Emma har gennem længere tid ikke villet sove om aftenen...og vi har prøvet nær sagt alt!
Og vi er kommet frem til at vi bare blive nødt til at være konsekvente. Så nu er det med at være veludhvilet til at tage kampen op den næste tid, og se om dét er løsningen.
Jeg har prøvet, at lade hende sove hos mig, men det resulterer bare i, at hun ligger og roder rundt, rejser sig op, tror hun skal lege og slår sit hoved rigtig hårdt ind i mit flere gange (selv om jeg beder hende lade være).
Det sidste er jeg ret bekymret for... er det normalt.. altså jeg tænker det gør vildt ondt på mig, det må det da osse gøre på hende!! 
Så ender hun ovre i sin egen seng igen... Hvor hun ligger og skriger, og råber neeeej og skriger igen... Det er forfærdeligt, og så har vi jo prøvet alt muligt, for at få hende til at falde til ro.
I dag tog jeg så lige kampen med hende, kærligt men bestemt. Jeg blev ved at sige, at hun nu skulle sove, og lægge hende ned igen og igen. Tror jeg har gjort det mindst 50 gange...(har i hvert fald ondt i ryggen nu), mens jeg sagde til hende, "mor er her, og jeg bliver herinde hos dig". Efter tre kvarter faldt hun til ro, og lagde sig ned mens hun tog min hånd... indtil da skulle jeg i hvert fald ikke røre hende, for hun var så rasende på mig...
Jeg tror ikke hun er bange eller utryg, jeg tror hun tester os helt vildt. Men hold op, hvor er det hårdt at høre hende skrige på den måde og se på at hun slår sit hoved ind i tremmerne på sengen 
(tager hende selvfølgelig op, når hun slår sig, trøster og lægger hende igen)... Folk tror da vi slår hende eller sådan noget sådan som hun skriger...
Please fortæl mig, at jeg gør det rigtige??? Jeg kan ikke se, hvad vi ellers kan gøre, som vi ikke har prøvet allerede......
