Hvad gør jeg med min far?

Sisley skriver:

Har du fortalt din far, at du har det rimelig stramt med, at han ikke gider involvere sig i Jeres liv?

Jeg synes for så vidt idéen med scanningsbilledet er god - problemet er bare, at du nok gør det i en eller anden forventning om, at han vil reagere positivt på nyheden og det kunne man jo godt frygte, at han ikke gør (han reagerer vel nærmere slet ikke). Så jeg bliver lidt nervøs for, om du bare forærer dig selv endnu en skuffelse...

Hvis du ikke allerede har gjort det, synes jeg du skal lægge kortene på bordet og fortælle ham, at du er træt af, at han opfører sig som en røv med ører. Og så kan du jo nævne for ham som en sidebemærkning, at du for øvrigt er gravid og han må ændre stil, hvis han ønsker at have noget med sit barnebarn at gøre. Desværre lyder han i mine ører lidt egoistisk, så det er jo ikke sikkert det virker og så må¨I glæde jer over, at resten af familien formentlig kommer med en "Lotto-millionær-reaktion", når I fortæller den gode nyhed!

Ihhh familie - hvor kan det være besværligt!

Mange tak for dit synspunkt!

Har bestemt ingen forventninger til hans reaktion! Har efter 25 år lært, at de kommer fuldstændig uventet og af nogle meget anerledes grunde end hvad jeg selv reagere på. Ville bruge dette som en indikator på om han har interesse eller ej. Gør han noget må han jo ville at der findes en løsning, hvis ikke han reagere har jeg givet ham muligheden. (Mit problem lå mest i om jeg så også havde givet ham en fair mulighed)

Vil helst ikke kontakte ham inden han tager afsted, for synes ikke han skal vide det 2 uger før resten af familien, det ville jeg slet ikke føle var rigtigt!

Sakris skriver:

God smag i navne dér iøvrigt!

Sjovt nok er det Alexander og Cassandra vi har som nr. 1 på vores liste lige nu. Efterfulgt af Isabella

Mange tak.

Ja det er også flotte navne.

Jo det er pysigt

Nu har jeg ikke læst alle svarene igennem, men vil lige kort skrive og spørge, om du har tænkt over, at din far måske ikke KAN møde nye mennesker? Det kan jo være der ligger noget andet bag, det behøver jo ikke nødvendigvis være din kæreste, der er noget "galt med". Håber du forstår.

Jeg tænker bare om din far har svært ved sociale situation (som f.eks. når du bliver student etc.) og at møde nye mennesker, og at han derfor trækker sig.

Synes du skulle ringe og fortælle ham det, hvis du har brug for at høre hans reaktion. Ellers er et scanningsbillede da også en udmærket ide, swelvom jeg nok personligt gerne ville have hørt/set reaktionen.

Håber I finder en holdbar løsning - og TILLYKKE medvidunderet (og uddannelsen)

GryHSB skriver:

Nu har jeg ikke læst alle svarene igennem, men vil lige kort skrive og spørge, om du har tænkt over, at din far måske ikke KAN møde nye mennesker? Det kan jo være der ligger noget andet bag, det behøver jo ikke nødvendigvis være din kæreste, der er noget "galt med". Håber du forstår.

Jeg tænker bare om din far har svært ved sociale situation (som f.eks. når du bliver student etc.) og at møde nye mennesker, og at han derfor trækker sig.

Synes du skulle ringe og fortælle ham det, hvis du har brug for at høre hans reaktion. Ellers er et scanningsbillede da også en udmærket ide, swelvom jeg nok personligt gerne ville have hørt/set reaktionen.

Håber I finder en holdbar løsning - og TILLYKKE medvidunderet (og uddannelsen)

Hej

Jeg håber ikke han har et problem med mennesker, for han arbejder med nye mennesker hver dag, indenfor henholdsvis sundhedssektoren og undervisning!

Jeg har besluttet mig for scanningsbilledet. Hvis jeg ringer skal han konfronteres med det, med det samme, og der kan være en mulighed for han giver et svar der i bund og grund ikke er det han i virkeligheden føler, fremfor hvis han sidder med et billede og får lov til at tænke og selv reagere.

