Kæreste med skizofren

Jeg er enlig mor til to, og har nu mødt en utrolig dejlig mand som jeg er blevet lidt forelsket i... men han er psykisk syg, skizofrem, og det skræmmer mig ret meget.

Han er stabil og har været det længe, men bliver træt hvis der sker for meget omkring ham, og han har også lidt angst.

Jeg er simpelthen så bange for at indledeet forhold til ham, da jeg jo ikke kan vide om han bliver syg i fremtiden. Vil jeg være stærk nok til at kunne håndtere det? Og hvad med mine to børn. Han vil meget gerne have børn, og jeg vil også gerne have flere, men er bange for han ikke kan magte det på grund af hans sygdom.

Men han er også bare den her dejlige fyr der er helt vild med mig og behandler mig som en prinsesse. Vi snakker rigtig godt sammen, og jeg ved han vil gøre alt for mig og mine børn.

Ville I turde indgå et forhold til en psykisk syg?

Nu er jeg jo så smækfyldt med dårlige erfaringer omkring det at være i et forhold med en psykisk syg, at jeg aldrig ville råde en til det Men der er jo milevidt forskel på de forskellige diagnoser, og jeg ville sætte mig meget ind i hvad diagnosen han har reelt betyder. Nogle psykiske lidelser kan være arvelige, så det ville jeg da også lige vide mere om, hvis jeg ville have barn med en psykisk syg.

Om du magter den opgave det er et være i et forhold med en psykisk syg, det er svært at sige på forhånd, men jeg gjorde det ikke igen.

Anonym skriver:

Jeg er enlig mor til to, og har nu mødt en utrolig dejlig mand som jeg er blevet lidt forelsket i... men han er psykisk syg, skizofrem, og det skræmmer mig ret meget.

Han er stabil og har været det længe, men bliver træt hvis der sker for meget omkring ham, og han har også lidt angst.

Jeg er simpelthen så bange for at indledeet forhold til ham, da jeg jo ikke kan vide om han bliver syg i fremtiden. Vil jeg være stærk nok til at kunne håndtere det? Og hvad med mine to børn. Han vil meget gerne have børn, og jeg vil også gerne have flere, men er bange for han ikke kan magte det på grund af hans sygdom.

Men han er også bare den her dejlige fyr der er helt vild med mig og behandler mig som en prinsesse. Vi snakker rigtig godt sammen, og jeg ved han vil gøre alt for mig og mine børn.

Ville I turde indgå et forhold til en psykisk syg?

Min mor var psykisk syg da jeg var barn, det resulterede i at jeg kom på børnehjem og i plejefamilie. Min mormor er psykisk syg nu, og min storebror har været psykisksyg i rigtig rigtig mange år. Samtidig med at han var psykisk syg, tog han også stoffer for at selv medicinere sig selv. Han døde her sidste juni. Det skal lige siges at min bror har gennem hele mit liv været min bedste ven, mit et og alt. Jeg har fulgt ham i tykt og tyndt. Og har derfor haft meget psykisk sygedom inde på livet. Også via de bosteder han har boet og kommet. Og jeg ville klart ikke ture at indlede et forhold med en psykisk syg. Ikke for at skræmme dig eller noget. Men der er gode perioder, hvor de kan klare alt, alt virker fint og normalt, og de føler sig meget raske. Og den næste dag er det hele et sort hul. Der skal ikke meget til, for at vælte deres verden. Men på den anden side er der også nogen der rejser sig fra psykisk sygedom, ligesom min mor! Hun er 110% "rask" Og har tager adskellige uddannelser siden. (Jeg er meget stolt af min mor)

 Jeg vil ønske dig alt held med kærligheden. Den overskygger trods alt, alt. Og jeg ville da tit ønske at en "Rask" pige havde taget sine vinger omkring min bror. Men jeg ville aldrig ture selv, eller have kræfter til det. Men det er nok også fordi at jeg har skulle kæmpe en kamp med systemet med min bror for at hjælpe ham, med et utal af indlæggelser på psyk, samtaler med psykriatere, bostøtte tilbud, hjemmeplejen der skulle komme med medicin, aktivitets tilbud, og jeg ku blive ved i flæng.  Det er HÅRDT! Men jeg ville da heller aldrig have gjort det om, da han er min bror på godt og ondt. Og jeg ligeså hans lillesøster på godt og ondt..

Håber du kan mærke efter på dig selv hvad du "orker"

Kram

Mange tak for jeres svar.

I har virkelig givet mig noget at tænke over...

hejsa

en af symptomerne ved skizofreni (jeg har igennem 3 ½ år været kæreste med en skizofren pige har gennem tiden kendt andre feks min bror der blev rask via alternativ helbredelse) er at de på 5 minuter pludselig (uden varsel) kan svinge 180 grader fra at du er jordens bedste kæreste (næsten forgude dig) til at du er djævlen selv og grunden til alle deres problemer og dompe dig hvorefter de efter en periode (når man indstiller sig på at nu er det slut kommer og vil have en tilbage

Anonym skriver:

Jeg er enlig mor til to, og har nu mødt en utrolig dejlig mand som jeg er blevet lidt forelsket i... men han er psykisk syg, skizofrem, og det skræmmer mig ret meget.

Han er stabil og har været det længe, men bliver træt hvis der sker for meget omkring ham, og han har også lidt angst.

