Det største ønske :'(

Nøj, hvor er jeg bare led og ked af det hele - og det er jeg altså alt for ung til! Men selvom jeg kun er 19 år begynder jeg mig næsten at føle mig gammel. Alle mine nærmeste venner og veninder har børn, og nogle af dem skal ha nummer 2 nu i 2010. Og nogle af mine venner er enten blevet gifte eller skal giftes nu i år (ja, gift som 19-21 - årige!). Og i dag fik jeg så at vide, at en bekendt (19-årig) nu er blevet gravid - ved et uheld!! Det føles virkelig som om alle omkring mig bliver gravide - og alle ved et uheld! Og to veninder her enda fået sig abort, da de hellere ville leve det frie liv! Det største samtalemne med vennerne udenfor gymnasiet er børn, børnetøj, børnesygdom, børneleg, børn børn børn. Og nøøøj hvor gør det bare ondt indeni

Jeg har altid drømt og at få en familje med mange børn - mindst fire. Jeg elsker og forguder børn. For mit vedkommende, så er det hele formålet med livet. Siden jeg var helt ung har jeg drømt om at blive en ung mor, dog liiige få den gymnasielle uddannelse i hus - hvilket jeg nu har.

I september '09 tænkte mig og min kæreste, at det vist var på tide så småt at begynde med projekt-baby, eftersom alle hormonerne fra p-pillerne nu skulle være ude af systemet. Men måned efter måned kom mensen, lige indtil januar 2010, hvor jeg ingen mens fik. Jeg testede da jeg var gået 2 uger over tid, men den viste først meget svagt posetiv, og efter 4-5 minutter blev en så negativ. Testede igen en uge senere, men samme resultat. Har så med jævne mellemrum taget tests, hvor nogle har været bragende negative, mens andre har først været meget svagt posetive, og efter nogle minutter, negativ. Har nu ikke selv taget nogen test siden midt/sidst i marts, da det gør noget så ondt at se det negative resultat. Endelig sidst i april fik jeg endelig modet til at gå til lægen pga manglende menstruation. Jeg kan slet ikke genkende mig egen krop, og det er bare SÅ frustrerende. Han tog så en alm. test, som SELVFØLGELIG var negativ, og han testede mit blodtryk som var i den højere ende (normalt har jeg meget lavt blodtryk), og han spurgte så, om jeg havde ændret min livsstil - hvilket jeg ikke har. Så alle de almindelige årsager til udeblevet mens er udelukket. Han tog så 7 blodprøver! Disse prøver skal testes for div. hormonsygdomme, blodprosent, østrogenniveau m.m.. Skal til lægen for at få svar på alle prøverne 20. maj. Det er uudholdeligt at vente en hel måned alt i alt på at få svar Jeg er så bange og tænker hele tiden på det værste!!! Tænk hvis jeg ikke kan få børn naturligt!!! F**K hvor det gør ondt og snør sig sammen inden i mig

Jeg er så ked af det hver dag Og jeg er selvfølgelig utrolig glad på mine venners vegne med deres børn, og jeg er såååå spændt til at min bedste veninde skal føde en lille prinsesse til august (hun ved ikke at jeg ved kønnet ), men da jeg så kommer jeg igen bryder jeg sammen i gråd. Ønsket om et barn er så utrolig stort <3 Alt det som mange gravide beskriver om graviditet, træthed, kvalme, ondt i ryggen, halsbrand, ekstra kilo på sidebenene - jeg ville gøre alt for at få lov til at føle det på egen krop!

Til alle jer kvinder, hvor kampen om ønskebarnet er utrolig hård og lang - jeg tager hatten af for jer. Jeg beundrer jer over alle skyer. I er så utrolig stærke og jeg håber virkelig det bedste for jer. Mange af jer (som jeg ofte ser debattere her på baby.dk) er dagligt i mine tanker og jeg følger tæt på jeres tråde om jeres støre kamp. Hvordan kommer I igennem hverdagen? Jeg er altid ked af det og kan græde over ingenting. Jeg kan græde hvis jeg ser en anden græde, hvis jeg ser en lidt sørgelig film, hvis min kæreste skal overarbejde, hvis det er det mindste der går galt, så græder jeg. Jeg skal virkelig kæmpe for at holde tårene tilbage, så at andre ikke skal se, hvor skrøbelig jeg er. Det er helt eksmtremt, så meget mit humør kan svinge - og det er slet ikke meget, der normalt hra været en glad, stærk og tolerant pige.

Min kæreste er en så utrolig støtte, og han håber selvfølgelig på det bedste d. 20. maj. Men jeg gider ikek at kaste alle mine følelser over ham. Så flere gange om dagen føler jeg at jeg skal sprænges pga alle de følelser!

Undskyld at det blev så langt, men jeg har bare 10000 sprøgsmål, som ingen kan svare på, og jeg har bare brug for at få noget af det hele ud!
Tak fordi I læste med

Så vil jeg sige tak for, at du delte dine tanker med alle os her inde 

Jeg forstår godt, at du er frustreret og ked af det. Jeg har også selv været "lidt" overfølsom i den tid vi har forsøgt, at blive gravid. Og jeg tror (desværre), at det er noget der følger med os kvinder, når vi så brændende ønsker at få børn, og der bare ikke sker noget. 

