Skouboe skriver:
Jeg er nu officielt i uge 30 lige om lidt (på tirsdag) og kors hvor føles de sidste 10 uger uoverskuelige..
Her er tingene en lidt blandet fornøjelse.
Begge mine glukosebelastninger var fine, så det ser ud for at jeg slipper for sukkersyge i denne graviditet.
Min kløe skyldes IKKE leverproblemer (hvilket er positivt).. nu betyder det så bare at jeg klør som en sindssyg på benene, den nederste del af maven og under brysterne (Hvor fanden kom den E/F skål fra ??) - og ingen kan fortælle mig hvad problemet er og hvad pokker jeg gør ved det. Status er at jeg har kradset hul på huden alle 3 steder, så der er sår, men lige lidt hjælper det.
Jeg har også begyndende symfyse-løsning og ondt ad h****** til. Mit haleben (som var den helt store synder sidste gang) gør også nuller naller. Jeg er nede på 2-3 timers sammenhængende søvn om natten pga. smerter og det bliver bare ikke bedre af at datteren er inde i en periode hvor hun vågner meget om natten, så jeg får ikke hvilet nok. Jeg sover generelt dårligt når jeg er gravid, men det her er tåbeligt.
Jeg er nødt til at krybe til korset på mandag og snakke fuld sygemelding med min chef (jeg har været på 20 timer et stykke tid), og det stresser mig helt vildt, da jeg ved der er nogle ting jeg bare er nødt til at være færdig med (nogle processer og guidelines til noget af mit arbejde bl.a.), og det værste af det hele er at han har været en engel hele vejen igennem, så det føles som om jeg svigter 
Samtidigt ved jeg at jeg er nødt til at stoppe med at stresse, da kombien stress/smerter er lige til at udløse et MS attack, og det har jeg bare slet ikke lyst til - og det stresser mig!
Jeg har fået grønt lys af Rigshospitalets ambulatorium for hjertesyge gravide til at føde på Hillerød, og nu kan Hillerød så ikke tage sig sammen og finde ud af hvad de skal stille op med mig. Jeg havde forventet en samtale mere med en læge vedr. fødsel (bl.a. fordi jeg har en hjertefejl og MS og fik KS sidste gang, så jeg er ikke ligefrem en nem dame at have med at gøre) men da jeg var til tilvækst scanning i onsdags var der ikke skrevet noget om det i min journal så sekretæren kunne ikke gøre noget.. hun lignede og lød som en der OVERHOVEDET ikke kunne se hvad det ragede hende.
Tilvækstscanningen var i øvrigt rigtig positiv - alt så fint ud og lillesøster var -1% så det er så godt som det kunne være.
Scleroseforeningen har for 14 dage siden gjort mig opmærksom på at der faktisk eksisterer et dokument med anbefalinger til hvordan man håndterer gravide MS patienter - noget MS klinikken på Riget ikke har oplyst mig om selvom jeg er 2. gangs gravid - og ifølge det dokument bør jeg snakke med en narkose læge ca 4 uger før termin, men igen lignede sekretæren ikke en der kunne bekymre sig om det. Hun skulle nærmest presses til at tage de papirer jeg havde printet ud og lægge dem i min journal, så om de overhovedet bliver læst har jeg ingen ide om.
Jeg skal starte på immunmodulerende behandling 14 dage før termin på Riget (pga. MS) og jeg har for 3 måneder siden bedt om en tid til behandling samt en tid med en neurolog, men har stadig ikke hørt noget - jeg bliver nok nødt til at ringe og rykke 
Hillerød har IGEN (og på trods af at de godt ved at de skal lade være) henvist mig til at få lavet en glukosebelastning på Frederikssund Hospital, så nu kan jeg - IGEN - bruge flere dage på at komme igennem til dem for at aflyse og fortælle at jeg allerede har fået den lavet ved min egen læge.
Kommunen har lavet en fejl vedr. forbrugsafgifter, så de er ikke blevet opkrævet korrekt sidste år, hvilket betyder at vi nu har fået en regning på næsten 24.000 for sidste år, dette år og aconto for næste år til betaling 1/5. Efter en del brok har de sat den ned til 19.000, men det betyder stadig at de penge jeg havde sat til side til must-haves til lillesøster er blevet brugt der, så jeg er nu nødt til at se hvor meget vi kan nå at spare op inden hun kommer og så prioritere 
I et anfald af sort humor hænger regningen på køleskabet...
Af en der lever af at have styr på tingene synes jeg godt nok det hele sejler... og jeg har så ondt og føler mig så hormonel og slidt lige nu at jeg ikke engang orker at gøre noget ved det... Jeg er mest stemt for at sige fuck det hele. Lillesøster skal nok komme ud og resten må bare sejle. Behandlinger, undersøgelser osv. kan rende mig hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær. Hvis de forskellige kan nosse sig sammen til at indkalde mig så fint - ellers lever vi alle sammen fint uden.
Og så er jeg forkølet - hoster og snotter og har det æv..
Heldigvis er der lyspunkter - lillesøster har det godt, storesøster har indimellem gode dage (hun er lige i den alder hvor hun vil det hele og ikke kan og derfor er enormt frustreret og pylret) manden knokler med alt det jeg ikke kan uden at brokke sig og jeg stresser af med symaskinen. Det er en af de få ting der rent faktisk lykkes for mig lige i øjeblikket.
Mit blodtryk (der på Riget var næsten 150) er faldet igen og ligger nu pænt omkring 110 hvor det plejer at ligge og min urin ser fin ud så svangerskabsforgiftningsalarmen er afblæst for denne gang.
Hvis du er nået helt hertil så er du mere tålmodig end de fleste...
Mine tanker inden jeg læser folks svar.
Selvfølgelig nåede jeg så langt.
Hvor lyder det til at det er hårdt for dig lige nu og du vildt gerne vil ha de her 10 uger til at gå hurtig. Jeg håber du kommer igennem dem uden at for mange smerter, stress og bekymringer.
Hvor er det bare noget lo.. at det er dig der skal give sygehuset den infomation som de selv burde skaffe sig.
Hvor lyder det godt at lillesøster har det godt og at det hjælper dig at sy.
