Blir I også paranoia-pjævs nogengange???

husker det alt for godt. da jeg om omkring de 20 uger var jeg bare paranoid hver dag. der var endda et par gange jeg gjorde min kæreste så bange at vi måtte tage på sygehuset og blive tjekket. havde håbet det blev lidt nemmere når man engang skal have nummer to men tror det nu ikke. det er jo også ens dejlige baby man allerede holder rigtig meget af der ligger derinde så det er nok meget normalt at have det sådan

Jeg tror det er en fuldkommen standard tilstand for gravide kvinder  Man kan blive paranoid over stort set alt. Og for mit vedkommende har det vaeret lige slemt ved baade 1., 2, og 3. barn. Det er ikke saadan at man kan sige "nu har jeg jo laert noget ved de foerste graviditeter". Men jeg taenker bare at det er fordi man jo elsker denne lille boenne overalt paa jorden fra dag ét man ved den spirer i maven. Og det giver automatisk "noia"

Knus

Zafir skriver:

Jeg syntes næsten dagligt jeg blir totalt paranoia agtig... Hvis jeg ikke liiiiiiiiiige har mærket hende sparke i et par timer, så tænker jeg strax: Åh åhhh... Så går der lige 10 min også får jeg lige en 'lige højre' indefra... Mmm..

Jeg er bare SÅ påvirkelig i øjeblikket og vil helst mærke hende hele tiden,f or at have en sikkerhed over at hun er hos mig og er frisk, selvom jeg VED hun er frisk... Mmmm...

lidt træls faktisk. Men altså, heldigvis er hun jo rimelig livlig i det. Men tænk at man så stadig kan nå at få de der tanker altså... Mmm.

Har I andre det også sådan?

Ja, jeg kan gå helt i spåner, hvis der går mange timer hvor jeg ikke mærker bebsen....

For nogle uger siden havde jeg ikke mærket den i 1½ dag og var ved at tude og skrev til min veninde (som læser til JM og har en doptone) at havde jeg ikke mærket noget når ungerne var kommet i seng, så kom jeg lige over..... Så gik der en time, så skal jeg love for der kom gang i bentøjet i maven

Jeg har jo en moderkage som igen-igen-igen ligger forrest, så jeg mærker tit mere "bump" og gerne nedad, så det er ikke altid skide nemt at mærke.... Er dog blevet supergod til at mærke det, da jeg jo trods 3 graviditeter aldrig har prøvet andet:-) Ofte ligger den dog så det er nemt at mærke også, og begge unger har mærket spark

Glæder mig super meget til 21. juni, hvor vi skal ned og se den til 3D scanning  Sidst ungerne så den var jo i uge 17 og der var den jo ret lille :-)

Zafir skriver:

Jeg syntes næsten dagligt jeg blir totalt paranoia agtig... Hvis jeg ikke liiiiiiiiiige har mærket hende sparke i et par timer, så tænker jeg strax: Åh åhhh... Så går der lige 10 min også får jeg lige en 'lige højre' indefra... Mmm..

Jeg er bare SÅ påvirkelig i øjeblikket og vil helst mærke hende hele tiden,f or at have en sikkerhed over at hun er hos mig og er frisk, selvom jeg VED hun er frisk... Mmmm...

lidt træls faktisk. Men altså, heldigvis er hun jo rimelig livlig i det. Men tænk at man så stadig kan nå at få de der tanker altså... Mmm.

Har I andre det også sådan?

Sådan havde jeg det til at starte med og var bekymret over det meste! Nu hvor lille Thias er kommet til verden er jeg skide bange for at han skal dø  Jeg bliver helt dårlig indeni nogen gange, fordi jeg ikke ville kunne bære at miste ham!

Velkommen til en Mors evige bekymringer (men det ved du jo nok allerede fra Idun)!

Ansemusen skriver:

Sådan havde jeg det til at starte med og var bekymret over det meste! Nu hvor lille Thias er kommet til verden er jeg skide bange for at han skal dø  Jeg bliver helt dårlig indeni nogen gange, fordi jeg ikke ville kunne bære at miste ham!

Velkommen til en Mors evige bekymringer (men det ved du jo nok allerede fra Idun)!

Heldigvis, har jeg ikke haft det så meget efter hun er født... Det er faktisk mere omvendt. At jeg er bange for at der skal ske mig noget, så hun skal vokse op uden sin mor Jeg har det sådan, at hende kan jeg beskytte og jeg kan opføre mig ordenligt, men jeg kan jo aldrig forhindre, at nogen kører ind i mig, da jeg bruger ret så mange timer på vejen hvert år... Mmm.. Fx.

Eller, hvis man skulle få en dødelig sygdom eller lignene, så man skulle forlade sine børn...

Det er faktisk min største frygt efter hun er født... Suk.