Igår skulle jeg til 32 ugers undersøgelse hos min egen læge (selvom jeg er i 34. uge).
Min BT var alt for højt og lægen var forfærdet over al den væske, jeg har i fødder, ben, hænder og ansigt, så hun færdiggjorde undersøgelsen og sagde så, at hun ville have mig indlagt.
Efter at have ligget på fødegangen til undersøgelser i 6 timer, viste min urinprøve, at jeg havde max. protein i urinen (på trods af, at den viste +1 hos lægen). Bt'et var stadig alt for højt og blodprøverne viste, at jeg nu har svangerskabsforgiftning. 
De kørte med meget møje og besvær en strimmel og den var helt fin.
Pga. svangerskabsforgiftningen besluttede lægen, at jeg skulle have et skud lungemodner og at mit BT skulle ned, hvorfor jeg fik hurtigvirkende blodtrykssænkende og så er jeg ellers blevet sat op i dosis med min faste medicin.
Igår fik jeg desuden svaret på tirsdagens glukosebelastning, som viste 10,5 og grænsen er 9. Så jeg har nu udviklet graviditetsbetinget sukkersyge. 
Nå, her for halvanden times tid siden kom sygeplejersken med resultatet af morgenens blodprøver og de var fine. Dog var der en lumsk indikator - som viste, at jeg ligger lige på vippen med den der svangerskabsforgiftning. Så indtil er det IKKE svangerskabsforgiftning
, men den pønser vist på at udvikle sig - måske/måske ikke...
Det er skideforvirrende og Nicolai og jeg har begge været bange. Men efter aftenens svar er vi lidt ovenpå og så længe vores lille Bønne har det godt, er vi glade.
Det udvikler sig nok, men så tager vi den derfra.
Jeg ville ikke andet end at bræge ud med dette - jeg har ikke brug for at høre, hvis I synes, at det er uprofessionelt med de forskellige udmeldinger - jeg tænker det nok lidt selv, men forholder mig til de seneste prøver og forsøger at holde en positiv tilgang til det...
Kram, Karina 33+6, der hellere vil hjem
