ØV så var jeg sørme på den igen! Det begynder da snart at blive pinligt når jordemoderen på hospitalet siger "dit cpr nummer er xxxxxx-xxxx ikk?"
Men jeg har haft stærke smerter i maven hele natten og tænkt at jeg da helt sikkert ikke skulle til konfirmation idag, men nok nærmere have en skøn baby ud. Imorges var smerterne næsten ikke til at holde ud, så jeg besluttede at ringe til fødegangen (INDEN Nicolai stod op). Jeg fortalte så hvad jeg mærkede, og at pga mange smerter kunne jeg ikke mærke baby og defus som man jo bliver kunne jeg ikke huske hvornår jeg sidst havde mærket hende, blot at det IKKE var normalt at hun var stille her til morgen, der plejer hun at sparker sindsyg meget rundt.
Jeg kom åbenbart under mistanke for at moderkagen skulle have løsnet sig, så jeg blev bedt om at ligge mig ned NU! og så ville der komme en transport til mig.
Jeg lagde på og vækkede Nicolai. "Du skal stå op nu for der kommer en ambulance og henter mig". Han var helt hvid i hovedet og rendte forvirret rundt og prøvede at finde ud af hvad vi skulle have med. Endnu værre blev det da der pludselig dukkede en ambulance op og to mænd med en båre og IKKE en transportvogn. På vores stille villavej vækker sådan en ambulance utrolig meget opsigt og alle vores naboer stod ude i morgenkåber og så mig blive læsset ind i vognen.
Så inden vi nåede hospitalet begyndte min tlf er ringe og rygtet var løbet... ALLE troede jo at baby var på vej! Hvis bare jeg dog havde været så heldig.
Istedet fik jeg lov at tage tomhændet hjem igen, dog med en stor potion smerter i maven som de ikke vil gøre noget ved medmindre de udvikler sig til rigtige veer.
Så jeg har 30 dage endnu til termin... og håber inderligt at det snart er slut - for ÆRLIGT, jeg gider faktisk ikke mere!! 
Anmeld