En lidt svær tid

Jeg har uden tvivl en super dejlig og glad dreng, men han er godt nok også en prøvelse til tider....

Han har altid været en forholdsvis stille dreng med stort trygheds behov, men her den seneste tid har det godt nok været ekstremt! Han er meget tilbageholdende overfor andre mennesker; både børn og voksne og dem han har mødt før (så som familie og forældre til de andre børn i vuggestuen) Han blir direkte skræmt og græder ofte og det føles som om han bare vil væk!

Hvis der kommer en hen mod ham så vil han op til mig med det samme og han kigger væk eller lukker øjnene. Hvis vedkommende pludselig griner så begynder Niklas Emil at græde og vil væk. Som om han tror det er ham vi griner af og så nogen gange fordi han måske blir lidt skræmt over folks grin (nogen har jo et liiiidt voldsomt grin)

Hvis vi tager nogen steder med Niklas Emil er det svært for mig at være tilstede for han fylder bare rigtig meget. Da vi feks var i jordmorgruppe for 2 mdr siden (vi ses ret sjælent) Tog det lang tid før Niklas Emil tøede op. Det er selvfølgelig okay for han husker ikke rigtig de andre 2 mødre og deres børn. Senere vil han gerne ned og lege, men så snart en af de andre børn kommer hen til ham løber han grædene hen og vil op til mig. Han vil helst at jeg sidder og leger sammen med ham og at de andre børn holder sig væk. Vi var der i ca 3 timer og da jeg kørte hjem tænkte jeg at det nok havde været bedst hvis vi ikke var taget afsted....

Min mor har lige været på besøg fra torsdag til fredag og Niklas Emil ser hende ikke ret tit. Det var 1½ mdr siden sidst. Han var selvfølgelig ikke tilfreds med at hun kom, men eftersom han var derhjemme og i de trygge rammer så tog han det meget pænt. Dog skulle min mor helst ikke komme for tæt på ham og slet ikke hvis han ikke var oppe hos mig. Min mor griner meget og dét kan han bare slet ikke tackle. Hvis han feks endelig leger og hygger sig og vi andre sidder og snakker og min mor griner helt normalt så blev Niklas Emil ked af det og ville ikke lege selv mere. Han var dog tøet nogenlunde op da hun skulle hjem, men min mor havde overhovedet ikke kunnet sidde med ham eller give ham et kys. Det er hårdt at være mormor, men har sagt til hende at han reagerer sådan overfor de fleste og at det selvfølgelig heller ikke gør det bedre at vi ikke ses så tit....

I vuggestuen har de også bemærket at Niklas Emil er blevet mere bange af sig. Han havde forinden en periode hvor han havde behov for at sidde hos en pædagog længe om dagen, men vi var enige om at det var en tryghedsfase som han havde og vi føler nu at den periode er over. De siger også at han er en rigtig glad dreng som der normalt ingen problemer er med. Men de seneste par uger har de også bemærket den her panik-reaktion på ham. Feks så gemmer han sig i legehuset inde på stuen når der kommer forældre efter børn. Der er fornylig startet en ny pige på stuen og hende reagerer han på samme måde overfor. Han vil i hvert fald ikke sidde ved siden af ham ved bordet. En af pædagogerne har fortalt at han bare ikke kan lide hende - og bestemt heller ikke moderen.

Vores naboes datter, Helena på 10 år er af og til over og besøge os. Hun elsker at lege med Niklas Emil og vi er glade for hun kommer over for vi mener at han har godt af det. Som regel når hun kommer blir han genert og vil ikke rigtig lege selv med hende. Han vil helst sidde hos mor eller far, men plejer lige så stille at tø op. De sidste par gange Helena har været over er det bare gået så fint. Niklas Emil er blevet glad med det samme og vil gerne lege med hende. Han hygger sig stolstilet og det er bare så skønt at se.