Jeg sender dig en masse babystøv og  for, at det er jeres tur nu 

Louisiana28 skriver:

Så vil jeg sige tak for, at du delte dine tanker med alle os her inde 

Jeg forstår godt, at du er frustreret og ked af det. Jeg har også selv været "lidt" overfølsom i den tid vi har forsøgt, at blive gravid. Og jeg tror (desværre), at det er noget der følger med os kvinder, når vi så brændende ønsker at få børn, og der bare ikke sker noget. 

Jeg sender dig en masse babystøv og  for, at det er jeres tur nu 

Mange tak for forståelsen og babystøvet, jeg håber virkelig at det kan hjælpe til at sætte skub i det hele og at det vil give nogle gode svar hos lægen

Kan se at I også har prøvet længe, for at det snart vil lykkes jer og en masse babystøv til jer ***

Tak for det 

Jeg glemte da også helt at skrive, at jeg selvfølgelig håber, at det går godt med de tests 

Louisiana28 skriver:

Tak for det 

Jeg glemte da også helt at skrive, at jeg selvfølgelig håber, at det går godt med de tests 

Hihi, jamen, jeg takker da og håber på det bedste, men frygter det værste

vil bare sende dig et kram!

Hvis du tror det på nogen måde kan hjælpe at tale med en fremmed om tingene stiller jeg gerne mine ører til låns! Du kan bare skrive pb herinde!

Jeg håber alle prøverne kommer tilbage med gode resultater og at der er en lille bebs i vente for Jer inden længe!

Mange knus Caroline

Kender det, og ja man prøver at virke stærk, selvom man langtfra altid er det, vi har prøvet en smule længere end jer, emn ja hvor er det hårdt at se negative test i flæng, og må være endnu værre for dem som prøver flere år.

for alt er som det skal være, og din mens snart kommer så du igen kan prøve og forhåbentligt snart få en lille spire i maven 

Caroline86 skriver:

vil bare sende dig et kram!

Hvis du tror det på nogen måde kan hjælpe at tale med en fremmed om tingene stiller jeg gerne mine ører til låns! Du kan bare skrive pb herinde!

Jeg håber alle prøverne kommer tilbage med gode resultater og at der er en lille bebs i vente for Jer inden længe!

Mange knus Caroline

Mange tak for dit tilbud Hvis jeg dog bare kunne finde ud af at formulere det hele Det er bare så svært med alle de mange forvirrende og ukendte følelser Og så med en krop som jeg slet ikke føler at jeg genkender

Tak, håber også på det bedste Håber ikke at jeg skal til at have hjælp med af få en bebs. Ved ikke om jeg kan klare alle de følelser som indgår i det forløb Det ligger så i hvert fald ikke til min familje at have problemer med af få børn. Kun min fars søster havde problem med at få sit nr. 2, men det var på grund af overvægt, og jeg er rimelig normalvægtig: 170 cm og 65-67 kg...

Anonym skriver:

Kender det, og ja man prøver at virke stærk, selvom man langtfra altid er det, vi har prøvet en smule længere end jer, emn ja hvor er det hårdt at se negative test i flæng, og må være endnu værre for dem som prøver flere år.

for alt er som det skal være, og din mens snart kommer så du igen kan prøve og forhåbentligt snart få en lille spire i maven 

Tak for forståelsen

Ja, det er så svært med alle de negative tests, og specielt når alle ens venner enten har børn eller er gravide Det er godt nok træls... Jeg tager virkelig hatten af for dem der prøver og har prøvet i mange år - det er utroligt som de er stærke...

at det også snart vil lykkes jer

Ja, jeg håber på det bedste... men hvis alle tallene er normale og blodprøverne ikke viser noget, så skal jeg på p-piller igen for at prøve at fremprovokere menstruationen

Anonym skriver:

Mange tak for dit tilbud Hvis jeg dog bare kunne finde ud af at formulere det hele Det er bare så svært med alle de mange forvirrende og ukendte følelser Og så med en krop som jeg slet ikke føler at jeg genkender

Tak, håber også på det bedste Håber ikke at jeg skal til at have hjælp med af få en bebs. Ved ikke om jeg kan klare alle de følelser som indgår i det forløb Det ligger så i hvert fald ikke til min familje at have problemer med af få børn. Kun min fars søster havde problem med at få sit nr. 2, men det var på grund af overvægt, og jeg er rimelig normalvægtig: 170 cm og 65-67 kg...

Jeg kender godt det med at have svært med at få det hele formuleret!

Jeg har været igennem en masse sygdom tidligere og for at få mig formuleret ud af det satte jeg mig ned og skrev! skrev skrev skrev og ofte gav det ikke et han mening, men det hjalp! Få det ned på papir (eller computer) og ud af kroppen Du er jo allerede startet med det ved at skrive det her indlæg!

Har jeg forstået dit inlæg rigtigt at du stoppede med p-piller i sep og så pludselig ikke havde regelmæssig mens fra jan? For det er faktisk meget normalt at cyklus ikke er regelmæssig når man stopper på pillerne og man kan sagtens have alm. regelmæssig mens de første måneder og så pludselig have uregelmæssig mens - men du skal naturligvis have blødninger, for slimhinden skal ud!

Jeg er en af de heldige der blev gravid i første hug, så jeg kan ikke sætte mig ind i hvor pisse hårdt det må være for alle Jer der kæmper! Jeg kender mange der kæmper og har kæmpet, og jeg ser hvor ondt det gør... Men jeg har ikke mærket det på egen krop, heldigvis!