mig og lilja har været til børnefyssen i dag – hende som skulle vurdere bille's motoriske kunnen i forhold til måske-diagnosen cerebral parese.
fysioterapeuten er overbevist om at lilja ikke har CP, bla. fordi hun forlængst har passeret den alder hvor de første symptomer viser sig, fordi hendes muskelspændinger og reflekser er normale, og fordi man intet kan se på hendes hænder (det påvirker åbenbart altid hænderne).
hun tror derimod det handler om at hun er en sensibel lille pige, som har haft travlt med finmotorikken og alt det der er inden for synsfeltet og 'glemt' kroppen fra navlen nedefter. dette er åbenbart ikke ualmindeligt for tvilling nr. 2! jeg har fået øvelser vi skal lave, bla. nogen som stimulerer hele hudoverfladen på benene og under fødderne. hun var ret fantastisk, hun fik lilja til at kravle normalt og endda tage nogle skridt. jeg var ret målløs!
jeg er helt smadret lige nu ... det er lidt som om alle bekymringerne fra de sidste par måneder lige er blevet lukket ud af en trykkoger. føler mig brugt, men lettet, og ovenud lykkelig 

Anmeld