Er lidt ked...

...lige for tiden.

I fredags var jeg ved lægen, og fik en lægeerklæring på at jeg ikke kan aflevere mit speciale til tiden, da jeg stadig har problemer med at koncentrere mig, og ikke har det store overskud pga den møgdepression jeg bøvler med.

Det føles som en kæmpe nederlag, at jeg igen skal udsætte noget og lade mig hæmme. Jeg snakkede med Niels om detom torsdagen, at jeg ikke kan færdiggøre specialet til nomeret tid, og at det frustrerer mig. Enden af snakken blev, at Niels synes vi skal vente et par måneder med at forsøge at få et barn, og det er det der gør mest ondt af det hele. Jeg vil bare så gerne være mor, og jeg har glædet mig sådan til vores bryllup, da vi havde aftalt at begynde på projekt baby derefter. Nu bliver det endnu engang udsat.

Vi har snakket om at ville påbegynde projekt baby i de sidste tre år, men hver eneste gang har vi fundet grund til at vente. Men nu vil jeg ikke vente mere!

Jeg er nervøs over at skulle være mor, men nervøs på den spændte måde. Jeg kan snart ikke vente mere, og vil bare gerne gå i gang NU. Føler slet ikke at jeg hører til herinde, selvom jeg så desperat gerne vil.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her indlæg, andet end at lufte ud. Jeg kan bare ikke holde det inde mere, jeg er så skuffet og ked af det lige nu.

Kram M.

Først og fremmest så hører du til herinde! Det er der slet ingen tvivl om.

Jeg er forfærdelig ked af at læse dit indlæg. Pyha, det lyder bare ikke særlig rart, og jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Det er bare så barskt, at du er nødt til at udsætte specialet, det er dog surt, især fordi det lyder til at du er rigtig ked af det. Jeg ved godt, at det sikkert ikke hjælper dig særlig meget, men det er altså "bare" et speciale, og det er altså vigtigere, at du får det bedre, og at du får tid og ro til at komme dig helt.

Jeg er meget ked af at høre, at I vil udskyde projektbaby, eller Niels synes det. Det må egentlig have været et ret hårdt slag, da han sagde det til dig, for du vil jo bare så gerne være mor. Du må tage en snak med ham, og fortælle ham, hvordan du har det med at I udsætter det hele tiden. For det hjælper jo hellere ikke på dit helbred, at du skal blive ked af det over ikke at skulle være mor eller prøve på at blive det. For måske er det godt med et projekt, jeg ved det ikke?

Jeg håber sådan, at du snart får det bedre, for det er da ikke til at holde ud at være så ked af det hele tiden.

Du får et kæmpe knus af mig, og jeg håber sådan, at du får snakket med ham om det hele og hvordan du har det med det.

du hører til herinde!! det her er den ene navlestreng der aldrig skal klippes

måske er det meget fint at udskyde projekt baby bare et par måneder, hvis du føler du ikke er helt ovenpå depressionen endnu. det ville være skrækkeligt hvis du endte i en depression igen OG var gravid. men jeg kan godt forstå du er utålmodig

men måske ville det også være rart at få specialet ud af verden inden der var en baby der meldte sig?

kæmpe knus herfra på en kedelig regnvejrssøndag

Åhhh

Har ikke rigtig nogle kloge ord, men du skal have et stort kram!

Søde Mette!

Der skal ikke være tvivl om, at du høre hjemme herinde, og at du er lige så berettiget til at skrive indlæg o.s.v som alle os andre.

På mig lyder det som om, at din depression titter frem igen, og giver dig en masse bøvl. F.eks at du ikke føler dig "berretiget" til at være her i gruppen, og at du har en sygemelding og stadig har dit koncentrationsbesvær.

Jeg tror at Niels er pisse bange for at du skal blive dårlig af depressionen igen, og derfor prøver at passe på dig, ved at sætte projekt baby på stand by. Det er en form for misforstået omsorg..............på en lidt klodset måde.

Får du medicin?? Virker det?? Du er velkommen til at skrive til mig privat, hvis du har brug for at vende det hele med en, der har prøvet at være død-syg af en depression, og som er i livslang behandling med antidepressiva.

Sender dig et stort kram.

Majastina skriver:

Først og fremmest så hører du til herinde! Det er der slet ingen tvivl om.

Jeg er forfærdelig ked af at læse dit indlæg. Pyha, det lyder bare ikke særlig rart, og jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Det er bare så barskt, at du er nødt til at udsætte specialet, det er dog surt, især fordi det lyder til at du er rigtig ked af det. Jeg ved godt, at det sikkert ikke hjælper dig særlig meget, men det er altså "bare" et speciale, og det er altså vigtigere, at du får det bedre, og at du får tid og ro til at komme dig helt.

Jeg er meget ked af at høre, at I vil udskyde projektbaby, eller Niels synes det. Det må egentlig have været et ret hårdt slag, da han sagde det til dig, for du vil jo bare så gerne være mor. Du må tage en snak med ham, og fortælle ham, hvordan du har det med at I udsætter det hele tiden. For det hjælper jo hellere ikke på dit helbred, at du skal blive ked af det over ikke at skulle være mor eller prøve på at blive det. For måske er det godt med et projekt, jeg ved det ikke?

Jeg håber sådan, at du snart får det bedre, for det er da ikke til at holde ud at være så ked af det hele tiden.

Du får et kæmpe knus af mig, og jeg håber sådan, at du får snakket med ham om det hele og hvordan du har det med det.

