Andre der liger af D-vitamin mangel...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.388 visninger
10 svar
0 synes godt om
13. maj 2010

L-Mortil3

Hejsa, ja overskriften siger næsten sig selv

Er der nogen af jer herinde der lider af D vitamin mangel? Og hvad gør i for at forbedre det.

 

Jeg synes ellers jeg gjorde mit, spiste fisk og fiskepålæg minimum 3 dage om ugen og er ude i solen (når den ellers skinner) hver dag...

 

Alligevel gik jeg og besvimede, håret blev ved at falde af, havde muskel og led smerter og ja, skod dårlige tænder, så afsted til lægen, og dommen lød jo på noget så simpelt som D vitamin mangel...

 

Jeg har købt D3 tilskud på apoteket, men er der andet man kan gøre?

 

Vil lige tilføje, det var ikke sådan helt alarmerende, det lå på 35, hvor det bør ligge på minimum 70.

 

Så frem med de gode råd og kostvaner

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

13. maj 2010

Lucipher

Hejsa.

Jeg har også D-vitamin mangel. Jeg var helt nede på 11 da det blev opdaget. Jeg tager 3 Kolos hver dag. Jeg kæmper for at få det op igen, men det har taget et par år. Er ikke så god til at tage pillerne, men kan bestemt mærke en forskel når jeg har glemt dem et stykke tid. ¨

Det sjove er at i syd europa hvor de får mere sol end vi gør er de daglige anbefalingerne af D-vitamin højere end de er i DK.  

Hilsen Julie

Anmeld

13. maj 2010

L-Mortil3

Lucipher skriver:

Hejsa.

Jeg har også D-vitamin mangel. Jeg var helt nede på 11 da det blev opdaget. Jeg tager 3 Kolos hver dag. Jeg kæmper for at få det op igen, men det har taget et par år. Er ikke så god til at tage pillerne, men kan bestemt mærke en forskel når jeg har glemt dem et stykke tid. ¨

Det sjove er at i syd europa hvor de får mere sol end vi gør er de daglige anbefalingerne af D-vitamin højere end de er i DK.  

Hilsen Julie



Ja hold da op så er/var dit da noget længere nede.

Spiste du også godt med d vitamin holdig mad? Og alligevel var det så lavt?

Synes ikke jeg har lavet andet i over 1 år end at proppe mig med det, men det svinger meget, og har dog aldrig været over 50...

 

Mener mine hedder Calfovit D3, og så tager jeg fiskeolie kapsler, synes bare ingen effekt det har, men det kan selvfølgelig tage lang tid...

Anmeld

13. maj 2010

Corn

Mangel og mangel, det var i hvert fald for lavt og reumatologen satte mig indtil videre på unikalk silver, en tablet to gange dagligt, og så skal der så følges op på, om det har haft nok virkning...

 

 

 

Anmeld

13. maj 2010

oo

Søren har d-vitamin mangel - jeg giver panzergeneral og hearts of iron 2 skylden for jeg lider sjovt nok ikke af d-vitamin mangel og vi spiser jo stort set det samme

han har fået d-vitamin af doktoren, såe...

Anmeld

13. maj 2010

Dot D

Line&Liam skriver:

Hejsa, ja overskriften siger næsten sig selv

Er der nogen af jer herinde der lider af D vitamin mangel? Og hvad gør i for at forbedre det.

 

Jeg synes ellers jeg gjorde mit, spiste fisk og fiskepålæg minimum 3 dage om ugen og er ude i solen (når den ellers skinner) hver dag...

 

Alligevel gik jeg og besvimede, håret blev ved at falde af, havde muskel og led smerter og ja, skod dårlige tænder, så afsted til lægen, og dommen lød jo på noget så simpelt som D vitamin mangel...

 

Jeg har købt D3 tilskud på apoteket, men er der andet man kan gøre?

 

Vil lige tilføje, det var ikke sådan helt alarmerende, det lå på 35, hvor det bør ligge på minimum 70.

 

Så frem med de gode råd og kostvaner



Mit tal var nede på 14 da min læge opdagede det, jeg fårr nu indsprøjtninger en gang om måneden og får d-vitaminer i piller hver dag, også prøver jeg med mere udeliv og fiskeoliepiller og frisk fisk. Vi skal en uge til Tyrkiet her om 16 dage, håber det giver et extra skud

Anmeld

13. maj 2010

Lucipher

Jeg kan ikke lige prale af at jeg spiser mad med meget D-vitamin. Spiser meget lidt fisk. Jeg startede med at få en sprøjte en gang om ugen, men det virkede ikke rigtig og jeg syntes det var meget dyrt. Så min læge anbefalede Kolos.  Min læge er begyndt at teste alle sine patienter for D-vitamin mangel, fordi der er så mange der mangler det. Det er faktisk lidt skræmmende.

Anmeld

13. maj 2010

forår

Jeg fandt ud af det for 4 år siden...eller min læge gjorde. Jeg kan ikke huske hvad tallet var, men ret lavt ihvertfald. Jeg var oppe en gang om måneden og fik en indsprøjtning i 4 månder, og skulle spise D-vitamin tilskud...og gør det stadig!

