familie...suk

hvor er det dejligt at læse at jeg ikke er den eneste ikke fordi at jeg bare vil have flere af den slags familier, men de fleste som jeg kender har bare de her super familier, som er støttende, kærlige osv og det har de været i de 15 år jeg efterhånden har kendt dem(nogen knap så længe)

jeg husker at første gang min mor gav mig et kram var jeg 19 år og jeg fik det kun fordi hun gav en af de studerende der hvor hun arbejde et, og så var det jo mest korrekt at give sit eget afkom et også, og jeg husker stadig følelesen af det, hvor forkert og underligt det føltes.

idag når hun giver mig et kram føler jeg intet, tilgengæld så elsker jeg at kramme med min mormor og blive møsset i hele hovedet, selv idag kan jeg tage derhen blot for det

men tror simpelthen at jeg vender den en gang mere med manden i aften, om at kun invitere venner og svigerfamilie, jeg ved han bakker mig op, da han jo er den som, som regel må samle mig op efter en dag sammen med familien

Anonym skriver:

wow, dejligt med sådan nogle venner

jamen altså den yngste er knap 14 og så køre det ellers ca med 3 år der op af, og så er der så et spring op til mig med næsten 5 år

Venner er GULD værd, og de kan godt være lige så gode som familie. Vi har også brugt min moster til pasning, og til fødsesldage så er de også med. VI har jo ikke ret meget familie, og ungerne elsker de mennesker vi har samlet sammen.

Men prøv at sprøg dine venner om ikke der er nogle som vil være en slags bedste. Jeg ved også, at der i nogle byer findes sådan en et bedste nerværk, og dem ville du måske kunne få glæde os. Dette er ikke noget som koster penge, men noget som skal gøres af glæde.

Men som sagt, vores venner er ca. 10 år ældre end mig, og har voksne børn - hvilket jo så gør, at de har godt med overskud til vores piger. De har været en stor støtte mange mange gange, og jeg er dem dybt taknemmelig ;-))

Prøv at se i dit netværk om ikke der er nogle som kan være stand in, og så drop den familie til din fødselsdag - det skulle jo være DIN dag ikk KNUSSSSSSSSSS

Anonym skriver:

hvor er det dejligt at læse at jeg ikke er den eneste ikke fordi at jeg bare vil have flere af den slags familier, men de fleste som jeg kender har bare de her super familier, som er støttende, kærlige osv og det har de været i de 15 år jeg efterhånden har kendt dem(nogen knap så længe)

jeg husker at første gang min mor gav mig et kram var jeg 19 år og jeg fik det kun fordi hun gav en af de studerende der hvor hun arbejde et, og så var det jo mest korrekt at give sit eget afkom et også, og jeg husker stadig følelesen af det, hvor forkert og underligt det føltes.

idag når hun giver mig et kram føler jeg intet, tilgengæld så elsker jeg at kramme med min mormor og blive møsset i hele hovedet, selv idag kan jeg tage derhen blot for det

men tror simpelthen at jeg vender den en gang mere med manden i aften, om at kun invitere venner og svigerfamilie, jeg ved han bakker mig op, da han jo er den som, som regel må samle mig op efter en dag sammen med familien

God beslutning, og din familie behøver jo ikke vide i holder fest;-))