Jeg er simpelthen så bange for at indledeet forhold til ham, da jeg jo ikke kan vide om han bliver syg i fremtiden. Vil jeg være stærk nok til at kunne håndtere det? Og hvad med mine to børn. Han vil meget gerne have børn, og jeg vil også gerne have flere, men er bange for han ikke kan magte det på grund af hans sygdom.

Men han er også bare den her dejlige fyr der er helt vild med mig og behandler mig som en prinsesse. Vi snakker rigtig godt sammen, og jeg ved han vil gøre alt for mig og mine børn.

Ville I turde indgå et forhold til en psykisk syg?

Hej jeg har ikke erfaring med at være kæreste med en.... Men jeg har arbejdet med dem....... og ja jeg ville ikke indlede et forhold med ham, sprcoielt ikke hvis jeg havde børn.
Hvis jeg gjorde og der kun var mig kunne jeg hurtig smutte igen hvis det ikke gik. Men ja tror det er lidt sværere når der er børn...........

Men en skitzofren kan også have en vidunderlig side, og en elskelig side, men jeg ville nok ikke tage chanchen.....

Ville bare lige kommentere det, håber du finder ud af hvad der er vigtigts for dig :-)

LilyMarleen skriver:

Min mor var psykisk syg da jeg var barn, det resulterede i at jeg kom på børnehjem og i plejefamilie. Min mormor er psykisk syg nu, og min storebror har været psykisksyg i rigtig rigtig mange år. Samtidig med at han var psykisk syg, tog han også stoffer for at selv medicinere sig selv. Han døde her sidste juni. Det skal lige siges at min bror har gennem hele mit liv været min bedste ven, mit et og alt. Jeg har fulgt ham i tykt og tyndt. Og har derfor haft meget psykisk sygedom inde på livet. Også via de bosteder han har boet og kommet. Og jeg ville klart ikke ture at indlede et forhold med en psykisk syg. Ikke for at skræmme dig eller noget. Men der er gode perioder, hvor de kan klare alt, alt virker fint og normalt, og de føler sig meget raske. Og den næste dag er det hele et sort hul. Der skal ikke meget til, for at vælte deres verden. Men på den anden side er der også nogen der rejser sig fra psykisk sygedom, ligesom min mor! Hun er 110% "rask" Og har tager adskellige uddannelser siden. (Jeg er meget stolt af min mor)

 Jeg vil ønske dig alt held med kærligheden. Den overskygger trods alt, alt. Og jeg ville da tit ønske at en "Rask" pige havde taget sine vinger omkring min bror. Men jeg ville aldrig ture selv, eller have kræfter til det. Men det er nok også fordi at jeg har skulle kæmpe en kamp med systemet med min bror for at hjælpe ham, med et utal af indlæggelser på psyk, samtaler med psykriatere, bostøtte tilbud, hjemmeplejen der skulle komme med medicin, aktivitets tilbud, og jeg ku blive ved i flæng.  Det er HÅRDT! Men jeg ville da heller aldrig have gjort det om, da han er min bror på godt og ondt. Og jeg ligeså hans lillesøster på godt og ondt..

Håber du kan mærke efter på dig selv hvad du "orker"

Kram

hold da op du har da prøvet noget...........

Men lyder til det har gjort dig til en stærk pige!!

Held og lykke i fremtiden her fra mig :-)

Hende med maven :-) skriver:

hold da op du har da prøvet noget...........

Men lyder til det har gjort dig til en stærk pige!!

Held og lykke i fremtiden her fra mig :-)

Uff.. Det var en gammel tråd der lige blev gravet op der :-) Ja, jeg har "prøvet" en hel det, eller jeg har i hvertfald fået nogen oplevelser og en del erfarring som jeg ikke selv har bedt om. Jeg håber at livet de næste mange år har en masse andet at byde på.

Men mange tak for det

åhh et øv dilemma du står i.

 Personligt ville jeg ikke turde og slet ikke når jeg havde børn. jeg er selv sygeplejerske og arbejder i psykiatrien, så har nok derfor set for meget.

Har du spurgt ham hvilken type skizofreni han har og hvor mange gange og hvor hyppigt han svinger ?? Er han paranoid skitzofren ville jeg holde mig langt væk. de er til hver en tid utilregnelige.

hmm ja jeg er nok ikke den mest positive omkring dette emne. der er mange overveljelser og synes godt du kan tillade dig at stille mange spørgsmål til ham omkring hans sygdom. åbenhed i dette kan måske også give mere klarhed over det.

håber du finder ud af det.

mvh maise

Maise skriver:

åhh et øv dilemma du står i.

 Personligt ville jeg ikke turde og slet ikke når jeg havde børn. jeg er selv sygeplejerske og arbejder i psykiatrien, så har nok derfor set for meget.

Har du spurgt ham hvilken type skizofreni han har og hvor mange gange og hvor hyppigt han svinger ?? Er han paranoid skitzofren ville jeg holde mig langt væk. de er til hver en tid utilregnelige.

hmm ja jeg er nok ikke den mest positive omkring dette emne. der er mange overveljelser og synes godt du kan tillade dig at stille mange spørgsmål til ham omkring hans sygdom. åbenhed i dette kan måske også give mere klarhed over det.

håber du finder ud af det.

mvh maise

 

ENIG jeg turde ikke involvere mig - og SLET ikke med en paranoid skizofren... Klem en anden psykiatrisk sygeplejerske!!!