Ja som I ved er min mor jo i behandling for kræft, som viste sig at have spredt sig til 2 lymfekirtler (hun fik fjernet 10).
Det er sådan at når man skal i kemobehandling, så trækker de fra sygehusets side lod om patienterne, på den måde at nogle patienter får den "almindelige" kemoterapi, og andre får forsøgskemoen. Min mor fik forsøgskemoen. Og fik i forrige uge sin 3. behandling (ud af 6 planlagte). Hun har så i sidste uge reageret stærkt på behandlingen, og fået nogle vildt slemme allergiske reaktioner. Hun fik udslæt over hele kroppen og hævede helt op, specielt hendes læber blev hævede, og hendes spiserør begyndte også at hæve, så de gav hende straks nogle stærke binyrebarkhormoner, som hun skulle tage over flere dage. Og det hjalp også langsomt. Men lægerne sagde at de aldrig havde set så stærke allergiske reaktioner på kemoen før (og min mor lider ellers aldrig af allergi bortset fra lige soleksem), så de overvejede at indlægge hende. Men hun fik heldigvis lov at komme hjem, og fik det også bedre over de næste dage. Det betyder så at hun resten af behandlingsforløbet i stedet skal have den almindelige kemo, selvfølgelig.
Nu de sidste to dage har hun så fået det vildt skidt af en anden årsag. Og i dag blev hun i hast og jag indlagt på sygehuset, og har fået konstateret Rosen i slem grad. Så lige nu ligger hun med 40 i feber og magter ikke noget som helst (forståeligt nok!).
Via mit arbejde har jeg oplevet rosen hos nogle af beboerne, og ved at det er noget grusomt noget, og har man først haft det kommer det meget let igen. Ihhh jeg synes det er uretfærdigt at hun skal bøvle med det nu også, OVENI hendes kræft.
Samme tid er hendes storebror, min morbror, ved at blive skilt fra sin kone gennem 24 år, og vi har lige rundet 12-årsdagen for min morfars død og nærmer os 12-årsdagen for min mormors død, og jeg ved hvor meget det påvirker hende hvert år. Så jeg synes bare hun har så meget modgang.
Og nu skal hun så ligge på sygehuset til minimum mandag, og sikkert længere, og det er noget rigtig lort, for i morgen holder vi svendegilde for min lillesøster for hele familien og nogle venner, hjemme ved mine forældre. Og det kan hun ikke engang komme med til nu.... min lillesøster ringede tidligere, da hende og far var på vej ind på sygehuset til mor, og kunne også bare høre på hende hvor ked af det hun var over at mor ikke kan være der i morgen (og hun har ellers været den tapre af os igennem det her kræftforløb). Puhhhh tingene er lidt hårde lige nu!
Ville ikke noget specielt med dette indlæg, sommetider hjælper det bare at skrive tingene ned. Og jeg ved at flere af jer skønne kvinder følger med i min mors sygdomsforløb og føler med os, og så er det vist den letteste måde at opdatere jer på.
