føler mig lidt som et problem

Hej piger...

Jeg aner ikke lige hvem jeg skal snakke med, har bare lige brug får at få luft.

Mange af jer ved at jeg de første mdr af graviditeten ikke har haft det specielt godt og har været sygemeldt fuldtid i en måned pga kvalme og diverse. Jeg har følt en nogenlunde forståelse fra arbejdsgiver og kolleger. Men efter jeg er kommet tilbage på deltid, har tingene ligesom forandret sig en del. Har været tilbage i 1,5 måned nu og arbejder så meget jeg magter og har overskud til, men føler forståelsen fra folk på arbejde forsvinder. Jeg tør ikke rigtig fortælle hvordan jeg har det, da jeg bare bliver mødt med himmelvendte øjne, hvilket ikke er særlig rart.

Jeg er ellers så glad for den ordning jeg har fået stablet på benene og synes selv jeg gør hvad jeg kan for at hjælpe der hvor der er brug for mig i det omfang jeg kan. De er jo selvfølgelig vandt til at jeg kan det hele selv og nu skal jeg tages hensyn til og hjælpes. Vi er 30 på arbejdspladsen og kun 2 piger, så der er mange mænd, mange af dem har ikke selv børn.

Jeg har den sidste måneds tid haft meget "sten-mave" som jeg kalder det, hvor maven ligesom krummer sig helt sammen og bliver hård som sten, det gør ikke specielt ondt, men er vildt ubehageligt og gør det lidt besværligt at bevæge sig rundt på arbejde. Jeg har for noget tid siden snakket med lægen om det og han siger at det ikke er rigtige plukke-veer når det ikke gør ondt. Nå ok, fint nok, så må jeg jo acceptere at det også kan være en gene i en graviditet. Men de sidste 2-3 dage føler jeg fakrisk at maven er konstant hård og har været vågen mange gange i nat pga det. Ringede til JM, som sagde at det kunne være en blærebetændelse så jeg skal i morgen tidlig ned med en tisseprøve som de vil stikke, for de kan ikke nå at dyrke den pga helligdagen på fredag.

Jeg vil så gerne være på arbejde og gøre en lille indsats frem for at sidde hjemme og glo. Men jeg føler mig mere og mere som et problembarn da jeg føler mig mere til gene og i vejen end til gavn. Min chef har stort set ikke talt til mig en næsten en måned, kun hvis jeg taler til ham... meget underligt - men man kan jo vænne sig til meget ikke???

Der er ikke ret mange på arbejde og i omgangskreds/familie der ved at jeg "bøvler" med sten-mave da jeg føler folk ser på mig og kalder mig pivet og sart. Men jeg har ikke prøvet at være gravid før, så jeg kender ikke til de ting som kroppen gør.

Beklager igen for mit syrlige opstød, men som sagt trængte lige til at få luft og vill ikke noget særligt med dette indlæg.

NoName 27+0

synes endelig du skal læsse af.....vi er her for det samme.

jeg kan ikke forstå at din læge mener at plukveer skal gøre ondt. plukveer er netop sammentrækninger af livmoderen, som gør maven hård som en sten....og jeg synes først det er lidt senere de begynder at gøre ondt.

jeg kender godt til den med at føle sig utilpas på sit job...og det gør bestemt ikke situationen nemmere.

men ja....læs af her....vi kender til det

nutche skriver:

synes endelig du skal læsse af.....vi er her for det samme.

jeg kan ikke forstå at din læge mener at plukveer skal gøre ondt. plukveer er netop sammentrækninger af livmoderen, som gør maven hård som en sten....og jeg synes først det er lidt senere de begynder at gøre ondt.

jeg kender godt til den med at føle sig utilpas på sit job...og det gør bestemt ikke situationen nemmere.

men ja....læs af her....vi kender til det

Tak Nutche,

Er total hormonella idag, og nu triller en tåre fra min kind, men jeg sidder heldigvis så diskret, så ingen ser det...

noname skriver:

Tak Nutche,

Er total hormonella idag, og nu triller en tåre fra min kind, men jeg sidder heldigvis så diskret, så ingen ser det...

man er bare langt mere følsom når man er gravid. kender det alt for godt

Altså det er ikke ok at du har plukveer så ofte. For det er plukveer du har. Plukveer gør netop ikke ondt. Og hvis de gør så skal man reagere.

