Dagen igår startede ellers så hyggeligt, vi skulle til dagplejedag. Det var bare rigtig hyggeligt, selvom Liva til at starte med slet ikke kunne kapere alle de mennesker...
Kl. 11.45 skulle jeg til lægen, både til årligt tjek med blodtryk, hjertekardiogram osv.... + til tjek med mit knæ.
Havde tid hos den mandelige læge som skulle kigge på knæet og han kunne godt se det ikke var helt godt. Han ringede til sygehuset og fik lov at sende mig direkte ud til modtagelsen, da en henvisning ville tage for lang tid. Han sagde at han ville have en ortopæd til at kigge på det, at det muligvis var et låst knæ, en menisk skade eller bare et ømt knæ. Spurgte ham om vi skulle tage direkte derud, eller om vi kunne tage lidt mad først..... vi havde fået ganske lidt at spise til dagplejedag... men han syntes vi skulle køre direkte. Så det gjorde vi.
Blev vist ind på en stue. Vi spurgte sygepl. om hun kunne sige noget om hvor lang tid det ville tage, da vi var noget sultne, vi havde jo også Liva med som heller ikke rigtig havde fået noget mad. Sygepl. sagde at lægen stod i en operation men at hun nok skulle sige hvis det tog for lang tid.... efter 2 timer gik Carsten ned og spurgte om der var noget nyt, vi overvejede da at få en til at komme og hente Liva. Vi havde spist en stykke chokolade og var drønsultne alle 3. Sygepl. sagde at lægen lige var kommet tilbage og var ved at læse mine papirer.... fint fint.... vi ventede lidt.... der gik en time mere og stadig ingen læge.... Jeg forsøgte at få fat i nogle der kunne hente Liva, men min mor arbejdede selvfølgelig længe den dag og vi kunne ikke få fat i andre.
Efter endnu 1 time ville Carsten køre hjem med Liva og så få hans mor til at køre den lange vej fra Langeland og hente Liva.... på vej ud spurgte han igen om der var nyt, men nu var lægen sendt til en akutoperation ....
Carsten kørte hjem med Liva som faldt i søvn i bilen, hun havde ingen middagslur fået, da vi jo var på hospitalet. Hun sov indtil farmor kom og blev drønulykkelig over at skulle med hende hjem 
I mellemtiden var der gået endnu en time og endelig kom der en læge ind. Han stillede div. spørgsmål og kiggede på mit knæ. Han mente det var menisken og ville gerne have mig til en kikkertundersøgelse. Men ville lige have en anden læge ind og kigge....
Den næste læge der kom ind var bare en idiot
Fra han trådte ind af døren havde han bare den værste attitude.... det var slet ikke rart. Han hev og flåede i mit knæ, mens sveden sprang frem på mit ansigt og jeg skar grimasser fordi det gjorde så ondt. Han forsøgte at bøje mit ben og blev ved med at sige at jeg skulle slappe af i det, med sådan en rigtig træls "SLAP AF.... DU SLAPPER JO IKKE AF..." Men for det første er mit ben helt spændt og når så det gør ondt, spænder jeg da automatisk mere i det...
Han fik fremstillet mig som en pivfis og hypokonder og sagde at der bestemt ikke var noget galt med mit ben og jeg skulle bare igang med at bruge det.
Carsten nåede tilbage til sygehuset idet lægen gik og jeg brød bare sammen 
Både fordi det havde gjort PISSE ondt, hans attitude overfor mig, at han havde fremstillet mig som en hypokonder og nærmest havde talt over hovedet på mig.
Jeg blev sendt derfra med mere smertestillende og besked om at jeg ville få tilsendt en tid til tjek om 10-14 dage....
Jeg synes virkelig det var en ubehagelig oplevelse og følelsen af slet ikke at blive taget seriøst var virkelig væmmelig Det er jo for faen MIG der kan mærke hvordan det føles inde i mit knæ.
Dumme DUMME doktormand!
På vej hjem tog vi i rosengårdcentret, købte et godt støttebind til mit knæ og tog take away med hjem fra Jensens. Så tog vi hjem i sofaen, satte en god film på og hyggede os resten af aftenen.
Nu glæder jeg mig til vi skal hente Liva, for har ret dårlig samvittighed overfor hende.
Beklager.... det blev et langt indlæg, men jeg var lige nødt til at få det ud
