Ja bogstaveligt talt. Dicte vil ikke puttes om aftenen, hun græder og græder og græder. Og hertil aften græd hun endnu mere end nogensinde før. Det er ikke til at bære, det gør ondt helt ind i hjertet og jeg er bare så ked af det lige nu. Jeg kan ikke holde det ud, og jeg kan slet ikke have at hun bliver så ked af det. Er der mon noget, jeg gør forkert. Putter jeg hendeo for tidligt mon? Jeg går op med hende kl. 20, for der er hun træt. Men hun skriger med det samme jeg ligger hende ned i vuggen. Jeg spekulerer lidt på, om hun bliver bange, for det ser næsten sådan ud, og hun bliver slet ikke ked af det, hvis jeg ligger hende i liften eller barnevognen, når hun skal sove tidligere på dagen. Eller det fordi hun sover for meget for sig selv (udenfor i barnevognen), så hun har behov for tættere kontakt om aftenen ved puttetid, eller er der noget andet jeg gør forkert.
Jeg føler mig som verdens dårligste mor, når hun græder sådan. Og det er ikke bare lidt, hun er helt opløst i tårer og kan slet ikke trække vejret, så tog jeg hende op, og så sidder hun hos mig og hikser sig selv i søvn, men med det samme hun kommer i vuggen græder hun og er utrøstelig igen. Jeg er dybt ulykkelig og det er Dicte også, og jeg tror, at jeg er den ondeste mor i verden.
Anmeld