da jeg mødte Søren måtte jeg forlige mig med tanken om, at vores evt børn ikke ville få en bedstefar, for Sørens var er død og min far er...ja...syg i potten 
og det var hvad det var, så fik de jo verdens bedste far istedet 
men så mødte min mor Per. et helt fantastisk dejligt, varmt, rummeligt, hjælpsomt menneske, som vi allesammen er kommet til at holde utrolig meget af.
Han har selv 3 voksne børn, men hans datter har han ikke kontakt med, mere eller mindre pga hans skilsmisse fra deres mor. Samtidig med at min niece kom til verden, fik hans egen datter en søn, som han kun har set ganske få gange. vi VED jo det gør ondt på ham, men det er aldrig noget vi mærker og han går all-in på bedstefar fronten når nu han ikke får lov at være morfar.
igår talte jeg med min mor, der fortæller at han netop har fået at vide, at hans datter venter barn samtidig med mig og jeg spurgte om han så ikke var meget trist. min mor får svaret sådan "joee...jaeee" for han står lige ved siden af - og så brøler Per i baggrunden "så længe min lille rumpenisse har det godt, så er bedstefar glad"
hu! bare af at skrive det får jeg helt tårer i øjnene, for hvor er det dog fantastisk at gå fra at ens børn ingen bedstefar får til at vide at de får verdens bedste!
Anmeld