Ja det er vidst ved at blive langt, og har egentlig længe villet skrive om dette emne, men synes bare det kan være svært at få skrevet det på den rigtige måde. Niklas Emil er til tider en prøvelse, men sådan er det vel at være forældre. Han er jo glad og livlig når vi er alene med ham. Han leger, laver en smule ballade, skælder ud og snakker som et vandfald. Han kan bare så meget. Men de siger også oppe i vuggestuen at de aldrig har oplevet et barn som ham og ja jeg ved godt hvad de mener. Nogen gange virker han også sådan lidt fornærmet på pædagogerne. feks når han har været ude og sove og kommer op så vil han ikke rigtig snakke med dem eller kigge på dem. Men han vil for tiden heller ikke sige farvel til mig når han blir afleveret. Ikke fordi han har travlt med at lege for han kommer op til en af pædagogerne og putter sig gerne ind til hende og siger ikke noget....

Jeg håber blot at dette er en periode han skal igennem og er en del af hans udvikling. Vi prøver at støtte ham og hjælpe ham med at forstå at det hele er okay. At han ikke skal være bange, men at de alle kun vil ham det bedste. Jeg håber inderligt han snart tør noget mere for han vil bare SÅ GERNE en helt masse!

Jeg tror, ligesom du selv skriver, at det er en tryghedsfase han gennemgår.

Men ja, det kan være hårdt mens det står på.
Men andre folk må jo tænke deres, som de vil, og bare acceptere, at sådan har NE. det! Og det bedste i kan gøre, er dét som I allerede gør - nemlig give ham den tryghed, som han søger og behøver!

Men sikke dejligt, at hende Helena kommer over for at lege med ham, og at han nu tøer så hurtigt op overfor hende.

Det er altså helt normalt, at børn i perioder ikke ret godt kan rumme, at der er mange (nye) mennesker omkring dem, og mange høje lyde (som f.eks. et pludseligt højlydt grin) og uro.

Jeg er overbevist om, at det nok skal tage af igen med tiden.
Men så længe det står på, så er det bare sådan dét er !! 

NE. er nok en lidt sensitiv og følsom dreng, som behøver tiden og roen til at se folk an. Og det er jo også helt okay. Sådan er mange børn! Og det er der skam intet som helst galt i - nærmest tvært imod, så kan det være fint nok, at møde omverdenen med en smule skepsis, så længe han bare bliver mere tilvænnet med tiden, og får mod på det, fremfor at han bliver mere og mere bange for omverden.

Det har jo også rigtig meget at sige, om han genkender steder og personer eller ej. Og det viser sig også tydeligt, at han f.eks. hurtigere tøer op overfor Helena, fordi hun nu er et velkendt ansigt for ham.

Jo ældre han bliver, des nemmere vil han få ved at kunne genkende og huske folk (det kan han allerede, men måske der går for lang tid ved nogle mennesker ....f.eks. er JM-gruppen jo som fremmede for ham - dem vil han ikke kunne huske, hvis der går så lang tid imellem) og man vil jo hele livet møde nye, fremmede mennesker. Men jeg er ret sikker på, at han vil vokse og blive mere tryg i sig selv, og sikker på sig selv, så han på sigt, vil få nemmere ved det.

Men jeg forstår godt, at du bekymrer dig, og at det fylder en del i dine tanker. Det vil det gøre for enhver mor.
Men du gør det godt, søde Rikke. Og NE. er en helt almindelig dreng, som reagerer helt normalt 

Knus  

Stakkels Niklas Emil, og stakkels dig. Det er svært at have et barn der er så bange og hurtigt bliver utrygt.

Min søsters to børn har også begge haft det sådan, min niece mere end min nevø. Hun kunne slet ikke rumme andre end mor, far og lillebror, og ville helst være alene når hun var i vuggestue. Det var så hårdt for min søster og hendes mand, da ingen kunne tage over, og det var et problem når de fik gæster.

Men som Katrine også siger, så var det en fase for dem, og de er nu begge glade for at se andre og lege med deres jævnaldrende.

Metha

JustAnotherName skriver:

Jeg tror, ligesom du selv skriver, at det er en tryghedsfase han gennemgår.

Men ja, det kan være hårdt mens det står på.
Men andre folk må jo tænke deres, som de vil, og bare acceptere, at sådan har NE. det! Og det bedste i kan gøre, er dét som I allerede gør - nemlig give ham den tryghed, som han søger og behøver!

Men sikke dejligt, at hende Helena kommer over for at lege med ham, og at han nu tøer så hurtigt op overfor hende.

