Ventetiden

~~M.Nielsen~~ skriver:

Uha hvor jeg kender det... Jeg er 37+2, og tiden går bare såååå langsomt... Nogen gange lægger jeg mig til at sove midt på dagen, selv om jeg ikke er træt, i håbet om at vågne sent om aftenen eller dagen efter, for så er de timer da gået

Jeg er også mere end klar nu!

God weekend til dig!

hehe det var ellers et godt fif, hvis det virker så sover jeg til middag hver dag fra nu af

men omvendt er det egentlig også lidt skræmmende at det faktisk er lige om snart vi bliver forældre, tiden går SÅÅ langsomt men alligevel SÅÅ hurtigt, forstår du hva jeg mener?!

Stort fra mig og rigtig god weekend også

Anette-Johansen skriver:

hehe det var ellers et godt fif, hvis det virker så sover jeg til middag hver dag fra nu af

men omvendt er det egentlig også lidt skræmmende at det faktisk er lige om snart vi bliver forældre, tiden går SÅÅ langsomt men alligevel SÅÅ hurtigt, forstår du hva jeg mener?!

Stort fra mig og rigtig god weekend også

Ja jeg ved hvad du mener... Jeg synes på en måde at det er frygteligt, at tiden alligevel er gået så stærk... Jeg føler på en måde, at jeg mangler et eller andet før hun kommer, altså mentalt, selv om jeg gerne vil have hende ud nuuuuuu! Ja, det er skisme en underlig fornemmelse, som er svær at forklare, for tiden er alligevel bare gået sååååå hurtigt...

Jeg husker da jeg tog en test og jeg var 5 uger henne, hold nu op jeg synes der var langt i "mål"..

MEN, vi er der sgu snart!!!

~~M.Nielsen~~ skriver:

Ja jeg ved hvad du mener... Jeg synes på en måde at det er frygteligt, at tiden alligevel er gået så stærk... Jeg føler på en måde, at jeg mangler et eller andet før hun kommer, altså mentalt, selv om jeg gerne vil have hende ud nuuuuuu! Ja, det er skisme en underlig fornemmelse, som er svær at forklare, for tiden er alligevel bare gået sååååå hurtigt...

Jeg husker da jeg tog en test og jeg var 5 uger henne, hold nu op jeg synes der var langt i "mål"..

MEN, vi er der sgu snart!!!

Ja det er lige præcis sådan jeg har det også, glæder mig som en vanvittig til at hun kommer, og for mig måtte hun altså gerne melde sin ankomst lige nu hvis det var. Men omvendt så er det også lidt skræmmende at man selv skal være mor nu.. men nøjjj jeg glæder mig!!

Og du har ret vi er der faktisk meget meget snart, så mon ikke vi overlever de sidste dage