Spark bare! Jeg ka' ta' det :(

JustAnotherName skriver:

Jeg tror, at det "bare" var en meget u-velovervejet kommentar.
Men træls at få sådan en mavepuster, og især fra sådan en person som føler sig så skråsikker i sine udtaleler, for så kan det være svært at argumenterer noget som helst.
Og det burde heller ikke være nødvendigt. Det er JERES valg, som de bare burde støtte 100% op omkring.

Men mon ikke det var dummere sagt, end det var ment ?!?!

Jeg håber du får fundet en passende måde, som ikke føles for ubehagelig for dig, hvor du kan få sagt fra, og fortælle, at det faktisk er sårende og føles som svigt/manglende forståelse og opbakning, når de/han kommer med sådan en udtalelse.

Men jeg ville vælge at tro, at han siger det af hensyn, og bekymring for, dig! Og fordi de vil Jeres bedste .....men bare ikke kan tænke så langt, fordi det ikke er dem SELV der står med sådan et valg, og er i samme situation som Jer.

Stort knus til dig. Du har al mulig støtte og opbakning herindefra.

Jeg tror du har helt ret. At det var en tanketorsk og at det kom helt forkert ud af hans mund.. Jeg lader tvivlen komme ham til gode, for jeg gider egentlig ikke bruge flere negative kræfter på det. Sker det igen, så trækker jeg situationen frem igen, for så kan de lige så godt få det at vide...

Jeg ved jeg altid har støtte og gode råd herinde fra, og det betyder SÅ MEGET! Det gør projekt baby meget nemmere at overkomme, at jeg kan lufte ud, når hovedet koger over!

Er virkelig taknemmelig for alle Jeres ord!!

knus

kitty skriver:

Jeg ved ikke, om vi direkte får renset luften. Ment på den måde, at jeg ikke ved om jeg direkte tager det op.. Men det kommer op, hvis der kommer flere ubetænksomme kommentarer.. Jeg lader tvivlen komme ham til gode. Jeg synes der er rigeligt andet jeg kan spolere mit humør med i disse dage

kitty skriver:

Så fik jeg lige et spark, mens jeg lå ned!

Vi står jo på vippen til behandling, og har snakket om, hvem vi skal fortælle det til, og hvem det skal holdes "hemmeligt" for, inden vi ved mere.

Vi har valgt at familierne godt må vide det, når vi føler tidspunktet er det rette. Jeg fortæller det til min familie, og kæresten til sin. Der er ingen skam i at skulle i behandling - men der følger sikkert 35 spørgsmål, og mindst lige så mange kommentarer, og dem skal vi også være klar til.

Vi har dog valgt at fortælle det til et vennepar, som vi er rigtig tætte med. I håb om at de forstår, hvis vi ikke lige er friske på en tur ud at spise eller en tur i byen. At humøret svinger og vi er sårbare. So far so good!

Igår taler jeg så med parret (jeg mødte dem lidt tilfældigt, og min kæreste var hjemme), og de spørger, hvornår vi skal til samtale, fordi de ved det var snart. Jeg fortæller at det er d. 26., så der ikke er længe til. Efter lidt snakken fem og tilbage siger den ene (nogenlunde dette)

"Du skal ikke tage imod de hormoner de giver dig. De er stærkt kræftfremkalende, og en virkelig dårlig idé. Det er ikke engang sikkert de virker, og har du lyst til at have øget chancerne for kræft?"

Øøøøhhhh.. Så står man der og tænker: Hjælp mig lige med at trække vejret, fik lige et slag i maven!!

Jeg er så ked af den kommentar! Vi har taget valg om at gå i behandling.. For for os er det et valg om at få et barn eller ej.. For dem er det åbenbart et valg om "vælg et barn, få kræft og dø fra det" eller "vælg ikke at øge risikoen for kræft, men vær barnløs"....

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal tænke... Jeg blev bare meget stille, og skulle lige pludselig skynde mig hjem...

Nå, ville bare dele det. Det er lidt tungt at gå med selv...

Min første tanke er, er der ikk meget man kan få kræft af i dag. Ikke ondt ment, men du kunne jo også blive kørt ned og dø i morgen. Men det var da ikk sødt sagt af en af dem

Bare se min mor, det er nu anden gang de finder kræft hos hende  og det er "sjovt" nok altid kræft 2 steder når det er. Hun fra hun var 14 til nu her hvor hun er 49år og lægerne kan ikk engang fortælle hende om hendes lungekræft kommer af hun har røget eller ej.