jeg sad og læste lidt på FOA hjemmeside og her er to sager. Taget fra Foa.dk
Barnets første sygedag er den første arbejdsdag og derfor ikke altid sammenfaldende med den dag, barnet bliver sygt. Det er slået fast i en principiel opmandskendelse af højesteretsdommer Poul Søgaard i en faglig voldgift.
Kristelig Fagforening havde rejst sagen mod Kristelig Arbejdsgiverforening med baggrund i to sager. I den ene havde et medlem givet sin arbejdsgiver besked om sit barns sygdom en søndag eftermiddag, i den anden en hverdagsaften. Kristelig Arbejdsgiverforening mente ikke, at overenskomsten gav dem ret til at holde fri dagen efter. De tolkede 'første sygedag' som den kalenderdag, barnet var blevet sygt.
I sine begrundelser for afgørelsen nævner højesteretsdommer Poul Søgaard, at det forekommer urimeligt, hvis det skulle have betydning, hvornår på døgnet et barn bliver sygt, og at "den meste naturlige forståelse af 'barnets første sygedag' ... er derfor, at retten til frihed med sædvanlig løn for den ene af forældrene angår den første arbejdsdag, hvor det på grund af barnets sygdom er nødvendigt at passe barnet."
Desuden underbygger han sin afgørelse med, at udtrykket 'barnets første sygedag' ikke giver mening, hvis denne dag kan være en fridag eller en arbejdsdag, hvor et barn først bliver sygt efter fyraften.
Anmeld