Ej altså.... Nu må det stoppe!!! Det er da skide synd. Man har da ikke lyst til at aflevere sit barn hvis man ved det får bøllebank! Og så ovenikøbet ikke kan forsvare sig... Dumme unge der er så ond ved hende!!
Idag var bare den værste aflevering jeg nogensinde har haft.
Celina var dog sød og glad (med sine rifter i ansigtet), og sad hurtigt omkring bordet derhenne og kastede omkring sig med brød-tern og frugt...hehe.
Men Bianca.....huuuha. Hun græd hele vejen derhen i bilen og sagde "Mig ikke i Troldhøj, mig ikke i Troldhøj" (det hedder institutionen). Jeg tænkte det går nok over igen om lidt. Hun er jo 2½ år, og kan nemt stille sig på bagbenene over ting, bare fordi hun vil alting modsat, og efter HENDES hovede.
Og så sagde hun noget, som jeg aldrig har hørt hende sige før, mens vi kørte : "Mig vil gerne af!!" - altså stoppe bilen og ud 
Jeg havde håbet at det ville aftage inden vi var fremme. Men det gjorde det ikke. Da jeg åbnede hendes sele i autostolen blev hun helt desperat for ikke at ville ud. Og jeg havde Celina på armen, så jeg besluttede mig for, at gå ind med Celina først, så jeg kunne tage mig af Bianca bagefter ...for hende fik jeg ikke ind uden magt og kamp.
Da jeg hentede Bianca var det med skrig og skrål i mine arme. Jeg forsøgte at snakke roligt til hende, men hun var bare HELT oppe i det røde felt.
Da vi kom indenfor var en pædagog heldigvis lige klar med en sut, som gav lidt ro. Jeg tog jakken af Bianca og satte mig inde på stuen med hende i en sofa lidt fra de andre. Så sad hun bare og snøftede og puttede sig ind til mig......dét tror jeg virkelig lige hun trængte til. At sidde tæt med sin mor.
Efter nogle minutter var hun okay med at komme over til pædagogen, og jeg kunne kysse dem farvel..
Heldigvis har vi en uges ferie, når de får fri idag.
Jeg skal op og hente dem lige om lidt.
Men der ER også sket meget for Bianca på det sidste...
Hun har skiftet institution 1 marts, og taget det hele i stiv arm.
Og 1 april startede hendes lillesøster også på samme stue.
Hun har bare tacklet alting så flot, at det næsten var for godt.
Og man kunne næsten kun forvente, at der kunne komme en reaktion på alle de nye forandringer.
Det tror jeg så lidt er dét, som vi oplever nu. Og det er jo helt OK.
Men føj, det er altså hårdt at have et så ulykkeligt barn, og alligevel aflevere hende. - Jeg har aldrig før set hende reagere SÅ STÆRKT og være SÅ meget ude af den.