Det er altså helt normalt, at børn i perioder ikke ret godt kan rumme, at der er mange (nye) mennesker omkring dem, og mange høje lyde (som f.eks. et pludseligt højlydt grin) og uro.

Jeg er overbevist om, at det nok skal tage af igen med tiden.
Men så længe det står på, så er det bare sådan dét er !! 

NE. er nok en lidt sensitiv og følsom dreng, som behøver tiden og roen til at se folk an. Og det er jo også helt okay. Sådan er mange børn! Og det er der skam intet som helst galt i - nærmest tvært imod, så kan det være fint nok, at møde omverdenen med en smule skepsis, så længe han bare bliver mere tilvænnet med tiden, og får mod på det, fremfor at han bliver mere og mere bange for omverden.

Det har jo også rigtig meget at sige, om han genkender steder og personer eller ej. Og det viser sig også tydeligt, at han f.eks. hurtigere tøer op overfor Helena, fordi hun nu er et velkendt ansigt for ham.

Jo ældre han bliver, des nemmere vil han få ved at kunne genkende og huske folk (det kan han allerede, men måske der går for lang tid ved nogle mennesker ....f.eks. er JM-gruppen jo som fremmede for ham - dem vil han ikke kunne huske, hvis der går så lang tid imellem) og man vil jo hele livet møde nye, fremmede mennesker. Men jeg er ret sikker på, at han vil vokse og blive mere tryg i sig selv, og sikker på sig selv, så han på sigt, vil få nemmere ved det.

Men jeg forstår godt, at du bekymrer dig, og at det fylder en del i dine tanker. Det vil det gøre for enhver mor.
Men du gør det godt, søde Rikke. Og NE. er en helt almindelig dreng, som reagerer helt normalt 

Knus  

Tak Katrine for dine varme ord! Ja det er hårdt, men jeg tror også på at det nok skal blive bedre.

Jeg stopper også op og kigger på Morten og jeg og vi er nu heller ikke de mest frembrusende mennesker (okay jeg er til tider, MEN det er vigtigt at jeg er i et selskab hvor jeg føler mig tryg ellers reagerer jeg vel egentlig meget ala Niklas Emil....) og æblet falder jo sjælendt langt fra stammen...

Vi er også rigtig glade for at Helena har lyst til at bruge tid sammen med Niklas Emil. Ingen tvivl om at det er sundt for ham!

Ja folk må tænke deres - Så længe at vi VED at Niklas Emil er verdens dejligste dreng så går det nok ;)

Kram

Metchen skriver:

Stakkels Niklas Emil, og stakkels dig. Det er svært at have et barn der er så bange og hurtigt bliver utrygt.

Min søsters to børn har også begge haft det sådan, min niece mere end min nevø. Hun kunne slet ikke rumme andre end mor, far og lillebror, og ville helst være alene når hun var i vuggestue. Det var så hårdt for min søster og hendes mand, da ingen kunne tage over, og det var et problem når de fik gæster.

Men som Katrine også siger, så var det en fase for dem, og de er nu begge glade for at se andre og lege med deres jævnaldrende.

Metha

Åååh ja det ER bare hårdt for det gør at vi ofte ikke har lyst til at tage afsted når vi skal noget, men vi mener nu alligevel at det er vigtigt at komme ud blandt folk og derved vise Niklas Emil at det er okay det hele. Vi forklarer altid folk vi besøger at de vinder mest hos Niklas Emil hvis de respekterer at holde afstand og faktisk sådan halvt ignorer ham.

Vi er prøver også at lade være med at snakke for meget om problemet mens Niklas Emil hører på det for det virker faktisk som om at han blir mere ked og nedtrykt hvis vi fortæller om det. Han forstår inderligt meget mere end man lige tror!

Ja forhåbentlig blir det snart bedre ;)

Tak for dine søde ord

Vinker skriver:

Jeg har uden tvivl en super dejlig og glad dreng, men han er godt nok også en prøvelse til tider....

Han har altid været en forholdsvis stille dreng med stort trygheds behov, men her den seneste tid har det godt nok været ekstremt! Han er meget tilbageholdende overfor andre mennesker; både børn og voksne og dem han har mødt før (så som familie og forældre til de andre børn i vuggestuen) Han blir direkte skræmt og græder ofte og det føles som om han bare vil væk!

