Min datter på 5 år er sur og stædig hver morgen!

Min datter på 5 år er inde i en periode lige nu, hvor hun oftest er sur/irritereret når hun vågner om morgenen. Det er ikke fordi at hun kommer for sent i seng, tværdigmod - hun kommer i seng senest kl. 20, og bliver vækket lige pt. kl. 7, så hun får altså en god lang nattesøvn på 11 timer.

Hver morgen irriterere hun sig over at strømperne ikke sidder ordentligt, hun beklager sig over de sygningerne der er på alle strømper ved tæerne... har hun strømpebukser på er den også helt gal. Jeg bliver som mor enormt frustreret, når hun gang på gang skaber sig over at tøjet ikke sidder ordentligt - der er også dage hvor hun slet ikke vil tage tøj på selv. Jeg hjælper hende gerne, hvis hun spørger mig pænt, men ligeså den der "pylder tone" bryder frem, holder jeg det ikke ud. Jeg bliver enormt irriteret på hende, og føler ofte at hun er utaknemlig for det jeg gør for hende.

Jeg plejer at tage en snak med hende efterfølgende når vi begge er faldet til ro igen, og hun lover mig altid at hun nok skal være sød, og høre efter hvad jeg siger.... lige indtil næste morgen! Jeg er ved at gå ud af mit gode skind - er jeg den eneste der sidder med denne problematik?!

Såfremt nogle af jer brænder inde med løsningsforslag eller gode råd, suger jeg gerne til mig

Anonym skriver:

Min datter på 5 år er inde i en periode lige nu, hvor hun oftest er sur/irritereret når hun vågner om morgenen. Det er ikke fordi at hun kommer for sent i seng, tværdigmod - hun kommer i seng senest kl. 20, og bliver vækket lige pt. kl. 7, så hun får altså en god lang nattesøvn på 11 timer.

Hver morgen irriterere hun sig over at strømperne ikke sidder ordentligt, hun beklager sig over de sygningerne der er på alle strømper ved tæerne... har hun strømpebukser på er den også helt gal. Jeg bliver som mor enormt frustreret, når hun gang på gang skaber sig over at tøjet ikke sidder ordentligt - der er også dage hvor hun slet ikke vil tage tøj på selv. Jeg hjælper hende gerne, hvis hun spørger mig pænt, men ligeså den der "pylder tone" bryder frem, holder jeg det ikke ud. Jeg bliver enormt irriteret på hende, og føler ofte at hun er utaknemlig for det jeg gør for hende.

Jeg plejer at tage en snak med hende efterfølgende når vi begge er faldet til ro igen, og hun lover mig altid at hun nok skal være sød, og høre efter hvad jeg siger.... lige indtil næste morgen! Jeg er ved at gå ud af mit gode skind - er jeg den eneste der sidder med denne problematik?!

Såfremt nogle af jer brænder inde med løsningsforslag eller gode råd, suger jeg gerne til mig

griner det kan jeg godt huske da jeg var lille hade jeg også de skide sygninger på strømperne de var trælse gjorde ondt osv... syntes slet slet ikke de var behalige af ha på.... og den dag i dag har kun strømper på hvis jeg skal ud og ha et par sko på ellers har jeg altid bare tær

Jeg studser lidt over at du skriver at du føler hun er "utaknemlig for det du gør for hende" - hvad mener du? Bare så jeg ikke misforstår?

Men det lyder da rigtig træls med en sur og pylret lille pige hver morgen - er der måske noget som går hende på i børnehaven/skolen? 

Rosa skriver:

Jeg studser lidt over at du skriver at du føler hun er "utaknemlig for det du gør for hende" - hvad mener du? Bare så jeg ikke misforstår?

Men det lyder da rigtig træls med en sur og pylret lille pige hver morgen - er der måske noget som går hende på i børnehaven/skolen? 

For at komme med et eksempel, så sagde jeg imorges til hende, at jeg gerne ville have at hun tog tøj på imens jeg smurte madpakken. Det lovede hun mig at hun nok skulle gøre - da jeg er færdig med madpakken går jeg ind til hende, og finder hende liggende i sengen, og tøjet i den anden ene af sengen. Hun har altså ikke rørt en finger imens jeg smurte madpakken!

Det bliver jeg vred over, da det betyder at vi vil komme lige sent nok ud af døren, hvilket ingen af os synes om normalt.

Hun er glad for at gå i børnehave, og har en masse gode legekammerater - generelt set en meget vellidt pige blandt børn og personale i institutionen. Det er blot overfor sin mor, at hun VIRKELIG prøver grænser af for tiden!