Han tager på ferie i 2 måneder. Så han får et billed i samme uge som alle andre i familien, bare ikke leveret fra hånd til hånd.

Nu har jeg ikke læst alle indlægene, men har selv en far som har været meget på sidelinjen i mit, og min søsters liv. Vi afskar (staves??) alt kontakt med ham i juli 2008 og lige før jul 2009 var vi nede ved ham og prøve at snakke det igennem, for både min søster og jeg havde en masse at sige, om vi så skulle afskære kontakten helt igen ville vise sig derefter. Vi fik direkte at vide at han satte en kvinde han var forelsket i aller højst i sit liv, og HUN var bare det vigtigste. Både min søster og jeg lagde kortene på bordet, og sagde hun røvrendte ham for grumt, og var virkelig modbydlig, men var det sådan han ville have det, så skulle vi nok holde os væk.

En uge efter, lige inden nytår ringede han, og fortalte at han havde tænkt over det vi havde sagt, han havde snakket med andre, og kunne nu se han var blevet røvrendt på det groveste. Siden da har vi fået en helt NY far, han er en stor del allerede nu af både min søsters, og mit liv. Havde været sammen med min kæreste i omkring 1 år i marts, og det var først der de mødte hinanden.

Vi var så ude ved ham, efter min mor, søster, og kærestens forældre, havde fået at vide vi ventede os. Men hans reaktion sagde alt, først siger han... "jamen... Morfar!! jamen så er jeg jo gammel" og man kunne se han faktisk glædede sig over det.

Ja, jeg syntes du skal gøre som du skriver, smide et scanningsbilled i postkassen, og ja, så får han det først når han kommer hjem, men sådan har han jo så valgt det. Men syntes helt klart du skal konfrontere ham med alle de tanker og følelser, for ellers vil du bare tage meget stor afstand til ham med tiden. Det er bedre at vide hvor du præcis står med ham, end han blafre rundt ude i dit sind, og han er inde det ene øjeblik, og ude det næste. Og også for jeres barns skyld.

Ja, nu var det mig der kom med en roman... Sorry

tror ogå du rent faktidk skulle være hudløs ærlig..skriv en stram liste op med alel de gange du har prøvet at kontakte ham uden håb..og hvilken kommende svigerfar gider ikke møde sin kommende svigersøn i over 4 år???

Helt ærligt, det er ikke at være far, det er at være fuldstændigt ligeglad med sin familie og -kun tænke på sig selv.

Jeg var simpelthen blevet tosset over de afslag og havde givet mit vsar meget koldt hvis min mand fik sådan en afejning..generelt hvis JEG fik sådan en affejning.

Så vær ærlig og du kan sagtens fortælle ham det med et billede, men det lyder simpelthen som om manden er ligeglad med hvad der foregår uden for hans eget liv. Du kan da håbe han rent aktisk vil nosse sig sammen og være den far han burde, men ikke forvente det med den tone han har lgat for det at være forælder til hans eget banr.

Har selv haft meget lidt kontakt med min far på Sjælland fordi han er alkoholiker...men fik også nok en dag og sagde at jeg ikke ville snkke med ham hvis ikke han tog sig sammen.

Han drikker stadig, og vil altid gøre det, mere i nogle perioder og meget lidt i andre. Men til gengæld ringer han mindst en gang om ugen nu og spørger ind til os og ungerne:-)

Og gaver?? fik EN gave af ham i over 28 år....en tromme af træ jeg stadig har jeg fik som 12 årig....Men nu, han sender penge til jul og når ungerne har fødselsdag og mi også. Og har givet dem vher en halskæde med deres stjernetegn og fødselsdag.Og jo, jeg kunne fint have klaret mit liv uden ham, har jo en anden far i jylland der altid har været der for mig, men er super glad for han har nosset sig sammen til at være en del af vores liv nu:-)

Jeg syntes også den med skanningsbilledet er en god ide, og måske skrive at du har sendt det for at han ikke skulle gå glip af det store øjeblik, så har han ikke noget at blive sur over,..

med hensyn til det med at han ikke vil møde din kæreste og lign, der er mange som ikke kan håndtere sociale situationer, men sagtens besidde et job der har med mennesker at gøre, fordi de (formentlig) er gode til deres arbejde, har styr over situationen fordi de ved de gør, men når de sættes i situationer/omgivelser hvor de ikke er trygge/velkendte så har de svært ved at håndtere det, så det kunne være en forklaring...