Jeg snakkede med lægen, og hun var også meget obs på at fortælle mig at det bare er et speciale, som du også skriver. Og det er det jo også, men for mig er det endnu et nederlag at skulle udsætte specialet, da det formentlig også betyder at vi kommer til at udsætte projekt baby. Og det er nok i bund og grund det jeg er så ked af.

Det betyder virkelig meget at læse jeres svar herinde, jeg var nødt til at vente lidt inden jeg kunne svare, for jeg begyndte at græde igen over at der er nogen jeg ikke engang har mødt, men som bare er så søde og forstående. Det er en lorte situation at stå i, rent ud sagt, og der er ikke nogen af mine venner jeg kan tale med om det, da jeg ikke vil have de skal vide noget om at vi gerne (forhåbentlig) snart vil forsøge at lave en baby.

Tror jeg vil tale med Niels om det om nogle dage, når jeg har samlet mig lidt igen.

Tjuhl skriver:

du hører til herinde!! det her er den ene navlestreng der aldrig skal klippes

måske er det meget fint at udskyde projekt baby bare et par måneder, hvis du føler du ikke er helt ovenpå depressionen endnu. det ville være skrækkeligt hvis du endte i en depression igen OG var gravid. men jeg kan godt forstå du er utålmodig

men måske ville det også være rart at få specialet ud af verden inden der var en baby der meldte sig?

kæmpe knus herfra på en kedelig regnvejrssøndag

Jeg forstår også godt Niels, og hans usikkerhed omkring mig og min situation. Han vil bare gerne sikre sig at jeg ikke knækker halsen på speciale og baby, han sagde at han var bange for hvad der ville ske hvis jeg skulle skrive speciale færdig og samtidig skulle døje med en svær kvalme, a la den du kæmpede (kæmper?) med.

Både han og jeg vil gerne have at timingen bliver perfekt, men det gør bare ondt at høre at han ikke vil forsøge endnu en gang, når vi har snakket om at gå i gang i de sidste tre år. Mon vi nogensinde bliver parate og føler at det er helt rigtigt?

TbCp skriver:

Åhhh

Har ikke rigtig nogle kloge ord, men du skal have et stort kram!

Tusind tak Tina

Anna-jonas skriver:

Søde Mette!

Der skal ikke være tvivl om, at du høre hjemme herinde, og at du er lige så berettiget til at skrive indlæg o.s.v som alle os andre.

På mig lyder det som om, at din depression titter frem igen, og giver dig en masse bøvl. F.eks at du ikke føler dig "berretiget" til at være her i gruppen, og at du har en sygemelding og stadig har dit koncentrationsbesvær.

Jeg tror at Niels er pisse bange for at du skal blive dårlig af depressionen igen, og derfor prøver at passe på dig, ved at sætte projekt baby på stand by. Det er en form for misforstået omsorg..............på en lidt klodset måde.

Får du medicin?? Virker det?? Du er velkommen til at skrive til mig privat, hvis du har brug for at vende det hele med en, der har prøvet at være død-syg af en depression, og som er i livslang behandling med antidepressiva.

Sender dig et stort kram.

Hvor er du bare sød Mette.

Jeg får medicin, og lægen mente ikke at der var grund til at sætte dosen op. Det er jeg enig i, da jeg selv synes det virker som det skal. Jeg kan desværre bare ikke slippe for de her huller jeg falder i, hvis jeg bliver stresset eller ikke lige kan overskue tingene. Så bliver jeg helt apatisk, og kan slet ikke overskue at konfrontere det der skaber stresset, i dette tilfælde specialet. Jeg bliver bare helt apatisk, og prøver at fortrænge at det findes. Meget modent.

Metchen skriver:

Jeg forstår også godt Niels, og hans usikkerhed omkring mig og min situation. Han vil bare gerne sikre sig at jeg ikke knækker halsen på speciale og baby, han sagde at han var bange for hvad der ville ske hvis jeg skulle skrive speciale færdig og samtidig skulle døje med en svær kvalme, a la den du kæmpede (kæmper?) med.

Både han og jeg vil gerne have at timingen bliver perfekt, men det gør bare ondt at høre at han ikke vil forsøge endnu en gang, når vi har snakket om at gå i gang i de sidste tre år. Mon vi nogensinde bliver parate og føler at det er helt rigtigt?

hmmm...ja, det tror jeg. men man bliver nok altid lidt "oh fuck!" agtig lige når man tester positivt

jeg kan godt forstå niels er bekymret, men det er i sidste ende kun dig der ved hvordan DU har det. føler du selv at du kan overskue "det" lige nu? speciale og graviditet? jeg døjer stadig med kvalme, dog slet ikke så slemt som i begyndelsen, men jeg kaster stadig op rimelig ofte og nu er jeg så bare træt med træt på her i eksamensperioden og det trækker virkelig tænder ud

på den anden side, så er der altid et eller andet der gør det hamrende ubelejligt at få en unge, så man kommer nok aldrig rigtig for alvor til det punkt i kalenderen hvor man siger "jep, nu er det NU!". og så ved man jo heller ikke hvornår de unger der har tænkt sig at ankomme, det gør jo også planlægningen lidt besværlig!!

men jeg tænker...jeg ved ikke ret meget om depressioner, men føler du at du hænger lige på grænsen af en eller er du egentlig mest bare træt og mangler energien til specialeskrivningen? for det kan jo også snildt ske! og der er jo også et bryllup igang!!