stort lilla mærke på hele Celina's ene kind, hvor et barn har bidt hende.
Det er fandme for galt.
Tårerne pressede sig bare på, og vi gik ind på et kontor og snakkede.
Jeg er så frustreret og ked af det efterhånden, for jeg føler ikke at der sker noget forbedring. Og de prøver ellers at gøre tingene anderledes, og dele børnene op, og undgå situationer, og bestemte børn sammen - og ISÆR at beskytte de helt små, som ikke selv kan. Men alligevel sker det ...på et splitsekundt, siger de.
Jeg har bare lyst til at råbe og skrige "JEG VIL KRÆFTEDME IKKE HAVE DET!!!!", men jeg ved ikke hvem jeg skal skælde ud, og hvad det nytter, når alle beklager og er kede af det, og gør det bedste de kan, og godt kan forstå mig.
De siger, at det nu er flere børn der gør det, som en reaktion på hinanden.
Fedt - jamen så er Celina vel dobbelt så udsat nu? Eller??
De siger at det er børn med søskende, hvor det er lige sådan hjemme, og at forældrene er informerede og klar over problemet.
Og at der nu er flere udsatte en KUN Celina (for før, da det kun var ET barn der kradsede, var dette barn særligt ude efter Celina)
Heldigvis er Bianca ikke en af bisserne. Og hvis nogen er dumme ved hende, så skubber hun dem væk (SÅDAN MIN PIGE!! 
)
Men dén mulighed har Celina jo bare slet ikke endnu, da hun stadig kravler, og ikke har en jordisk chance for at forsvare sig eller klare sig mod de større børn.
Jeg vil så gerne beskytte hende. Men det kan jeg jo ikke, mens jeg ikke er der. Og dem som skal (og gør deres bedste) kan ikke gøre det optimalt. Og det giver mig helt ondt i maven. Jeg har slet ikke lyst til at aflevere hende så.
Igen idag blev jeg tilbudt et møde. Og jeg tror skismer også jeg tager imod det. For det her VIL jeg bare ikke acceptere. Mine børn fortjener ikke at blive behandlet sådan - blive kradset og bidt.
Godt nok føler jeg ikke, at jeg når nogle vegne ved at få sådan et møde.
Men vi må jo snakke med dem om, hvad de HELT KOMKRET har tænkt sig at gøre ved det. For jeg NÆGTER sgu at lade stå til, indtil Celina mangler en luns af sin kind eller det yderste led af sin finger (ja ja, nu dramatiserer jeg det lidt - men tænder kan altså ikke selv mærke, hvor hårdt de bider)
Jeg er bare møghamrende trist over, at jeg står i denne situation.
For personalet er søde, og stedet virker rigtig godt.
Men der er bare den "lille ting", som jeg simpelthen ikke kan lade Celina stå model til mere nu. Og det er så frustrende ikke at føle, at det hjælper noget at blive vred og ked af det, og sige fra...
ØV &#%&"#(#(#/&%%" !!!!!
Og tak fordi jeg lige måtte dampe af herinde ..... 