B&J skriver:

griner det kan jeg godt huske da jeg var lille hade jeg også de skide sygninger på strømperne de var trælse gjorde ondt osv... syntes slet slet ikke de var behalige af ha på.... og den dag i dag har kun strømper på hvis jeg skal ud og ha et par sko på ellers har jeg altid bare tær

Jeg ved godt at sygningerne kan være noget så trælse, men inderst inde ved jeg med sikkerhed at det ikke er DET der er problemet. Hun bruger strømperne som en "undskyldning" for sit pylderi. Der må være et eller andet som går hende på inderst inde, men hvad det ved jeg ikke.

Åhhh jeg kender det alt for godt. Hvis det ikke er strømperne, så er det bukserne eller noget helt tredje.

Min datter har nogenlunde de samme sengetider som din pige, så vi ved jo de får en dejlig lang søvn. Jeg har fundet ud af efter rigtig mange morgener med en sur pige at det skyldes hun ikke synes vi havde tid nok og tingene altid endte med at blive forjaget. Nu hjælper hun med at vælge tøj aftenen før som så ligger der næste morgen. Samtidig bliver hun nu vækket 6.30 så hun har tid til at vågne, se lidt morgentv og tage tøj på uden en stresset mor som står og presser på.

Her har det hjulpet.... Ved ikke om det kunne være en ide?

Hilsen Maiken

maiken81 skriver:

Åhhh jeg kender det alt for godt. Hvis det ikke er strømperne, så er det bukserne eller noget helt tredje.

Min datter har nogenlunde de samme sengetider som din pige, så vi ved jo de får en dejlig lang søvn. Jeg har fundet ud af efter rigtig mange morgener med en sur pige at det skyldes hun ikke synes vi havde tid nok og tingene altid endte med at blive forjaget. Nu hjælper hun med at vælge tøj aftenen før som så ligger der næste morgen. Samtidig bliver hun nu vækket 6.30 så hun har tid til at vågne, se lidt morgentv og tage tøj på uden en stresset mor som står og presser på.

Her har det hjulpet.... Ved ikke om det kunne være en ide?

Hilsen Maiken

Hvor er jeg da glad for at det ikke kun er mig

Ind imellem får jeg dælme så dårlig samvittighed... Efter man har sagt tingene 3 gange, så har jeg svært ved at undgå at hæve stemmen overfor hende. Det bryder hun sig heller ikke om, og bliver ofte ked af det. Men omvendt set, så føler jeg heller ikke at hun respektere de ting jeg beder hende om - det er jo ikke urimelige ting, blot ting som at tage tøj på, finde madpakken, tage sko på osv i den dur´.

Jeg er faktisk begyndt at vække hende så hun har 45 min. fra hun vågner til vi skal ud af døren, men har erfaret at hun trækker den i langddrag med Ramasjang istedet. Det kan selvfølgelig også være en af grundende til at hun ikke kan koncenterere sig om at tage tøj på, da det er alt for spændende.

Anonym skriver:

Hvor er jeg da glad for at det ikke kun er mig

Ind imellem får jeg dælme så dårlig samvittighed... Efter man har sagt tingene 3 gange, så har jeg svært ved at undgå at hæve stemmen overfor hende. Det bryder hun sig heller ikke om, og bliver ofte ked af det. Men omvendt set, så føler jeg heller ikke at hun respektere de ting jeg beder hende om - det er jo ikke urimelige ting, blot ting som at tage tøj på, finde madpakken, tage sko på osv i den dur´.

Jeg er faktisk begyndt at vække hende så hun har 45 min. fra hun vågner til vi skal ud af døren, men har erfaret at hun trækker den i langddrag med Ramasjang istedet. Det kan selvfølgelig også være en af grundende til at hun ikke kan koncenterere sig om at tage tøj på, da det er alt for spændende.

Du skal ikke have dårlig samvittighed. Jeg kommer også til at hæve stemmen engang imellem.

Så må du sige til hende "jeg slukker lige for tv´et mens du tager tøj på og når du har det på så tænder vi igen" Det gør jeg nogengange når vi spiser morgenmad hvis de bliver helt opslukte af det. Så slukker jeg og når de er færdige hvis der er tid så kan vi tænde igen.

Jeg kan godt forstå de gerne vil vågne op med ramasjang, men nogen gange har jeg bare den vildeste lyst til at kyle tv´et ud af vinduet. Det er så nok bare mig!!!!!