Anmeld

13. maj 2010

comulle

Jeg lider også af D-vitamin mangel. Mit tal var nede på 16 da min læge fandt ud af det. Jeg tager også 3 kolos hver dag, og skal gøre det i et år, og så derfra 1 hver dag resten af livet, har jeg fået besked på. Men til gengæld så steg det fra 16 til 29 på 3 måneder, selvom jeg ikke var helt god til at tage alle pillerne hver dag. Så jeg vil anbefale kolos 

Anmeld

13. maj 2010

tin123

Hej

Jeg havde også mangel på D-vitamin. Mit tal var på 43 i marts sidste år. Idag ligger jeg på 127 nmol/l, da førende D-vitamin forskere er kommet frem til at normal området burde være mellem 125-200 nmol/l. I perioden har jeg taget 140 mikrogram dagligt og fortsætter med det resten af livet.  Her er en artikkel fra Ugeskrift For Læger som beskriver hvad man skal gøre når man har mangel.

Hilsen Tin

D-vitamin
DEBAT

Praktiserende Læge, Mogens Skovgaard, Praksis Jernbane Alle 84, Vanløse. E-mail: dms@dadlnet.dk

D-vitamin har vist sig ikke kun at have betydning for knogler og muskler, men også for immunapparatet. Flere studier tyder på, at incidensen og mortaliteten er lavere for flere af de hyppigste kræftsygdomme (prostata-, tyktarms-, bryst- og æggestokkræft) samt for sygdomme, hvor inflammatoriske processer indgår i patogenesen (dissemineret sklerose, betændelse i tarmen, sukkersyge hos unge m.m.), hvis D-vitaminindholdet i blodet er over 80 nmol/l (lab.ref. i Danmark: 45-150).

Der er indtil nu fundet D-vitamin-receptorprotein i immunologisk kompetente celler i følgende organer: knogler, nervevæv, brystkirtler, fedt, tarme, nyrer, lever, bugspytkirtel, prostata og hud.
Pga. en sammenhæng mellem overdreven soleksposition og hudkræft har Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen i flere år advaret mod solens stråler, således at børn og voksne i Danmark undgår solen og anvender solcremer i sådan en grad, at sundhedstilstanden i befolkningen trues pga. for lidt D-vitamin i kroppen.

I ca. fire år har man på Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium kunnet måle indholdet af D-vitamin (25OHD) i blodet. Jeg begyndte med at bestemme D-vitaminniveauet hos de blege, de trætte og patienter med hyppige infektioner eller langsom sårheling samt dem med vinterdepressioner og de hyperpigmenterede. Endvidere undersøgtes patienter med kræft og autoimmune sygdomme samt patienter med diffuse muskelsymptomer. Senere indgik D-vitaminanalyserne også i almindelige sundhedsundersøgelser. Det viste sig, at en meget stor del af de undersøgte havde ekstremt lave værdier.
Resultatet af mine førstegangs-D-vitaminbestemmelser hos 321 patienter var som følger: 30% (97 patienter) havde under den danske rekommanderede grænse på 50 nmol/l, 16,8% (54 patienter) havde svært underskud med under 25 nmol/l), og 81,6% (262 patienter) havde under den optimale D-vitamin-koncentration på ca. 80 nmol/l. Dvs. at kun 18,4% havde »optimale« værdier.

Mine anbefalinger er derfor: 1) Tilstræb ca. en halv time i solen dagligt midt på dagen. Dette skulle være nok til at sikre sufficient D-vitamin-produktion om sommeren, hvis solen skinner. 2) Undgå naturligvis solskoldning. 3) Undgå kraftig pigmentering, da melanin hindrer dannelsen af D-vitamin i huden. 4) Brug kun solcremer i Danmark i ekstreme situationer. 5) Beskyt hellere med tøj/hat eller søg skygge. 6) Spis fed fisk dagligt: laks, makrel, sild eller sardin.

Forslag til generelle anbefalinger af tilskud af D3-vitamin i Danmark: børn på 1-10 år: 25 mikrogram dagligt (en spiseskefuld levertran indeholder 30 mikrogram). Personer over ti år: 50 mikrogram dagligt. Personer, der opholder sig inden døre kl. 10-15: 100 mikrogram dagligt.

Behandling af D-vitamin-mangel: Under 25 nmol/l: 7 x 35 mikrogram dagligt. Under 50 nmol/l: 6 x 35 mikrogram dagligt. Under 80 nmol/l: 3 x 35 mikrogram daglig (D3-vitamintabletter kan fås i håndkøb i Danmark på 35 mikrogram, i USA på 50 mikrogram). Disse doser er nødvendige for at få 25OHD over 80 nmol/l (der er ikke påvist bivirkninger ved indtagelse af 250 mikrogram D3-vitamin dagligt).Kontroller S-D-vitamin, S-calcium, S-creatinin og basiske fosfataser efter tre måneder og juster dosis. Kontroller at patienten indtager den ordinerede mængde D-vitamin, hvis 25OHD ikke er steget (pga. myten om D-vitamin-intoksikation (nefrokalcinose?) fraråder personalet på apotekerne og sygehusene ofte de anførte rekommandationer!)

Husk: Når man tager D3-vitamin tilskud skal det tages sammen med ex. et hovedmåltid, da det skal bruge fedt for at blive opløst.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.