Hvis der kommer en hen mod ham så vil han op til mig med det samme og han kigger væk eller lukker øjnene. Hvis vedkommende pludselig griner så begynder Niklas Emil at græde og vil væk. Som om han tror det er ham vi griner af og så nogen gange fordi han måske blir lidt skræmt over folks grin (nogen har jo et liiiidt voldsomt grin)

Hvis vi tager nogen steder med Niklas Emil er det svært for mig at være tilstede for han fylder bare rigtig meget. Da vi feks var i jordmorgruppe for 2 mdr siden (vi ses ret sjælent) Tog det lang tid før Niklas Emil tøede op. Det er selvfølgelig okay for han husker ikke rigtig de andre 2 mødre og deres børn. Senere vil han gerne ned og lege, men så snart en af de andre børn kommer hen til ham løber han grædene hen og vil op til mig. Han vil helst at jeg sidder og leger sammen med ham og at de andre børn holder sig væk. Vi var der i ca 3 timer og da jeg kørte hjem tænkte jeg at det nok havde været bedst hvis vi ikke var taget afsted....

Min mor har lige været på besøg fra torsdag til fredag og Niklas Emil ser hende ikke ret tit. Det var 1½ mdr siden sidst. Han var selvfølgelig ikke tilfreds med at hun kom, men eftersom han var derhjemme og i de trygge rammer så tog han det meget pænt. Dog skulle min mor helst ikke komme for tæt på ham og slet ikke hvis han ikke var oppe hos mig. Min mor griner meget og dét kan han bare slet ikke tackle. Hvis han feks endelig leger og hygger sig og vi andre sidder og snakker og min mor griner helt normalt så blev Niklas Emil ked af det og ville ikke lege selv mere. Han var dog tøet nogenlunde op da hun skulle hjem, men min mor havde overhovedet ikke kunnet sidde med ham eller give ham et kys. Det er hårdt at være mormor, men har sagt til hende at han reagerer sådan overfor de fleste og at det selvfølgelig heller ikke gør det bedre at vi ikke ses så tit....

I vuggestuen har de også bemærket at Niklas Emil er blevet mere bange af sig. Han havde forinden en periode hvor han havde behov for at sidde hos en pædagog længe om dagen, men vi var enige om at det var en tryghedsfase som han havde og vi føler nu at den periode er over. De siger også at han er en rigtig glad dreng som der normalt ingen problemer er med. Men de seneste par uger har de også bemærket den her panik-reaktion på ham. Feks så gemmer han sig i legehuset inde på stuen når der kommer forældre efter børn. Der er fornylig startet en ny pige på stuen og hende reagerer han på samme måde overfor. Han vil i hvert fald ikke sidde ved siden af ham ved bordet. En af pædagogerne har fortalt at han bare ikke kan lide hende - og bestemt heller ikke moderen.

Vores naboes datter, Helena på 10 år er af og til over og besøge os. Hun elsker at lege med Niklas Emil og vi er glade for hun kommer over for vi mener at han har godt af det. Som regel når hun kommer blir han genert og vil ikke rigtig lege selv med hende. Han vil helst sidde hos mor eller far, men plejer lige så stille at tø op. De sidste par gange Helena har været over er det bare gået så fint. Niklas Emil er blevet glad med det samme og vil gerne lege med hende. Han hygger sig stolstilet og det er bare så skønt at se.

Ja det er vidst ved at blive langt, og har egentlig længe villet skrive om dette emne, men synes bare det kan være svært at få skrevet det på den rigtige måde. Niklas Emil er til tider en prøvelse, men sådan er det vel at være forældre. Han er jo glad og livlig når vi er alene med ham. Han leger, laver en smule ballade, skælder ud og snakker som et vandfald. Han kan bare så meget. Men de siger også oppe i vuggestuen at de aldrig har oplevet et barn som ham og ja jeg ved godt hvad de mener. Nogen gange virker han også sådan lidt fornærmet på pædagogerne. feks når han har været ude og sove og kommer op så vil han ikke rigtig snakke med dem eller kigge på dem. Men han vil for tiden heller ikke sige farvel til mig når han blir afleveret. Ikke fordi han har travlt med at lege for han kommer op til en af pædagogerne og putter sig gerne ind til hende og siger ikke noget....

