De dage har vi også nogle af herhjemme.
Bianca er virkelig kommet i en alder, hvor hun prøver af så det GØR en ting!
Hun er begyndt at skrige højt. Det er ganske irriterende.
Og hvis jeg beder hende lade være, så kan hun finde på at fortsætte mens hun stirrer på mig, som "hvad vil du gøre ved det".
Eller hun kan skrige af os, hvis ikke lige tingene passer hende. Hun skriger os simpelthen i hovedet. Og jeg er så umoralsk at jeg med råb i stemmen siger "HOLD SÅ OP MED AT SKRIGE!!"
Ind imellem, når hun kører sine flip for langt, så beder vi hende om at blive på sit værelse. For vi gider ikke høre på hendes skrig. Så må hun komme ud igen og være med, når hun er færdig med det .....og det virker faktisk!
Lige sådan hvis hun skaber en scene over maden, så har vi en enkelt gang sagt til hende, at hun enten kan sidde sammen med os og opføre sig pænt, eller også må hun gå op på værelset og være gal. Det er de 2 muligheder der er. Så valgte hun værelset 
....efter lidt tid sad hun ude ved trappen, og vi sagde igen, at hun ENTEN skulle komme ned og sidde sammen med os, ELLER også gå ind på værelset igen (bla. fordi det forstyrrer Celina meget, hvis Bianca er alle mulige andre steder, mens vi spiser). Hun kravlede så op og gik på sit værelse igen.
Efter lidt tid kom hun ned, og var klar til at sidde sammen med os andre. Og så var der ikke mere bøvl.
Jeg synes måske hun er lidt lille til at få "værelses-karantæne". Men det virker altså. Faktisk virker det næsten som om, at hun nogle gange kan have BRUG for sådan en lille time-out, fordi situationen nærmest kan køre lidt fast. Så hjælper det til at lave en ny situation, skabe lidt ro, og komme igen med et smil efter lidt tid.
Men vi har få dage, hvor Bianca også bare er så meget på TVÆRS!!
Og sådanne dage kan være temmelig lange og anstrengende 
Anmeld
