Jeg undskylder meget, den lange stil eg har fået lavet
Jeg er idag 10+0 i min første graviditet. Et rigtig ønskebarn, som jeg venter med min kæreste igennem mere end 4,5 år. Vi har aftalt, at når jeg skal op og forsvare mit speciale om 14 dage, skulle vores familier have det af vide, idet de ville være samlet - både mine og min kærestes forældre.
Eller samlet..... Min far har på nogle punkter meldt sig ud af mit liv. Sjovt nok har det passet med at han har taget på ferie da jeg blev 18, da jeg blev student og nu da jeg er færdig på uni. I realiteten tror jeg dog det er lidt en tilfældighed.
Han kan ikke være i rum med min mors familie, og det acceptere jeg fuldt ud. Men lige nu er jeg begyndt at danne mig en forestilling om at han ikke har lyst til at møde min kæreste. Jeg har tilbudt ham at møde ham flere gange, men han har meldt ud, at jeg skulle komme forbi alene, fordi han ikke havde tid til at møde nye mennesker. Jeg har stort set givet ham budet hver gang vi var hjemme ved min mor, men han har flere gange udtalt at han kun vil møde ham i vores hjem.
Jeg skrev for tre uger siden en ny mail til ham, om at jeg virkelig gerne ville have han mødte min kæreste.... Denne gang tænkte jeg at han kunne møde ham og få af vide at vi ventede barn samtidig (han vil meget gerne være morfar). Idag har jeg så fået svar. Han synes ikke jeg har taget initiativ til at der kunne findes en weekend hvor HAN kunne komme op til os. Og at han i øvrigt havde haft tid, den ene weekend hvor jeg var i KBH, og ikke havde givet ham chancen. Føler lidt at det er at frasige sig ansvaret overfor sit barn, selvom det er så gammelt som jeg er.
Han har i mailen meddelt at han tager på ferie i 2 måneder fra på fredag, så han desværre heller ikke får mødt kæresten denne sommer. Det er dejligt han får rejst. Men er bare så skuffet. Har været i et kæmpe dilemma omkring, om jeg overhovedet havde lyst til at fortælle ham at jeg venter barn. Tanken om at være den der går i små sko, har jeg slet ikke haft lyst til!
Jeg overvejer at lægge et scanningsbillede i en kuvert, når vi får et, og smide det i hans postkasse med navn og termin. Derved har jeg ikke snydt ham for nyheden, han dog først vil få i August. Derefter antager jeg at det er hans ansvar at finde ud af om han er interesseret i både at være svigerfar og morfar?
Nogle der har været udsat for noget lignende? Hvordan taklede i det hele, og kom det til at klappe?
(Vil lige i en sidste bemærkning sige, at jeg har den bedste farmor overhovedet, og glæder mig sindsygt meget til at kunne fortælle hende det. Tror hun er den der kommer til at sætte størst pris på det!)
