Jeg tror, ligesom du selv skriver, at det er en tryghedsfase han gennemgår.
Men ja, det kan være hårdt mens det står på.
Men andre folk må jo tænke deres, som de vil, og bare acceptere, at sådan har NE. det! Og det bedste i kan gøre, er dét som I allerede gør - nemlig give ham den tryghed, som han søger og behøver!
Men sikke dejligt, at hende Helena kommer over for at lege med ham, og at han nu tøer så hurtigt op overfor hende.
Det er altså helt normalt, at børn i perioder ikke ret godt kan rumme, at der er mange (nye) mennesker omkring dem, og mange høje lyde (som f.eks. et pludseligt højlydt grin) og uro.
Jeg er overbevist om, at det nok skal tage af igen med tiden.
Men så længe det står på, så er det bare sådan dét er !! 
NE. er nok en lidt sensitiv og følsom dreng, som behøver tiden og roen til at se folk an. Og det er jo også helt okay. Sådan er mange børn! Og det er der skam intet som helst galt i - nærmest tvært imod, så kan det være fint nok, at møde omverdenen med en smule skepsis, så længe han bare bliver mere tilvænnet med tiden, og får mod på det, fremfor at han bliver mere og mere bange for omverden.
Det har jo også rigtig meget at sige, om han genkender steder og personer eller ej. Og det viser sig også tydeligt, at han f.eks. hurtigere tøer op overfor Helena, fordi hun nu er et velkendt ansigt for ham.
Jo ældre han bliver, des nemmere vil han få ved at kunne genkende og huske folk (det kan han allerede, men måske der går for lang tid ved nogle mennesker ....f.eks. er JM-gruppen jo som fremmede for ham - dem vil han ikke kunne huske, hvis der går så lang tid imellem) og man vil jo hele livet møde nye, fremmede mennesker. Men jeg er ret sikker på, at han vil vokse og blive mere tryg i sig selv, og sikker på sig selv, så han på sigt, vil få nemmere ved det.
Men jeg forstår godt, at du bekymrer dig, og at det fylder en del i dine tanker. Det vil det gøre for enhver mor.
Men du gør det godt, søde Rikke. Og NE. er en helt almindelig dreng, som reagerer helt normalt
Knus 