Vand ud af ørene... (advarsel - piv i store mængder)

Jeg er nu officielt i uge 30 lige om lidt (på tirsdag) og kors hvor føles de sidste 10 uger uoverskuelige..

Her er tingene en lidt blandet fornøjelse. 

Begge mine glukosebelastninger var fine, så det ser ud for at jeg slipper for sukkersyge i denne graviditet. 

Min kløe skyldes IKKE leverproblemer (hvilket er positivt).. nu betyder det så bare at jeg klør som en sindssyg på benene, den nederste del af maven og under brysterne (Hvor fanden kom den E/F skål fra ??) - og ingen kan fortælle mig hvad problemet er og hvad pokker jeg gør ved det. Status er at jeg har kradset hul på huden alle 3 steder, så der er sår, men lige lidt hjælper det.

Jeg har også begyndende symfyse-løsning og ondt ad h****** til. Mit haleben (som var den helt store synder sidste gang) gør også nuller naller. Jeg er nede på 2-3 timers sammenhængende søvn om natten pga. smerter og det bliver bare ikke bedre af at datteren er inde i en periode hvor hun vågner meget om natten, så jeg får ikke hvilet nok. Jeg sover generelt dårligt når jeg er gravid, men det her er tåbeligt.

Jeg er nødt til at krybe til korset på mandag og snakke fuld sygemelding med min chef (jeg har været på 20 timer et stykke tid), og det stresser mig helt vildt, da jeg ved der er nogle ting jeg bare er nødt til at være færdig med (nogle processer og guidelines til noget af mit arbejde bl.a.), og det værste af det hele er at han har været en engel hele vejen igennem, så det føles som om jeg svigter 

Samtidigt ved jeg at jeg er nødt til at stoppe med at stresse, da kombien stress/smerter er lige til at udløse et MS attack, og det har jeg bare slet ikke lyst til - og det stresser mig!

Jeg har fået grønt lys af Rigshospitalets ambulatorium for hjertesyge gravide til at føde på Hillerød, og nu kan Hillerød så ikke tage sig sammen og finde ud af hvad de skal stille op med mig. Jeg havde forventet en samtale mere med en læge vedr. fødsel (bl.a. fordi jeg har en hjertefejl og MS og fik KS sidste gang, så jeg er ikke ligefrem en nem dame at have med at gøre) men da jeg var til tilvækst scanning i onsdags var der ikke skrevet noget om det i min journal så sekretæren kunne ikke gøre noget.. hun lignede og lød som en der OVERHOVEDET ikke kunne se hvad det ragede hende. 

Tilvækstscanningen var i øvrigt rigtig positiv - alt så fint ud og lillesøster var -1% så det er så godt som det kunne være.

Scleroseforeningen har for 14 dage siden gjort mig opmærksom på at der faktisk eksisterer et dokument med anbefalinger til hvordan man håndterer gravide MS patienter - noget MS klinikken på Riget ikke har oplyst mig om selvom jeg er 2. gangs gravid - og ifølge det dokument bør jeg snakke med en narkose læge ca 4 uger før termin, men igen lignede sekretæren ikke en der kunne bekymre sig om det. Hun skulle nærmest presses til at tage de papirer jeg havde printet ud og lægge dem i min journal, så om de overhovedet bliver læst har jeg ingen ide om.

Jeg skal starte på immunmodulerende behandling 14 dage før termin på Riget (pga. MS) og jeg har for 3 måneder siden bedt om en tid til behandling samt en tid med en neurolog, men har stadig ikke hørt noget - jeg bliver nok nødt til at ringe og rykke  

Hillerød har IGEN (og på trods af at de godt ved at de skal lade være) henvist mig til at få lavet en glukosebelastning på Frederikssund Hospital, så nu kan jeg - IGEN - bruge flere dage på at komme igennem til dem for at aflyse og fortælle at jeg allerede har fået den lavet ved min egen læge.

Kommunen har lavet en fejl vedr. forbrugsafgifter, så de er ikke blevet opkrævet korrekt sidste år, hvilket betyder at vi nu har fået en regning på næsten 24.000 for sidste år, dette år og aconto for næste år til betaling 1/5. Efter en del brok har de sat den ned til 19.000, men det betyder stadig at de penge jeg havde sat til side til must-haves til lillesøster er blevet brugt der, så jeg er nu nødt til at se hvor meget vi kan nå at spare op inden hun kommer og så prioritere   I et anfald af sort humor hænger regningen på køleskabet...

Af en der lever af at have styr på tingene synes jeg godt nok det hele sejler... og jeg har så ondt og føler mig så hormonel og slidt lige nu at jeg ikke engang orker at gøre noget ved det... Jeg er mest stemt for at sige fuck det hele. Lillesøster skal nok komme ud og resten må bare sejle. Behandlinger, undersøgelser osv. kan rende mig hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær. Hvis de forskellige kan nosse sig sammen til at indkalde mig så fint - ellers lever vi alle sammen fint uden.

Og så er jeg forkølet - hoster og snotter og har det æv..

Heldigvis er der lyspunkter - lillesøster har det godt, storesøster har indimellem gode dage (hun er lige i den alder hvor hun vil det hele og ikke kan og derfor er enormt frustreret og pylret) manden knokler med alt det jeg ikke kan uden at brokke sig og jeg stresser af med symaskinen. Det er en af de få ting der rent faktisk lykkes for mig lige i øjeblikket.