Jeg blev sygemeldt i uge 27 pga mange plukveer der gjorde ondt. Men du må heller ikke have smertefrie plukveer konstant, for de kan altså blive til rigtige veer så.

Og ja, det er mega besværligt at bevæge sig med konstant "stenmave". 

Håber du finder en løsning der passer dig. For det er bare ikke ok at have det sådan. Du skal jo glæde dig og ikke stresse og føle dig pivet, fordi din krop beder dig om at sænke tempoet.

Helle....

BellaT skriver:

Altså det er ikke ok at du har plukveer så ofte. For det er plukveer du har. Plukveer gør netop ikke ondt. Og hvis de gør så skal man reagere.

Jeg blev sygemeldt i uge 27 pga mange plukveer der gjorde ondt. Men du må heller ikke have smertefrie plukveer konstant, for de kan altså blive til rigtige veer så.

Og ja, det er mega besværligt at bevæge sig med konstant "stenmave". 

Håber du finder en løsning der passer dig. For det er bare ikke ok at have det sådan. Du skal jo glæde dig og ikke stresse og føle dig pivet, fordi din krop beder dig om at sænke tempoet.

Helle....

Tak for svar BellaT

Jeg skal om til lægen i morgen tidlig med en tisseprøve. Vil prøve at snakke med dem og høre hvad de siger en gang til, man kan vel ikke spørge for meget???

Har sendt dig en pb..

Ej, hvor kan jeg bare godt forstå dig, og hvor er dine kollegers reaktion bare ikke i orden. Jeg synes bestemt også det lyder som plukveer, der netop ikke skal gøre ondt. Er der nogen på arbejde du kan tage det op med? Måske er de slet ikke så uforstående med vilje, men forstår bare ikke helt hvor meget du har brug for støtte. Jeg ved ikke hvad du laver, men kan der ændres noget i dine opgaver, så du kan føle at du bidrager med noget uden det bliver for meget, eller kan det gøres klart for dine kolleger at dine opgaver er skåret ned til et afgrænset område som du faktisk magter. Min erfaring var at det hjalp meget at give nogle bestemte opgaver fra mig, der bare var vokset mig over hovedet, og så fortsætte med det der virkede lidt mere overskueligt.  

Jeg havde nogle hårde uger på arbejde før jeg gik fra på barsel, selvom min nærmeste chef og de fleste kolleger egentlig var søde og forstående. Jeg var delvist sygemeldt til sidst og følte også at det var svært at forklare/retfærdiggøre at man ikke rigtig kunne bidrage på normal vis, fordi jeg jo egentlig så helt frisk ud. Nogen kolleger og min afdelingsleder, heldigvis, tacklede det enormt fint og var søde til at sige at jeg ikke skulle påtage mig mere end jeg kunne klare. Andre forstod det måske nok på papiret, men så alligevel ikke rigtig i praksis.

Træls for dig at du skal slås med at føle dig utilstrækkelig oveni graviditetsgenerne. Du har jo ikke selv bestilt problemerne, og din vigtigste opgave lige nu er trods alt at passe på dig selv og den lille. Så må arbejdet altså komme i anden række, selvom det kan være en svær pille at sluge. Håber det hjælper at læsse lidt af herinde. Jeg tror vi er mange der har oplevet lidt af det samme.

