Min datter på 5 år er sur og stædig hver morgen!

Jeg har haft det samme problem med min tøs, jeg valgte at tvèt først blev tændt når hun var færdig, og så stod vi op en halv time tidligere, så der var mere tid til tingene

Du skal ikke være bekymret - det er ganske normalt.  Dog tror jeg ofte det bliver forværret af for lidt kvalitetstid. Når man er sammen med sine børn i dag er det ofte i et stort kaos med indkøb, madlavning, lektier, tøjvask, rengørring osv. Hvormeget kvalitetstid er det egentlig tilbage inden de skal i seng? Jeg er begyndt at vække min datter tidligere (inden jeg går i bad) med kys og blid stemme. Spørger hende om hun lige vil sove 5 min mere - hun har som regel ALTID en drøm hun lige skal færdiggøre og får lige 5 min mere. Her går jeg i bad og vækker hende helt bagefter - hjælper hende med tøjet og vi går sammen ind i stuen og ser morgentv og spiser morgenmad. Så skal håret sætte og her starter problemerne, men jeg har fundet ud af at det oftes er fordi vi hygger for længe og ikke har så meget tid.

Så svaret må være - TID, RO og HYGGE

duddi. skriver:

Det kunne ha været mig som havde skrevet alt det du lige har skrevet. Så jeg tror det er en meget normal fase. Denne fase har dog desværret ret lang her hos os, men den er heldigvis ved at aftage lidt. Her er hvad jeg har praktiseret (min datter er dog 6 år):

 

2. Tøjet hjælper jeg med i hverdagene men i weekender klarer hun det selv. Dette gør jeg ene og alene for at hjælpe mig selv. Vælg dine kampe med omhu

3. Tøj der irritere; jeps kender den også fra mig selv. Jeg er på dette punkt MEGET forstående og viser hende, at jeg meget gerne vil hjælpe hende med at få tøjet til at sidde som det skal uden at kradse eller irritere.

4. Utaknemlighed; tror jeg også er aldersbetonet. Kan selv få følelsen af, at hun ikke værdsætter det jeg gør. Men her minder jeg mig selv om at hun stadig kun er en lille pige. Måske en lille pige der er meget velformulerende. Men hun udviser ikke utak bevidst.

5. Humørsvingninger. Ja tak! Hun bliver sur og fornærmet over ingen ting. Jeg siger til hende at hun gerne må være sur, men så skal hun være det på eget værelse, for jeg gider ikke at se på og jeg ønsker ikke at blive sur blot fordi hun er det. (det plejer næsten altid at hjælpe)

Vi har taget snakken mange gang om, hvordan vi får tingene til at glide nemmest. Jeg er alene med hende, så der skal virkelig noget planlængning til om morgen. Når hun så træder ved siden af vores aftaler og jeg påpeger det får jeg altid: ihh mor jeg havde glemt det (haha ja den er god med dig min skat) Skælder ikke ud, men minder hende om aftalen og nu syens jeg det har hjulpet. Nu skal jeg kun sige: husk nu hvad vi har snakket om og så retter hun op på den sure mine eller hendes klynkende sprog.

Håber I sammen kan finde frem til en løsning så jeres morgener atter kan blive hyggelige. Ikke noget værre end at starte dagen med skæld ud og sure miner.

Hold da op hvor er det rart at læse dit indlæg! Min datter er gør præcis som du beskriver hvad din pige også gør... Ih, hvor er jeg lettet over at det 'ikke bare' er min datter der er noget galt med, eller måden jeg/vi har opdraget hende herhjemme

Den er i øvrigt god, den der med at man ikke selv vil blive sur, blot fordi hun er det. Det tror jeg lige at jeg vil forsøge at have i baghovedet til næste gang.

Men synes du ikke det er svært at "bevare roen", når din datter siger eller gør ting som virkelig får dig i det røde felt? Det bedste ville jo klart være hvis man hver gang kunne holde sig i ro, og undgå at hæve stemmen.... det er bare SÅ svært synes jeg!

Hvis jeg sender min datter ind på værelset med den besked om, at hun kan komme ud igen når hun kan give mig en undskyldning, og er villig til at opføre sig ordentligt igen... så kommer hun rent faktisk først når hun har haft en tænkepause på værelset, hvorefter hun altid siger undskyld på en lidt forsigtig måde. Det er jeg rigtig glad for at hun gør!

Anonym skriver:

Hold da op hvor er det rart at læse dit indlæg! Min datter er gør præcis som du beskriver hvad din pige også gør... Ih, hvor er jeg lettet over at det 'ikke bare' er min datter der er noget galt med, eller måden jeg/vi har opdraget hende herhjemme

Den er i øvrigt god, den der med at man ikke selv vil blive sur, blot fordi hun er det. Det tror jeg lige at jeg vil forsøge at have i baghovedet til næste gang.

Men synes du ikke det er svært at "bevare roen", når din datter siger eller gør ting som virkelig får dig i det røde felt? Det bedste ville jo klart være hvis man hver gang kunne holde sig i ro, og undgå at hæve stemmen.... det er bare SÅ svært synes jeg!

Hvis jeg sender min datter ind på værelset med den besked om, at hun kan komme ud igen når hun kan give mig en undskyldning, og er villig til at opføre sig ordentligt igen... så kommer hun rent faktisk først når hun har haft en tænkepause på værelset, hvorefter hun altid siger undskyld på en lidt forsigtig måde. Det er jeg rigtig glad for at hun gør!

 

Hej igen

Jo selvfølgelig kan det være svært at bevare roen i hver enenste konflikt. Og det mener jeg heller ikke er nødvendigt. Børn tager ikke skade af at se, de påvirker andre ved det de gør. Når jeg får snakket for højt eller lydt mere sur end hensigten, plejer jeg at tage en snak med min datter efterfølgende og forklare hende, hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde men at det natruligvis ikke er ok at jeg bliver SÅ sur og det er jeg ked af. Og husk; det er ok at hæve stemmen, det er nok mere måde vi hæver stemmen på, som vi skal tænke over

Havde dig i tankerne flere gange i går, for ligesom at ligge mere mærke til, hvad jeg egentlig gør. En ting jeg ikke fik nævnt igår, som jeg bruger RIGTIG meget er at tælle til tre. Nu skal jeg kun begynde at tælle, så hører hun efter. Men i starten skulle der lidt mere arbejde til. Det startede med at jeg sagde "har du ikke taget sko på inden jeg har talt til tre så er der ingen ...." altså tælle til tre, har hun ikke gjort det jeg har bedt hende om, falder der en konsekvens - en konsekvens som jeg ALTID har trumfet igennem. Det være sig ingen slik, ingen dessert, blive hjemme fra svømmehallen...ect. Det var da en super hård periode, for det havde jo også konsekvenser for mig. Men jeg ville hellere give afkald på en tur i svømmehallen end at hun "overtog magten" Så idag når jeg begyder at tælle, så kan du tro der kommer gang i hende

Om morgen får hun lov til at se tegnefilm til jeg har færdig med det jeg skal lave. Så slukker hun selv for tv'et. Hun får tøj på og vi hygger os med morgenmad. Hun får børstet tænder og sat hår. Har vi herefter mere tid, ja så må hun selv bestemme hvad den tid skal bruges på. Tegnefilm eller nintendo; ligemeget for mig. Vi har som regl en hyggelig morgen, men selvfølgelig har vi da også off dage - og det skal der bestemt også være plads til