Idag (eller nu er klokken jo over midnat, så må det jo være igår) blev hun saftsusme kradset igen 
Det var Kenneth der havde hentet pigerne, da jeg havde været i Løgten/Skødstrup. Og Kenneth havde et hyr uden lige med at få Bianca til at høre efter, så han havde ikke lige bemærket det.
Men idag havde hun så fået en rift på næsetippen + det blødte ude på siden af næseboet (der hvor næsen og kinden sidder sammen)
Jeg greb telefonen og ringede til vuggestuen, og forklarede i en meget venlig tone, at jeg ikke var vred, men at jeg blev frustreret over, at få hende hjem nu for anden dag i træk med skrammer i ansigtet.
Hun har sår henover sit højre øje, en dyb een på sin venstre kind + en meget lille en ved øjet dér, samt på næsetippen og ved næsebo-kanten.
Jeg sagde, at jeg godt ved, at den slags sker, og at jeg heller ikke bebrejder nogle noget. Men at hun altså er ret forsvarsløs, når hun kommer på gulvet - så de er nødt til at holde lidt øje med det, når andre "vil hilse" på hende (eller hvad man nu vælger at kalde det).
Een ting er at det sker nu og da. Eller ved et uheld eller tilfælde.
Men hvis der decideret er et barn som GÅR EFTER HENDE, og har udset hende som et nemt offer, så går min grænse. Og jeg vil ikke gå med til, at hun skal udsættes for, at blive revet i ansigtet med jævne mellemrum.
Nu er det sket to dage i træk, og sådan kan det gå.
Men hvis det fortsætter i samme raske tempo, så bliver jeg sgu utilfreds .....så kan opsynet altså ikke være godt NOK!
Mit opkald blev modtaget fint, og det vil lige blive taget op på stuen.
Jeg forventer på ingen måde SÆR opsyn eller særbehandling, slet ikke.
Men når hun nu ikke kan rejse sig og gå fra de andre børn, så er det altså de voksne opgave at beskytte hende lidt, så længe hun er lille og et "nemt offer" for andre børn (bisser). Sådan er dét bare!