Kæreste med skizofren

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1. oktober 2010

Lisbeth85

Anonym skriver:

Jeg er enlig mor til to, og har nu mødt en utrolig dejlig mand som jeg er blevet lidt forelsket i... men han er psykisk syg, skizofrem, og det skræmmer mig ret meget.

Han er stabil og har været det længe, men bliver træt hvis der sker for meget omkring ham, og han har også lidt angst.

Jeg er simpelthen så bange for at indledeet forhold til ham, da jeg jo ikke kan vide om han bliver syg i fremtiden. Vil jeg være stærk nok til at kunne håndtere det? Og hvad med mine to børn. Han vil meget gerne have børn, og jeg vil også gerne have flere, men er bange for han ikke kan magte det på grund af hans sygdom.

Men han er også bare den her dejlige fyr der er helt vild med mig og behandler mig som en prinsesse. Vi snakker rigtig godt sammen, og jeg ved han vil gøre alt for mig og mine børn.

Ville I turde indgå et forhold til en psykisk syg?



Jeg vi absolut ikke anbefale det - slet ikke. Min kæreste var ikke skizofren, men havde angst og depression, og de psykiske lidelser har bl.a. fået ham til at bakke ud af vores forhold 2 mdr. før vi skulle være forældre. Rigtig øv altså!

Pas på ikke at blive forblændet af alt det gode han måtte have at tilbyde dig - når det bliver hverdag, kommer det til at blive svære at leve med

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

1. oktober 2010

kenneths

VIL bare suplere med den seneste mellem mig og min KÆRESTE HER ONSDAG 22/9 : ringede vi sammen kl 15 om eftermiddagen hun var lige vågnet havde (sagde hun) ikke sovet før kl 10 (hvorfor hun havde aflyst aftalen distrikstpsykiatrien) fordi hun havde siddet og legede med computer hele natten vi sad og talte sammen en time hvorefter vi ringede af

efter en time ringede hun op igen hvor vi sad og talte i 2 timer derefter sagde hun at sådan som vi sad og talte sammen kunne jeg lige så godt komme over

vi sad og hyggede da vi sad og så desperat haouseweife sad hun og gabte kæberne af led så jeg sagde at nu ville jeg gå

MEN hun bad hun mig gå hen i fryseren og tage en pakke kyllinge grilspyd ud og stege på panden (de skulle have 15 minuter)

MEDENS jeg stod og stegte dem begyndte hun pludselig at skælde mig ud og råbe og skrige af mig over at det ikke gik hurtigt nok med at få dem færtigt (for hun var træt og ville ind og sove)

i den situation er der vel KUN 2 muligheder : 1.at lade grilspyd være grilspyd og så sige OK jeg går hejm nu så kan vi ses når du er faldet til ro ELLER 2.at give modspil (ved at svare igen) jeg valgte (af frygt for hun skulle føle sig svigtet hvis jeg bare gik) det sidste og blev og svarede igen at de jo skulle have den tid det skulle

MED det resultat at vi begyndte at diskutere hvorfor grilspydene (fordi jeg ikke kunne koncentrere mig om både at diskutere og stege dem) blev til trækuld

hun spiste så et enkelt og sagde at nu ville hun i seng så jeg kunne tage resten med hjem jeg sagde at de var lige til at smide ud så blev hun sur og sagde at det var fordi jeg ikke kunne finde ud af at lave mad vi diskuterede mere og mere til sidst endte det med at HUN for på mig og knaldede mig en lusing for jeg skulle IKKE råbe op så hendes hund blev bange og så kunne jeg godt skride og jeg skulle ikke bestemme hvordan hun talte til mig i sit eget hjem

da jeg kom hjem sendte hun en sms hvor hun skrev at det var bedst vi IKKE sås når det ender sådan

DET mener jeg (da jeg ELSKER HENDE og ved hun ELSKER MIG og gerne vil være en støtte og klippe i hendes liv som hun altid har beskrevet mig som) er noget PJAT hvis der var nogen der skulle tage en sådan beslutning var det mig (i vrede over hun slog) men jeg er den der tilgiver og undskylder det med at hun var træt og med hendes sygdom

DERIMOD mener jeg at vi (hvis vi er så glade for hinande som vi er--jeg er glad for hende) ISTEDET for at gå fra hinanden BURDE kunne forebygge (ligendene konflikter)

