Det kan være lidt uoverskueligt at holde styr på reglerne, men heldigvis kan man jo kontakte en familieadvokat og få personlig vejledning. Eller man kan satse på, at en (endnu) ugift familieadvokat med to små børn læser med i debatten på baby.dk ;-)
Hvis I er ugifte og har/venter børn sammen, går overvejelserne oftest på, om man skal
1) gifte sig eller
2) oprette et testamente.
Begge dele er gode løsninger - men den juridisk bedste løsning er at gøre BEGGE dele.
Lad mig uddybe:
HVIS I forbliver ugift samlevende med fællesbørn, men opretter et gensidigt testamente, vil den længstlevende af jer arve 87,5% af den førstafdødes formue. De sidste 12,5 % er tvangsarv til barnet. 87,5% er markant mere end de 0%, som I ville modtage fra hinanden i arv uden et testamente.
Ulemperne ved at forblive ugifte er for den længstlevende af jer bl.a. følgende:
1) Den længstlevende skal betale boafgift på 15% af, hvad han/hun arver fra den anden. En slags "dødsskat", som ægtefæller ikke udsættes for.
2) Den længstlevende kan ikke hensidde i uskiftet bo, dvs. vente med at udbetale barnets arv. Barnet skal have sin arv straks - er barnet umyndigt, skal arven indsættes i en forvaltningsafdeling i barnets navn, hvor midlerne er "låst" til barnet fylder 18 år.
3) Mange ugifte par glemmer at indsætte hinanden som navngiven begunstiget på pensioner og livsforsikringer. Den afdødes pensioner udbetales derfor (typisk) til barnet. En lovændring pr. 1.1.2008 ændrede dette - men kun hvis jeres pensioner/begunstigelsesindsættelser er oprettet/ændret EFTER 1.1.2008. Loven havde ikke tilbagevirkende kraft, så der er stadig mange samlevende med pensionsordninger m.v., der er oprettet i 2007 eller tidligere, der skal huske at indsætte hinanden med navns nævnelse i hver pensionsordning.
Vedrørende pensioner og forsikringer: Der findes jo også ATP, ikke mindst. ATP har ingen af de andre debatindlæg nævnt (!), men det er altså brutto 50.000 kr. som går til ens kæreste, hvis man har boet sammen i mere end 2 år på dødstidspunktet - hvis man bare husker at kontakte ATP inden dødsfaldet og fortælle at man er kærester. Blanketten til dette kan man downloade hos www.atp.dk - eller få den hos sin advokat.
HVIS I bliver gift, men undlader at oprette testamente, vil den længstlevende af jer arve 50% af den afdødes formue (boslod). De sidste 50% er legal arv til barnet. Dette følger af arvelovens "standardregler" (arvelovens § 9)
Altså en mindre arvelod (50%) end hvis man havde oprettet et testamente (87,5%).
Fordelene ved at blive gift er for den længstlevende bl.a.:
1) Ingen boafgift - man får arven "skattefrit"
2) Man kan hensidde i uskiftet bo (hvis man da ønsker dette) og derved få henstand med at udbetale fællesbarnets arv indtil man selv dør eller vil giftes igen
3) Man er automatisk "Nærmeste pårørende" på pensioner og forsikringer - hvis man har glemt (og det har overraskende mange af de ugifte danskere) at indsætte sin partner som navngiven begunstiget, er det altså (som hovedregel) OK, når man blot er gift.
De to løsningsforslag, nogle af debatindlæggene lægger op til at vælge imellem ("Bliv gift" eller "Opret testamente") er altså begge gode, på hver deres måde.
Den BEDSTE løsning hedder dog "Gør begge dele!".
I et testamente kan I også udtrykke jeres ønsker omkring, hvem der skal overtage forældremyndigheden, hvis I begge dør inden barnet er 18 år, ligesom I kan bestemme, at barnets arv skal være særeje.
Testamente kan udmærket oprettes via internettet. Prøv at google "testamente" og se mulighederne - jeg kan varmt anbefale et bestemt website, men vil ikke nævne nogen navne...
Håber, at svaret kunne bruges - ellers er du (og alle jer andre, der læser denne debat) velkommen til at sende mig en e-mail direkte på ug@minadvokat.dk. Spørgsmål om arv og testamente besvares gratis.
Advokat Ulrik Grønborg