Jeg tror lidt at jeg vil modsige en masse her, men vores forældre er ikke perfekte, ingen af dem, og nogle mindre end andre, men at ens forældre er lidt mystiske/sære på nogle områder, ja det ændrer jo ikke ved det faktum at det er ens forældre, og hvis man ikke gennem dialog kan få det til at forstå hvilket forhold man ønsker med dem, eller de ikke kan leve op til det, så må man afstemme sine forventninger til hvilket forhold man kan have med den person de nu engang er... (og hvis de i forvejen er "sære" så bliver det bestemt ikke mindre med årene) Jeg siger ikke man skal finde sig i alt, bestemt ikke, men det er ikke altid man kan lære en gammel "hund" nye kunstner, og så må man jo se om man kan leve med at de tager en rolle de KAN leve op til, istedet for at have urealistiske forventninger til en person, der ikke kan eller vil forandre sig..  vi kan jo ikke rigtig bytte dem igen.. 

N&J skriver:

Jeg syntes også den med skanningsbilledet er en god ide, og måske skrive at du har sendt det for at han ikke skulle gå glip af det store øjeblik, så har han ikke noget at blive sur over,..

 

med hensyn til det med at han ikke vil møde din kæreste og lign, der er mange som ikke kan håndtere sociale situationer, men sagtens besidde et job der har med mennesker at gøre, fordi de (formentlig) er gode til deres arbejde, har styr over situationen fordi de ved de gør, men når de sættes i situationer/omgivelser hvor de ikke er trygge/velkendte så har de svært ved at håndtere det, så det kunne være en forklaring...

Jeg tror lidt at jeg vil modsige en masse her, men vores forældre er ikke perfekte, ingen af dem, og nogle mindre end andre, men at ens forældre er lidt mystiske/sære på nogle områder, ja det ændrer jo ikke ved det faktum at det er ens forældre, og hvis man ikke gennem dialog kan få det til at forstå hvilket forhold man ønsker med dem, eller de ikke kan leve op til det, så må man afstemme sine forventninger til hvilket forhold man kan have med den person de nu engang er... (og hvis de i forvejen er "sære" så bliver det bestemt ikke mindre med årene) Jeg siger ikke man skal finde sig i alt, bestemt ikke, men det er ikke altid man kan lære en gammel "hund" nye kunstner, og så må man jo se om man kan leve med at de tager en rolle de KAN leve op til, istedet for at have urealistiske forventninger til en person, der ikke kan eller vil forandre sig..  vi kan jo ikke rigtig bytte dem igen.. 

Præcis det jeg mener  Nogle mennesker er netop rigtig gode i arbejdssituationer, fordi de kender spillereglerne, men kan intet i sociale relationer, fordi de ikke kan finde ud af spillereglerne. Et ekstemt tilfælde er jo nogle former for autister, men "almindelige" mennesker kan altså bestemt også være ramt af den "sociale mur". Ikke at jeg siger det er det, der er med din far. Men tænker bare, at det måske ikke er pga. noget negativ fra hans side, men at han virkelig bare har svært ved det. Du kunne jo tage en snak med ham, om "hvordan det kan være......"

Hvis det intet fører med sig, så ville jeg nok tage min kæreste i hånden og møde op hjemme hos ham, for bare at få det overstået.

lion skriver:

Ja vil give de andre ret. Scanningsbilledet er en god ide, så er det nemlig op til ham.

Den ide kan jeg også godt lide 

Tak for alle svarene.... Jeg tror i har helt ret i at jeg før eller siden må konfrontere ham med situationen. Og jeg vil bestemt arbejde på det til når han kommer hjem fra ferie.

Det kan lige vel være i har ret med det med det sociale. Har yderst sjældent mødt hans venner, og han har aldrig haft en kæreste efter min mor. Tak for lige at have givet mig et nyt perspektiv på tingene, tror det var det jeg også lidt manglede!