Ja det er vidst mig !??
Jeg har ret mange tanker i hovedet og det hele kører bare rundt så blir lige nødt til at ud med noget af det (håber I bærer over med mig!)
Jeg skulle i dag starte på noget kursus-agtigt-forløb som Job centeret har sendt mig i. Jeg havde måske en lidt negativ holdning til det, men blev en smule positivt overrasket. Det er nok ikke så slemt som det først lød. I bund og grund handler det jo om at hjælpe os der står uden et job, så værre er det jo så heller ikke. Det hele går ud på at vi skal blive mere spidse i vores ønsker om det kommende job. Om hvad vi vil og kan. Og så selvfølgelig skal vi bruge en masse til på at søge jobs, skrive ansøgninger og finpudse det hele inkl. vores cv. Det vil også være en del undervisning (noget er frivilligt mens andet er krævet at deltage i)
Så mens vi sidder der til intro-møde ringer min mobil og jeg kan se at det er fra Lidl i Varde (yeps der hvor jeg var til samtale i tirsdags) og jeg siger at jeg blir nødt til at tage dette opkald og prøver så at finde et sted hvor jeg kan snakke, men ikke helt nemt når man er en fremmed sted og der er mennesker lige meget hvor man går hen - en smule panik og havde lidt svært ved at koncentere mig om situationen.
Nå men jeg finder et lidt mere roligt sted og Simon fra Lidl siger så at de gerne vil ansætte mig! Wauw, jeg har sgu fået jobbet!!! Men men men.... Jeg er bare så pokkers meget i tvivl om jeg nu skal sige ja til den stilling. Der er bare flere minuser end plusser på min liste og det er bare ikke den rette motivation. Det skulle jo helst ikke være sådan i ens job.
Jeg ender med at sige til Simon at jeg blir nødt til at vende tilbage og lover ham at ringe her til middag. Jeg går så tilbage til dette info-møde og kan jo slet ikke samle mig om noget som helst for er jo fuldstændigt rundt på gulvet - Min mavefornemmelse siger jeg skal sige nej, men føler mig på den anden side som et utaknemmligt skarn!
Senere får jeg ringet til Morten og han forslår at jeg tager ud til Simon i Lidl og får en snak med ham om det hele. Og ja det lød jo meget fornuftigt så har nu sat et møde op med Simon i Varde kl 16.
Nu er jeg så kommet hjem og har lige snakket med Morten igen. Vi har begge tænkt meget over situationen og eftersom min mavefornemmelse blir ved med at hælde på et nej så sagde Morten til mig at jeg lige igen skulle overveje om jeg så skulle tage ud og snakke med Simon hvis jeg faktisk godt vidste svaret blev nej allerede nu....
Og ja her sidder jeg så nu..... Er meget tæt på at ringe og takke nej til jobbet og aflyse mødet kl 16 for dette job er ikke lige drømmejobbet. Hovedsagen er økonomien (og det er en ret vigtig brik i det store puslespil) og så en masse andre mindre grunde som transport, arbejdsopgaverne, ingen sommerferie, og i det hele taget mangel på motivation.
Åååh hvor det egentlig allerede hjalp mig at få skrevet om alt dette der ligger i mine tanker. Og dette er endda kun en brøkdel af det jeg spekulerer på (og det er så hér jeg kommer i tanke om at jeg har madvarer liggende ude i bilen som jeg handlede på vej hjem. Der i blandt mælk... og nu er det en halv time siden jeg kom hjem - ja lidt rundt på gulvet er jeg da vidst...)
Eftersom jeg skal gå på dette kursus-forløb i 13 uger så er jeg i det mindste presset til at gøre en ekstra indsats for at finde det rette job for mig. Og forhåbentlig kan jeg få lidt hjælp til at finde ud af om jeg(Morten og jeg) har nogle måske lidt for urealistiske ønsker og krav til mit kommende job. Man kan jo hurtigt danne sig et billede af en form for drømmejob som er langt udenfor rækkevide.
Ved ikke om noget af dette gir nogen mening for Jer der læser med .....
