Ranarupta skriver:
Hej dejlige piger,
Lægerne skiftede lidt mening frem og tilbage mht hvorvidt jeg har den her famøse forgiftning... Og det har jeg desværre...
Heldigvis så er det så mildt, at blodprøverne ikke viser det, men blodtrykket og proteinen i urinen viser, at det altså er der.
Igår kom jeg hjem på orlov og skal vende tilbage imorgen kl.9 til tjek og svar på døgnopsamlingen af min urin. Forhåbentlig bliver jeg udskrevet og skal komme til tjek, men hvis de beholder mig, så tager jeg selvfølgelig det med, da det er for at passe på os.
Jeg føler stadig, at Bønne og jeg er i helt trygge hænder, men det gik op for mig, at jeg slet ikke føler mig klar til evt. at skulle sættes igang.
Hvordan bliver man mon det?
Mange tak for jeres hilsener! De varmer helt utroligt!
Igangsættelse kan ske på flere måder alt efter hvor klar din krop er (eller ikke er).
I mit tilfælde havde blev jeg sat i gang i 39+0 og min krop var på ingen måde klar til noget, så det blev et 4-døgns show.
Vi startede fredag morgen med stikpille, og igen fredag eftermiddag. Den gav de ondeste plukveer og hjalp til med at afkorte livmoderhalsen, men stadig ikke nok til at de kunne tage vandet.
Lørdag fik jeg 2x stikpiller (morgen og eftermiddag) og søndag fik jeg en stikpille om morgenen. Da jeg kom ind til eftermiddagstjek, var jeg så meget åben at de kunne lægge et ballonkateter.
Det skal så sidde natten over og gjorde (ihvertfald i mit tilfælde) ¤#%¤#%¤ NAS!!! Mine plukveer forhindrede mig i at være nogen steder og i at sove..
Mandag morgen var jeg 4 cm udvidet pga. kateteret og de kunne komme til at tage vandet. Jeg skulle imidlertid have massive doser ve-drop før der skete noget (jeg fik næsten 3x max dosis JM måtte give, så der var læger og alt muligt inde over).
Jeg vil spare dig for de ubehagelige detaljer, men i mit tilfælde endte vi i akut KS pga. ve-storm og manglende fremskridt (og allergiske reaktioner og alt muligt andet crap der ikke havde noget med igangsættelsen af gøre) og Freja kom ud kl. 0.15 om natten i fin form - hun scorede 10 i apgar både efter 5 og 10 minutter.. hun var stort set den eneste, der rigtigt var i hopla efter den omgang.
Men lad være med at lade min historie skræmme dig - bare det at der nu sker noget og man kan se en ende på det, gør at man kan klare næsten hvad som helst.
I øvrigt tror jeg kunsten ved en god fødsel er at tage tingene som de kommer.