Maria (der også er på en mands- og barnløs-domineret arbejdsplads)

MariaJ skriver:

Ej, hvor kan jeg bare godt forstå dig, og hvor er dine kollegers reaktion bare ikke i orden. Jeg synes bestemt også det lyder som plukveer, der netop ikke skal gøre ondt. Er der nogen på arbejde du kan tage det op med? Måske er de slet ikke så uforstående med vilje, men forstår bare ikke helt hvor meget du har brug for støtte. Jeg ved ikke hvad du laver, men kan der ændres noget i dine opgaver, så du kan føle at du bidrager med noget uden det bliver for meget, eller kan det gøres klart for dine kolleger at dine opgaver er skåret ned til et afgrænset område som du faktisk magter. Min erfaring var at det hjalp meget at give nogle bestemte opgaver fra mig, der bare var vokset mig over hovedet, og så fortsætte med det der virkede lidt mere overskueligt.  

Jeg havde nogle hårde uger på arbejde før jeg gik fra på barsel, selvom min nærmeste chef og de fleste kolleger egentlig var søde og forstående. Jeg var delvist sygemeldt til sidst og følte også at det var svært at forklare/retfærdiggøre at man ikke rigtig kunne bidrage på normal vis, fordi jeg jo egentlig så helt frisk ud. Nogen kolleger og min afdelingsleder, heldigvis, tacklede det enormt fint og var søde til at sige at jeg ikke skulle påtage mig mere end jeg kunne klare. Andre forstod det måske nok på papiret, men så alligevel ikke rigtig i praksis.

Træls for dig at du skal slås med at føle dig utilstrækkelig oveni graviditetsgenerne. Du har jo ikke selv bestilt problemerne, og din vigtigste opgave lige nu er trods alt at passe på dig selv og den lille. Så må arbejdet altså komme i anden række, selvom det kan være en svær pille at sluge. Håber det hjælper at læsse lidt af herinde. Jeg tror vi er mange der har oplevet lidt af det samme.

Maria (der også er på en mands- og barnløs-domineret arbejdsplads)

 

Hej MariaJ

Jeg er reservedelsekspedient dvs jeg normalt render meget rundt og har mange løft. Men efter jeg kom tilbage fra fuldtids sygemelding, har jeg været i "skåne job" jeg har fået ny plads væk fra travlheden og nye arbejdsopgaver hvor jeg har meget mere stillesiddende arbejde. og hjælper alle andre steder end på lageret, for jeg VIL ikke udsætte mig selv for de løft det indebærer. Jeg kommer når jeg kan om morgenen og går hjem når jeg ikke kan mere, denne uge og sidste uge med har jeg været nødtil at gå tidligere end jeg lige havde planlagt pga min sten mave.

Åhh det er så svært at forklare, men føler at nogle kolleger taler om mig bag min ryg og ruller med øjnene når jeg kommer vraltende, meget ubehageligt. Jeg var ellers så glad for denne ordning, men som du selv siger så har jeg bestemt IKKE selv bestilt problemerne og der var da ikke noget jeg hellere ville end at slippe for dem. Men føler igen at kollegerne synes det er noget pjat med mig...

Plukveer kan både være smertefri eller gøre lidt ondt, alt efter hvordan det opleves af den enkelte kvinde. Jeg har haft meget få plukveer gennem min graviditet, men dem jeg har gør altså ondt, nogle mere end andre. Men jeg synes det lyder som plukveer du har, og når du har SÅ mange som du beskriver og det er så svært for dig at passe dit arbejde som du plejede at gøre, så synes jeg du skal overveje en fuldtidssygemelding uden at have dårlig samvittighed over det! For din krop siger tydeligvis stop! Og nåpr du samtidig føler et psykisk pres, er det altså ikke ret godt. Sådan noget kan jo føre til depression, hvilket virkelig er uhensigtsmæssigt op til en fødsel  Det lyder på mig som om de fryser dig lidt ude, når din chef ikke selv henvender sig til dig og de andre vender øjne af dig. Det må være rigtig møg ubehageligt!

Du skal huske at passe på dig selv skal du!!