Anonym skriver:

Min datter på 5 år er inde i en periode lige nu, hvor hun oftest er sur/irritereret når hun vågner om morgenen. Det er ikke fordi at hun kommer for sent i seng, tværdigmod - hun kommer i seng senest kl. 20, og bliver vækket lige pt. kl. 7, så hun får altså en god lang nattesøvn på 11 timer.

Hver morgen irriterere hun sig over at strømperne ikke sidder ordentligt, hun beklager sig over de sygningerne der er på alle strømper ved tæerne... har hun strømpebukser på er den også helt gal. Jeg bliver som mor enormt frustreret, når hun gang på gang skaber sig over at tøjet ikke sidder ordentligt - der er også dage hvor hun slet ikke vil tage tøj på selv. Jeg hjælper hende gerne, hvis hun spørger mig pænt, men ligeså den der "pylder tone" bryder frem, holder jeg det ikke ud. Jeg bliver enormt irriteret på hende, og føler ofte at hun er utaknemlig for det jeg gør for hende.

Jeg plejer at tage en snak med hende efterfølgende når vi begge er faldet til ro igen, og hun lover mig altid at hun nok skal være sød, og høre efter hvad jeg siger.... lige indtil næste morgen! Jeg er ved at gå ud af mit gode skind - er jeg den eneste der sidder med denne problematik?!

Såfremt nogle af jer brænder inde med løsningsforslag eller gode råd, suger jeg gerne til mig

Det kunne ha været mig som havde skrevet alt det du lige har skrevet. Så jeg tror det er en meget normal fase. Denne fase har dog desværret ret lang her hos os, men den er heldigvis ved at aftage lidt. Her er hvad jeg har praktiseret (min datter er dog 6 år):

1. Når hun begynder at snakke med klynke stemme - som også pisser mig total af og op i det røde felt - så er jeg meget bestmt. HVER gang! Jeg går ikke videre i teksten førend hun snakker med normal stemme.

2. Tøjet hjælper jeg med i hverdagene men i weekender klarer hun det selv. Dette gør jeg ene og alene for at hjælpe mig selv. Vælg dine kampe med omhu

3. Tøj der irritere; jeps kender den også fra mig selv. Jeg er på dette punkt MEGET forstående og viser hende, at jeg meget gerne vil hjælpe hende med at få tøjet til at sidde som det skal uden at kradse eller irritere.

4. Utaknemlighed; tror jeg også er aldersbetonet. Kan selv få følelsen af, at hun ikke værdsætter det jeg gør. Men her minder jeg mig selv om at hun stadig kun er en lille pige. Måske en lille pige der er meget velformulerende. Men hun udviser ikke utak bevidst.

5. Humørsvingninger. Ja tak! Hun bliver sur og fornærmet over ingen ting. Jeg siger til hende at hun gerne må være sur, men så skal hun være det på eget værelse, for jeg gider ikke at se på og jeg ønsker ikke at blive sur blot fordi hun er det. (det plejer næsten altid at hjælpe)

Vi har taget snakken mange gang om, hvordan vi får tingene til at glide nemmest. Jeg er alene med hende, så der skal virkelig noget planlængning til om morgen. Når hun så træder ved siden af vores aftaler og jeg påpeger det får jeg altid: ihh mor jeg havde glemt det (haha ja den er god med dig min skat) Skælder ikke ud, men minder hende om aftalen og nu syens jeg det har hjulpet. Nu skal jeg kun sige: husk nu hvad vi har snakket om og så retter hun op på den sure mine eller hendes klynkende sprog.

Håber I sammen kan finde frem til en løsning så jeres morgener atter kan blive hyggelige. Ikke noget værre end at starte dagen med skæld ud og sure miner.

maiken81 skriver:

Åhhh jeg kender det alt for godt. Hvis det ikke er strømperne, så er det bukserne eller noget helt tredje.

Min datter har nogenlunde de samme sengetider som din pige, så vi ved jo de får en dejlig lang søvn. Jeg har fundet ud af efter rigtig mange morgener med en sur pige at det skyldes hun ikke synes vi havde tid nok og tingene altid endte med at blive forjaget. Nu hjælper hun med at vælge tøj aftenen før som så ligger der næste morgen. Samtidig bliver hun nu vækket 6.30 så hun har tid til at vågne, se lidt morgentv og tage tøj på uden en stresset mor som står og presser på.

Her har det hjulpet.... Ved ikke om det kunne være en ide?

Hilsen Maiken

Det samme har jeg gjort. Vi har nu altid valgt tøj om aftenen. Men hun foreslog selv en dag, at jeg skulle vække hende når jeg går i bad så hun kan vågne stille og roligt til morgen tv. Det har hjulpet rigtig meget.