Mit blodtryk (der på Riget var næsten 150) er faldet igen og ligger nu pænt omkring 110 hvor det plejer at ligge og min urin ser fin ud så svangerskabsforgiftningsalarmen er afblæst for denne gang.

Hvis du er nået helt hertil så er du mere tålmodig end de fleste...

Jeg nåede dertil.

DU SKAL HAVE EN KÆMPE KRAMMER !!!!  

Ih Pernille, sikke noget møg!

Nogen gange, når jeg synes det hele bliver for meget, så råber jeg røv af det hele, og fortrænger alt det trælse. Det hjælper faktisk at råbe et kæmpe, højlydt RØV, og give fingeren til verden, det lyder som om det er det du skal gøre, og så bare forkæle dig selv med en total afslapningsdag i morgen sammen med gemalen og Freja.

Du får også en kæmpe krammer herfra.

Tak for krammene - de varmer

så, der fik jeg stress.....

hold op jeg kan godt forstå at du stresser.... Men som du selv siger, så kan du hverken gøre til eller fra.... det eneste man kan gøre er at være MEGET bestemt når man ringer, hvis det ikke virker.... så kan man ikke gøre til eller fra jo....

jeg er (efter næsten 2 år på dagpenge) ved at lære at penge bare er penge. Og at man ikke skal hænge sig i dem.... Lillesøster skal nok få det hun har brug for ;0)

stort knus søde!!!

Hold da helt op!

Det lyder bare som om det hele lige vælter!

ØV!

Jeg har sgu ikke rigtig så meget at sige... jeg føler med jer og håber der snart er lidt lyspunkter i jeres liv

hold da op, en omgang!!

Har ikke nogle kloge ord, men en krammer kan jeg i hvert fald sende!! Og som Metha siger, så hjælper det at råbe nogle gange. Mit ord er "Røvbanan".. Ud med skidtet! (selvom der er meget)!

Det lyder fandme godt nok som sur mås, det du går igennem for tiden Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt - det lader da også til at hospitalet gør en grundig indsats for at du ikke skal få lov at slappe af

jeg håber din chef bliver ved med at være rigtig forstående, og giver dig den sygemelding så du kan få tid til at samle lidt kræfter måske inden lillesøster melder sin ankomst...

Kh

Rosa

Ved du hvad Pernille??? Ta' et par fridage (sygedage) slap af, og gør noget godt for dig selv. Når de dage er gået, er du sikkert mere fit, til at tage hul på alle problemområderne.

Sender dig lige et stort kram, midt i al kaos'et.

ka-ri-na skriver:

så, der fik jeg stress.....

hold op jeg kan godt forstå at du stresser.... Men som du selv siger, så kan du hverken gøre til eller fra.... det eneste man kan gøre er at være MEGET bestemt når man ringer, hvis det ikke virker.... så kan man ikke gøre til eller fra jo....

jeg er (efter næsten 2 år på dagpenge) ved at lære at penge bare er penge. Og at man ikke skal hænge sig i dem.... Lillesøster skal nok få det hun har brug for ;0)

stort knus søde!!!

Det er ikke så meget det med pengene - det er mere det at jeg havde gået og sparet op til nogle ting jeg virkeligt gerne ville have til lillesøster, en ny barnevogn fx, som vi ikke fik til storesøster fordi vi sad med dobbelt husleje i næsten 1 år op til hun kom.

Det får vi nu ikke fordi kommunen ikke har styr på deres skrammel, så det er nok i virkeligheden mest skuffelse over nogle ting jeg havde glædet mig til. Nu køber vi nye hjul til den gamle og jeg syr et lækkert nyt betræk og så går det såmænd alligevel men æv altså!

Vi skal have fat i et væghængt puslebord til underetagen. Som det er nu har vi kun puslebord på badeværelset ovenpå, men med 2 børn er vi nødt til at have et nedenunder. Istedet for det der lækre designer puslebord jeg havde udset mig, finder vi et brio eller lign. eventuelt brugt hvis vi kan finde et i ordentlig stand.

Så skal vi have en autostol, og der går jeg bare ikke på kompromis. Vi køber en Britax Baby Safe Sleeper, og jeg har fundet den til ca. 1300 kr i England, så det er ikke så slemt. Det kan jeg ikke engang købe den til brugt herhjemme.

Ellers har vi det meste fra storesøster - det bliver gangske givet et issue med tøj, da Freja er fra Januar og lillesøster kommer i august, men det kan løses henad vejen.

I virkeligheden er jeg mest frustreret over at alting skal være så besværligt - hospitalerne skal holdes i ørerne konstant og selvom der ikke er de store katastrofer nogen steder, er det alle de der små og mellemstore ildebrande - der er bare intet der virker i første omgang. Kender du det?

Jeg tror nok at jeg rykker for det mest nødvendige - fx immun-behandlingen på Riget. Resten kan få lov til at sejle. Jeg er ikke bekymret for fødslen eller noget - det er jo 2. gang, så jeg ved hvad jeg går ind til og ud skal hun nok komme på den ene eller den anden måde, og hvis det skal koste så meget af min energi og mine kræfter at få aftalt et fødselsforløb med de forskellige, så er det bare ikke besværet værd.