Jeg håber blot at dette er en periode han skal igennem og er en del af hans udvikling. Vi prøver at støtte ham og hjælpe ham med at forstå at det hele er okay. At han ikke skal være bange, men at de alle kun vil ham det bedste. Jeg håber inderligt han snart tør noget mere for han vil bare SÅ GERNE en helt masse!

Hej smukke Rikke Vinker moar

Ja, det er en prøvelse at være forælder af og til... når det er sagt så synes jeg også jeg vil sige at i klarer det til UG kryds og slange...

Jeg tror også at Niklas Emil er en følsom dreng, og dette kombineret med at han udviklingsmæssigt er "fremme i skoene" gør, at han søger ekstra tryghed...

Men det er jo også fedt at se at han gerne gider naboens datter! Og at han gider putte sig ind til pædagogen når du afleværer ham... Niklas Emil er selektiv, og man skal heller ikke knytte sig til hvem som helst jo.... Jeg tror det er en fase, og lige så stille vil han blive mere modig:0) Og du og Morten skal ikke gå og bekymre jer for om der var noget i skulle have gjort anderledes (dette skriver jeg fordi det ville jeg helt sikkert selv), i har gjort alt det beste for lille Niklas Emil og i er nogle fantastiske forældre

hvordan går det i øvrigt med dig søde? og job osv??

kæmpe knus

ka-ri-na skriver:

Hej smukke Rikke Vinker moar

Ja, det er en prøvelse at være forælder af og til... når det er sagt så synes jeg også jeg vil sige at i klarer det til UG kryds og slange...

Jeg tror også at Niklas Emil er en følsom dreng, og dette kombineret med at han udviklingsmæssigt er "fremme i skoene" gør, at han søger ekstra tryghed...

Men det er jo også fedt at se at han gerne gider naboens datter! Og at han gider putte sig ind til pædagogen når du afleværer ham... Niklas Emil er selektiv, og man skal heller ikke knytte sig til hvem som helst jo.... Jeg tror det er en fase, og lige så stille vil han blive mere modig:0) Og du og Morten skal ikke gå og bekymre jer for om der var noget i skulle have gjort anderledes (dette skriver jeg fordi det ville jeg helt sikkert selv), i har gjort alt det beste for lille Niklas Emil og i er nogle fantastiske forældre

hvordan går det i øvrigt med dig søde? og job osv??

kæmpe knus

Tak søde Karina. Dine ord varmede meget! Og ja netop den der tanke med om der var noget vi kunne ha gjort anderledes eller bedre kommer tit frem. Som forældre er det nok svært ikke at give sig selv skylden for ting der sker (både godt og mindre godt) Man vil jo blot sit kære barn det bedste (og det er jo heller ikke altid godt nok alligevel...)

Vi må bare fortsætte med at støtte ham og hjælpe ham videre...

Og det er bare så skønt at se at han putter ind til pædagogerne og jeg siger også til dem at de ikke skal være i tvivl om, at han er glade for dem for ellers ville han absolut ikke gøre det! Han føler tryghed og omsorg i vuggestuen og det er bare super vigtigt for mig at vide at han er glad for at være hos dem!

Jamen ellers går det fint herhjemme tak. Dog ikke umiddelbart noget job i sigte udover jeg skal i noget virksomhedspraktik (frivillig tvang) indenfor nærmeste fremtid, med mindre jeg selv finder et job.... Tænk at nu har jeg faktisk gået ledig i hele 5 måneder. Hold da op det går stærkt! Men jeg har det okay med det! Var i sidste månede på et kursus og det har givet mig meget hjælp til at gøre mine ansøgninger bedre og gøre mig forhåbentlig bedre rustet til de kommende samtaler. Sådanne kurser bør alle ledige komme på med det samme for at hjælpe folk videre!

Hvordan går det hos dig Karina? Hvordan har din krop det? Og går med kærligheden?

 

Vinker skriver:

Tak søde Karina. Dine ord varmede meget! Og ja netop den der tanke med om der var noget vi kunne ha gjort anderledes eller bedre kommer tit frem. Som forældre er det nok svært ikke at give sig selv skylden for ting der sker (både godt og mindre godt) Man vil jo blot sit kære barn det bedste (og det er jo heller ikke altid godt nok alligevel...)

