Zette skriver:
Som nogle af jer ved så fik jeg mig en slem forskrækkelse i tirsdags, da min fødsel pludselig gik igang 
Jeg havde hele tirsdagen haft ondt i maven, og ligget i sengen, men ikke tænkt videre over hvad det kunne være. Da det jo er første gang jeg er gravid, så jeg ikke lige tegnene på en evt. fødsel komme snigende. Efterhånden som dagen skred frem blev smerterne værre, jeg begyndte at få besvær med at styre vejrtrækningen og syntes maven spændte mere og mere. Jeg ringede derfor til en veninde og sagde : "du skal fortælle mig om plukveer, og det skal være NU". Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om at mine var ret hyppige, og hun blev ved med at gentage "ring til fødegangen..". Jeg er bare så stædig og tænkte at det var der ikke grund til, ville syntes det var pinligt at komme derud og så var alt fint...
Men hun overtalte mig til at ringe tilsidst på den betingelse at jeg måtte vente til Nicolai kom hjem fra arbejde. Jeg ringede så, og de ville jo gerne se mig. Vi tog afsted og der havde jeg ca. 5 minutter imellem vejr plukve (som jeg troede det var) og meget meget ondt.
Jeg kom til med det samme hos en meget meget sød jordemoder. Hun kørte en strimmel og ganske rigtigt - vi var sørme godt igang med at få rigtige veer 
jeg blev lammet, vidste slet ikke hvad jeg skulle tænke eller gøre. De målte livmoderhalsen som først var 3,5 cm og meget fin - og en time efter var den væk og så fik de bare travlt! Fødslen skulle stoppes fordi babys lunger ikke er udviklet færdig, så jeg fik lagt drop med vehæmmende medicin (som åbenbart koster kassen og det er ikke sådan liiige at få tilladelse til at få det) og så var det bare at krydse fingre! Fødslen gik lamgsomt i sig selv og efter et par timer kunne de styre den.
Jeg var så fyldt til randen af panik at jeg ikke engang kunne tude! Var bare helt stiv af skræk. Fik derefter drop i 48 timer for at holde veerne væk imens de gav medicin til at udvikle og ruste lungerne på baby til at komme ud for tidligt. Da de 48 timer var gået pillede de de vehæmmende drop og så var det ellers bare at vente... ville fødslen gå igang igen?
Onsdag lå jeg 7 stive timer med veer og et gjorde så ondt!!! men sørme om det ikke gik i sig selv. Torsdag havde jeg igen 3 timer i smertehelvede og det forsvandt igen... og nu har jeg så allernådigst fået lov at komme hjem på "udgang".
Jeg må ingenting ud over at slappe af - og det er jo ganske svært men er så glad for at være hjemme igen og kan nu bearbejde det hele i rolige omgivelser, for det har været nogle seje dage med rigtig mange følelser.
Vi har det begge godt - og prinsessen i maven ligger sikkert og griner dagen lang over sine små drillerier. Nu er målet at holde på hende de næste 3 uger, men går det igang igen så stopper de ikke fødslen.
Så kryds fingre!
KH
Zette
