Øv, jeg synes det hele er træls. Tårene ligger hele tiden på vippen, og de negative tanker svæver rundt i hovedet... Jeg er gået langt over tid, men ingen positiv test. Er næsten sikker på at det er stress over behandlingsstart på onsdag, der er skyld i det! Jeg er alene hjemme, fordi manden, for Gud ved hvilken gang, skal arbejde. Han arbejder over, og arbejder weekend. Når han endelig er hjemme er jeg bare træt... Jeg er træt og irritabel hele tiden, og synes alt er uoverskeligt og surt. Jeg er trist, tæt på tårer, glad, nyforelsket, sur, muggen og bare ligeglad i én stor pærevælling... Jeg synes bare ikke jeg orker mere lige nu!
Jeg føler mig overhalet inden om adskillige gange i baby-køen, men hvad nytter det? Det er jo fantastisk for andre at de får lov at opleve den lykke! Men nogle gange slår jeg mig selv oven i hovedet for, at jeg/vi ikke har fået de to streger endnu.. Kan vi virkelig være så dumme, at vi ikke kan skabe et barn selv. Det kræver jo "bare" at dyrke sex på det rette tidspunkt.. Men efter 29 mdr må det siges at vi har ramt virkelig forkert virkelig mange gange.... Og der er mange ting at slå sig selv i hovedet med, det er sjovt nok altid lettest at finde det negative!
Jeg er træt af at være trist og opgivende.. Jeg vil have glæden tilbage.. Jeg håber den venter lige rundt om hjørnet..
Undskyld mit brok, men øv, hvor jeg synes alt er irriterende lige nu!
Anmeld