Vi må bare fortsætte med at støtte ham og hjælpe ham videre...

Og det er bare så skønt at se at han putter ind til pædagogerne og jeg siger også til dem at de ikke skal være i tvivl om, at han er glade for dem for ellers ville han absolut ikke gøre det! Han føler tryghed og omsorg i vuggestuen og det er bare super vigtigt for mig at vide at han er glad for at være hos dem!

Jamen ellers går det fint herhjemme tak. Dog ikke umiddelbart noget job i sigte udover jeg skal i noget virksomhedspraktik (frivillig tvang) indenfor nærmeste fremtid, med mindre jeg selv finder et job.... Tænk at nu har jeg faktisk gået ledig i hele 5 måneder. Hold da op det går stærkt! Men jeg har det okay med det! Var i sidste månede på et kursus og det har givet mig meget hjælp til at gøre mine ansøgninger bedre og gøre mig forhåbentlig bedre rustet til de kommende samtaler. Sådanne kurser bør alle ledige komme på med det samme for at hjælpe folk videre!

Hvordan går det hos dig Karina? Hvordan har din krop det? Og går med kærligheden?

 

nej, der er aldrig noget der er godt nok.... det er noget vi som forældre skal lære os selv.... at det ER godt nok:0)  ellers kan man piske sig selv i hovedet hele tiden:0)

jobs hænger desværre ikke på træerne... jeg krydser fingre for at der er noget godt i vente til dig snart! og jo, tiden flyver afsted når man går hjemme...

jeg har to gange tilbage til genoptræningen torsdag og mandag.... og det har hjulpet meget, jeg er meget stærkere nu... Har stadig ondt, sådan op og ned.... moderat smerte vil jeg sige... og det er svært at spå om hvor meget bedre det bliver... eller værre... onsdag skal vi til møde med min sagsbehandler, jeg skal nok i noget arbejdsprøvning så vi kan finde mit funktionsniveau:0)

der er ingen tvivl om at dette forløb har været hårdt for vores forhold vi er blevet udmattet begge to... men det går fremad og vi elsker hinanden meget højt...  Og så har vi jo vores lille solstråle, Nikoline, verdens dejligste lille pige....

knus

Jeg er faktisk rigtig glad for at du skriver det indlæg her...

Jeg har pt. et dagplejebarn der er gået fra at være det gladeste, sødeste og mest trygge barn, til konstant at skrige.... ingen tårer bare SKRIG! Jeg må ikke lave noget med de andre børn, jeg må ikke putte de andre, jeg må helst ikke gå 2 skridt væk.... det er faktisk så hun ryster over hele kroppen.

Jeg har aldrig selv oplevet den slags med Liva, hun er sådan et barn der bare ignorerer folk hvis det er nogen hun ikke kender og ikke vil snakke med.... hun lader simpelthen bare som om hun ikke hører eller ser dem

Nå, men så jeg har faktisk været/er helt brugt hver dag fordi jeg simpelthen ikke kan forstå hvorfor hun pludselig er blevet sådan....
Så det er rigtig "dejligt" at høre at andre børn kan være sådan + at høre jer andres kommentarer om at det går over, at det bare er en fase....

Håber for jer at han snart føler sig mere tryg ved det hele

hej smukke

Puha det må være en hård omgang, sådan har Isaac også haft det, dog ikke med alle. Det var mest mænd.. Det er ovre nu og nu reagerer han kun hvis folk han ikk har set i længe skal røre ham. De må meget gerne være her men ikke noget med at røre og ae..
Til gengæld hvis de ignorerer ham, så er han hos dem med det samme. Så når vi fik gæster så lod de ham HELT være og så var han over ved dem og vise alt han nu kan. TOSSE

Jeg tror bestemt også bare det er en fase, og alle børn har forskellige behov. Så hvis hans behov er sådan lige nu, så må man få det bedste ud af det. Det er altid noget det ikke er selve vuggestuen der er noget galt med

Han er bare så smuk og sød og dejlig, og man kan se på billederne han bor i et trygt og dejligt miljø derhjemme, så det har bestemt ikke noget med jer at gøre.

Sender dig de varmeste tanker og en afstands krammer til NE