bondepigen skriver:
Emma har gennem længere tid ikke villet sove om aftenen...og vi har prøvet nær sagt alt!
Og vi er kommet frem til at vi bare blive nødt til at være konsekvente. Så nu er det med at være veludhvilet til at tage kampen op den næste tid, og se om dét er løsningen.
Jeg har prøvet, at lade hende sove hos mig, men det resulterer bare i, at hun ligger og roder rundt, rejser sig op, tror hun skal lege og slår sit hoved rigtig hårdt ind i mit flere gange (selv om jeg beder hende lade være).
Det sidste er jeg ret bekymret for... er det normalt.. altså jeg tænker det gør vildt ondt på mig, det må det da osse gøre på hende!! 
Så ender hun ovre i sin egen seng igen... Hvor hun ligger og skriger, og råber neeeej og skriger igen... Det er forfærdeligt, og så har vi jo prøvet alt muligt, for at få hende til at falde til ro.
I dag tog jeg så lige kampen med hende, kærligt men bestemt. Jeg blev ved at sige, at hun nu skulle sove, og lægge hende ned igen og igen. Tror jeg har gjort det mindst 50 gange...(har i hvert fald ondt i ryggen nu), mens jeg sagde til hende, "mor er her, og jeg bliver herinde hos dig". Efter tre kvarter faldt hun til ro, og lagde sig ned mens hun tog min hånd... indtil da skulle jeg i hvert fald ikke røre hende, for hun var så rasende på mig...
Jeg tror ikke hun er bange eller utryg, jeg tror hun tester os helt vildt. Men hold op, hvor er det hårdt at høre hende skrige på den måde og se på at hun slår sit hoved ind i tremmerne på sengen 
(tager hende selvfølgelig op, når hun slår sig, trøster og lægger hende igen)... Folk tror da vi slår hende eller sådan noget sådan som hun skriger...
Please fortæl mig, at jeg gør det rigtige??? Jeg kan ikke se, hvad vi ellers kan gøre, som vi ikke har prøvet allerede......
Du gør det helt rigtige, og hun tager ikke på nogen måde skade af det... bare hold ud. Jeg vil tro at det begynder at blive nemmere efter et par dage og om små 14 dage vil jeg tro at I ikke har nogen problemer længere. Tænk på at det også hjælper hende i det lange løb at hun lærer at falde i søvn selv og får nogle sunde sovevaner.
Det at falde i søvn er faktisk en form for selv-hypnose, vidste du det? Og måden man lærer det på er at ligge for sig selv, hvor der ikke er noget der distraherer. Det er derfor man har svært ved at falde i søvn, hvis man spekulerer for meget.
Når hun begynder at give sig om nogle dage og det bliver nemmere, ville jeg stoppe med at snakke med hende og prøve at undgå for meget øjenkontakt, da det distraherer og stimulerer hende og dermed forhindrer hende i at falde i søvn. Sid/stå istedet for ved hende og fx nus hende i håret eller hen over panden eller på ryggen (eller hvor hun godt kan lide det) og når hun falder mere og mere hen så stop nusseriet, og bare hold hænderne på hende og til sidst bare vær der indtil hun sover.
Når hun så lægger sig uden brok, så begynd at gå ud tidligere og tidligere (du skal selvfølgelig gå ind igen hvis hun bliver ked) men til sidst har du et barn du bare kan lægge og gå fra uden problemer.
Sørg for at have nogle enkle, genkendelige nat-rutiner, så hun bliver forberedt på at nu er det sengetid - de vil hjælpe i det lange løb, da hun så begynder at falde til ro så snart rutinerne starter.
Fx er vores rutine herhjemme at vi bærer Freja op på hendes værelse og står med hende i armene mens vi synger elefantens vuggevise. I dag var hun meget vågen og totalt overgearet fordi vi var kommet til at pjatte for meget på puslebordet - jeg tog hende op og begyndte at synge mens vi vuggede - da vi var kommet halvvejs sukkede hun dybt og lagde hovedet ned på min skulder, jeg kyssede hende god nat, lagde hende og puttede hende godt og gik - 10 minutter senere sov hun... nogle dage er vi nødt til at synge 2 gange, men det er de færreste.
Vi har næsten aldrig Freja i sengen medmindre hun er meget syg (eller det er weekendmorgener hvor vi alle 3 ligger og hygger i vores seng), fordi hun slet ikke kan administrere det - hun er overbevist om at det er legetid, og hun er TOTALT umulig at få til at sove.