SÅ TORSDAG 23/9 skrev jeg til hende på facebook at jeg tilgav hende

FREDAG 24/9 da vi (under morgenluftning af vores hunde) rendte på hinanden (vi bor kun et par hundrede meter fra hinanden) kontaktede jeg hende for at tale med hende om tingene

det endte med vi gik og snakkede RIGTIG GODT sammen og hun gav min hund godbider osv ind til vi nåede hen på en bænk så vendte hun igen 180 grader rundt og sagde til mig AT alt det der med at jeg ville tilgive hende at hun slog var noget pjat for da hun slog tog jeg fat i hendes arm så hun havde et stort blåt mærke og måtte have hjemmeplejen til at komme og kikke akut på den og det tænkte hun på at melde for vold

fredag kontaktede jeg en af hendes ex-kærester og hans kæreste (for at få en aftale med dem) hun har igennem al den tid jeg har kendt hende sagt hun ikke vil dem fordi hun IKKE kommmunikere så godt med hans kæreste men at jeg jo kunne lære dem at kende

han spurgte til hvordan det gik mellem os

jeg fortalte det med det resultat at han har ringet og fortalt hende at jeg havde siddet og svinet hende til over for ham

SÅ MANDAG 27/9 om aftenen løb jeg på min KÆRESTE her stoppede hun mig og sagde at det bestemt ikke var den måde (at gå og tale negativt om hende til andre) jeg fik hende tilbage på

for mig ligger der (i ordene) "IKKE DEN MÅDE" at hun mener der er en anden måde hvor på jeg (hvis jeg ønsker det) kan få hende tilbage

den eneste måde jeg kan se er at HUN tager et initiativ til at hende og jeg kunne sætte os ned og tale sammen

for jeg har prøvet (ved at sige jeg tilgiver at hun slog) det har hun afvist (så kan jeg IKKE gøre mere)

så ringede jeg TIRSDAG 28/9 til en pige jeg kender lad og kalde hende Y (som i foråret ved min mellemkomst har været at besøge min kæreste med henblik på at blive veninder) og hendes kæreste

om den pige har min kæreste få dage før vi røg ud i denne konflikt siddet og sagt at det var den sidste hun ville være veninde med for hun havde ikke respekt for en der 5 minuter efter hun (i sommer) havde dumpet en kæreste som hun allerede (i november) skal giftes med og tilmed en muslim

efter mig og min kæreste er røget ud i den konflikt har min kæreste skrevet og spurgt om de skulle være venner

Y tog så ned til min kæreste her sad min kærestes ex-kæreste og hans kæreste (som hun ikke kan lide) og de 4 sad og hyggede sig og det var mig der blev skurken

så her ONSDAG 29/9

mødte jeg min kæreste ved morgenluftning af hunde og fortalte at jeg havde slettet hendes exkæreste som ven på facebook for jeg gad ikke være venner med en der ringede og løg og sagde at jeg havde siddet og svinet hende til over for ham så hun fik endnu mindre tillid til mig

sener onsdag mødte vi hinanden nogle gange og talte sammen og igen torsdag

MEN at ses er vi endnu ikke begyndt på

Anmeld

1. oktober 2010

Mor79

Det er nok vigtigt at adskille tingene til at begynde med. Ikke involvere dine børn i noget du ikke selv ved hvad er endnu.

Det er et menneske som kan svinge fra a til z på split sekunder.

Spørg indtil forhistorie, medicinering osv.

Min første store forelskelse var i en psykisk syg mand. Og jeg blev virkelig stukket blår i øjnene og totalt afvist i sidste ende.

Han havde slet ikke styr på sine følelser i forhold til mig og det skabte en meget stor angst i mig pludselig at blive afvist på et tidspunkt jeg slet ikke havde forudset.

Du skal have et meget stort overskud for at indgå i en sådan relation, men hvis du allerede er forelsket - er det jo meget svært at stoppe sådan bare.

Spørg ind til hans fortid og tidligere forhold og fortæl åbent om din usikkerhed i forhold til hans diagnose - hvis han ikke kan tackle det er han ikke moden nok til dig og så skal du måske kun tænke sex... og ikke kærlighed.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.