Hej, jeg håber for dig at du går i gang af dig selv, men det er ikke jordens undergang og det behøver ikke at tage ret lang tid når du bliver sat igang
Da jeg skulle have nr. 2 er jeg ved at føde i uge 32 og får stoppet fødslen medicinsk og med ro. Da jeg så går ind i uge 37 går jeg aktivt igang med at få fødslen igang-men intet resultat ( troede det var nemt for mig)
Ved scanning i uge 38+4 (onsdag) er baby så stor at de gerne vil sætte mig igang. Jeg får en tid 2 dage senere kl. 8 på fødegangen. De vil sætte fødslen i gang ved at tage vandet, da jeg er helt moden og klar til dette.
Fredag morgen aflevere jeg den store søn, tager hen og får købt mad til farmand og skynder mig hjem for at køre på fødegangen.
Kl. 715 ringer de fra fødegangen og siger at de har meget travlt, og vi skal først komme kl. 13-ØV. Vi stod klar i jakker og bilen var pakket. Hvad f..... skulle vi lige få alle de timer til at gå med. Det var ikke nemt at hvile, og vi var jo bare KLAR.
Kl. 13 kom vi på fødegangen og sad og ventede nok de længeste 5 kvarter før de havde tid 
Endelig blev jeg tjekket og den JM ville så ikke tage vandet, men hellere give mig en stikpille for at det hele skulle modne sig helt, og så skulle vi bare køre hjem og vente på at den virkede. Hvis ikke jeg fik veer inden for de næste mange timer skulle jeg komme igen næste morgen og have 2 mere. HVAD-skal vi køre hjem igen ( 40km)
Nå men vi kørte hjemad og sad og kiggede på den tomme autostol som vi havde regnet med havde en baby i næste gang vi kørte. Vi ringede til mine forældre som havde hentet den store og sagde at vi lige så godt kunne tage ham selv. Vi kørte ned i byen og handlede og hyggede.
Om aftenen var der stadig ikke tegn på noget, men blev alligevel enig med mine forældre om at de hellere måtte have den store til at sove ved dem. Vi tog derud og spise aftensmad (hotdogs-lad være med det) og puttede Rasmus for sidste gang inden han blev den store
Vi tog hjem og så en film og nød de sidste timer inden vi skulle til at være 4 i huset. Kl. 23 går vi i seng og jeg siger til kæresten lidt for sjov-skal vi vente til i morgen eller kan vi ikke ligesågodt få det overstået nu her? Hans svar var bare-altså hvis du kan få det gjort nu her-så gør bare det. Da jeg kommer ned og ligge har jeg lidt murren i maven men ikke noget jeg tillægger andet end baby var urolig.
Kl. 0030 sover jeg stadig ikke og jeg har en vild uro i kroppen-prøver at ringe til FG for at høre om de vil tage vandet hvis det kan lade sig gøre- jeg får afvide at jeg skal prøve at tage et varmt bad og prøve at sove lidt. Går i bad og lægger mig med en varmepude, stadig kun en masse plukkeveer, men stadig en utrolig uro i kroppen. Stadig ingen søvn og jeg begynder at går frem og tilbage i stuen. Kl. 130 ringer jeg igen og siger at nu kommer jg altså derind. Vækker manden og han springer op og går i bad. Vi kører hjemmefra kl. 2 og lige pludselig tager Fanden ved mine veer-nu var jeg ligepludselig ikke i tvivl længere om at jeg er i fødsel.
Kl 230 ankomst på FG-hilser på JM og hun tjekker mig kl3-3 cm åben- Herefter sker der en masse og vupti kl. 439 er vores søn født. 4050g og 54 cm.
Undskyld at det blev så langt svaret, det skrev bare ligepludselig sig selv. Håber du kan bruge det. Bare spørg hvis du er i tvivl om noget. og pøj pøj
