Så var det i dag at vi var til den tidlige scanning.
Jeg har været ret nervøs hele dagen, hvilket også udviklede sig til at jeg kastede op to gange her til formiddag, og jeg har ellers ikke set skyggen af kvamle før 
.
Vi kører derop og jeg kan godt mærke at jeg bare bliver sådan lidt... uhmmm bange. Rigtig rigtig bange for at der ikke er nogen baby, og jeg sidder med følelsen af at jeg har "snydt til eksamen" og nu skal det op og bevises at jeg da aaaaldrig har været gravid.
Vi ankommer 15 min før. Jeg bæller to glas vand og vi venter. Til sidst kommer et sødt par ud der også har været til en tidlig scanning. De er bare helt vild glade og jordemoderen siger tillykke osv. Da de går derfra tænker jeg bare "fåååårk, de fik det gode svar. Nu er der kun det dårlige svar tilbage rent statistisk" Jeg blev bare suuuuper nervøs og dødbange (jaa hormonerne gik AMOK). Mikkel kan godt se jeg sidder og ser lidt bleg ud om næbet og giver mig lige et lille kys, samtidig med at JDM kommer ud og siger goddag. Og så begynder jeg da ellers bare at tude! Jeg prøver sådan at holde igen men det er slet ikke til at stoppe igen. Jeg får en vaskeklud til at tørre mig lidt i ansigtet med, og vi snakker lidt (=jeg kommer lidt under kontrol) hvorpå at JDM starter med at scanne uden på maven.
Og VUPTI: der er den. Vores lille baby med bankende hjerte og fin rund blommesæk! Det hele var helt perfekt og så rigtig rigtig fint ud. Hun scannede også invendigt bagefter for at tjekke for tvillinger, men der var ET foster. Pyhhhh lettede os.
Jeg følte at jeg svævede derfra og jeg var bare SÅ glad over at alt så fint ud. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg var blevet kørt sådan op inden scanningen, men jeg tror faktisk at det er fordi at man læser så meget herinde på baby.dk. Sidste gang med Kirstine der var jeg jo "naiv og uvidende" og var derfor bare helt skråsikker på at ALT da naturligvis kommer til at gå som det skal. Det er jeg bare ikke denne gang. Nu kender jeg jo alt det er kan gå galt!
Vi fik billeder og en DVD med hjem af hele scanningen med vores samtale og det hele! Der var rigtig god service og hun var vildt sød til at forklare osv. Det var klart de 700 kr værd. Det var hos scanningsklinikken i silkeborg.
Bagefter fik vi is, og kørte hjem med taget nede og sol på de bare ben, og Mikkel spillede Bon Jovi med In these arms for mig. Her til aften har vi fortalt det til Kirstine og hun blev helt vild glad og spændt! Hun har haft ret mange gode kommentarer til det her hele aftenen, a la "hvis den ikke græder må den gode sove hos mig", "så bliver Mikkel dens far", "så er du godt nok tyyyk til jul, moar", "tror du den vil have en is derinde?"
http://www.youtube.com/watch?v=59NoqP02ZYM
