Ida's fremtid....................eller??

Så var vi endelig til koordinations og visitationsmøde på socialforvaltningen i går. Altså.....................lægen (der på papiret er den øverste myndighed i dette organ) vurderede at Ida ville have gavn af yderligere et halvt år herhjemme, hvorfor han anbefalede tabt arb. fortjeneste til mig. Samme anbefaling kom vores egen kontaktlæge, synskonsulenten og fyssen fra BUR med.

Men sagsbehandleren sætter sig ret kraftigt imod dette, med begrundelsen..............at siden vi nu har søgt om aflastning til så lille et barn, vidner det om at vi ikke har ressourcerne til at klare opgaven i familien. WHAT!!!!

Hun siger at hendes opgave er at finde et egnet pasningstilbud til Ida.............og at det burde kunne lade sig gøre, i så stor en kommune som Århus. Den fuldmægtige (paragrafrytter), som altid er medsidder ved disse møder, forklarer at bare fordi Ida har bedst af at blive hjemme, er der ingen lov-hjemmel der gør, at jeg kan få tabt arbejdsfortjenste.

Der var sådan lidt.............hmmm..........skarpe toner imellem den pædagogiske konsulent, soc. rådgiveren og den lægefaglige konsulent. Jeg brød så ind, og sagde at det da ikke kunne passe, at vi skulle sidde i sådan en klemme.............og at Ida bare skulle have det der var bedst for hende. Vi mente også at hun ville have bedst af at blive hjemme i 6 mdr. til..................så hun kan modnes og udvikle sig under trygge og kendte rammer.

Enden på hele miséren blev, at den pædagogiske kons. SKULLE finde en plads til Ida, og at det skulle være i en specialinstitution (da hun er et kat. 1 barn, og derfor har en paragraf 32). Han vil så vende det med den anden pæd. kons. og de vil prøve at skaffe en plads i Skovbrynet i højbjerg, eller alternativt en dagpleje hvor hun fylder for 3 eller 4 børn. Men dette synes lægekonsulenten var en dårlig ide, da Ida's specifikke problemer kræver specialpædagogik og viden.

Vi gik fra mødet.......................igen uden afklaring. Der er dog lovet at vi høre fra den pæd. kons. inden 14 dage, om hvorvidt de mener at Ida skal i skovbrynet eller andet steds. Vores synskons. (der har 25 år på bagen med synshandicappede børn) har aldrig været med til et lign. møde. Hun syntes at det var meget forvirrende, og at den lægefaglige konsulents vurdering blev tilsidesat. Det har hun aldrig oplevet.................de plejer altid at følge denne persons anbefalinger.

Sååååå....................kære venner. Vi får en lektion i tålmod herhjemme, som vi egentlig godt kunne undvære.

Så var vi endelig til koordinations og visitationsmøde på socialforvaltningen i går. Altså.....................lægen (der på papiret er den øverste myndighed i dette organ) vurderede at Ida ville have gavn af yderligere et halvt år herhjemme, hvorfor han anbefalede tabt arb. fortjeneste til mig. Samme anbefaling kom vores egen kontaktlæge, synskonsulenten og fyssen fra BUR med.

Men sagsbehandleren sætter sig ret kraftigt imod dette, med begrundelsen..............at siden vi nu har søgt om aflastning til så lille et barn, vidner det om at vi ikke har ressourcerne til at klare opgaven i familien. WHAT!!!!

Hun siger at hendes opgave er at finde et egnet pasningstilbud til Ida.............og at det burde kunne lade sig gøre, i så stor en kommune som Århus. Den fuldmægtige (paragrafrytter), som altid er medsidder ved disse møder, forklarer at bare fordi Ida har bedst af at blive hjemme, er der ingen lov-hjemmel der gør, at jeg kan få tabt arbejdsfortjenste.

Der var sådan lidt.............hmmm..........skarpe toner imellem den pædagogiske konsulent, soc. rådgiveren og den lægefaglige konsulent. Jeg brød så ind, og sagde at det da ikke kunne passe, at vi skulle sidde i sådan en klemme.............og at Ida bare skulle have det der var bedst for hende. Vi mente også at hun ville have bedst af at blive hjemme i 6 mdr. til..................så hun kan modnes og udvikle sig under trygge og kendte rammer.

Enden på hele miséren blev, at den pædagogiske kons. SKULLE finde en plads til Ida, og at det skulle være i en specialinstitution (da hun er et kat. 1 barn, og derfor har en paragraf 32). Han vil så vende det med den anden pæd. kons. og de vil prøve at skaffe en plads i Skovbrynet i højbjerg, eller alternativt en dagpleje hvor hun fylder for 3 eller 4 børn. Men dette synes lægekonsulenten var en dårlig ide, da Ida's specifikke problemer kræver specialpædagogik og viden.

Vi gik fra mødet.......................igen uden afklaring. Der er dog lovet at vi høre fra den pæd. kons. inden 14 dage, om hvorvidt de mener at Ida skal i skovbrynet eller andet steds. Vores synskons. (der har 25 år på bagen med synshandicappede børn) har aldrig været med til et lign. møde. Hun syntes at det var meget forvirrende, og at den lægefaglige konsulents vurdering blev tilsidesat. Det har hun aldrig oplevet.................de plejer altid at følge denne persons anbefalinger.

Sååååå....................kære venner. Vi får en lektion i tålmod herhjemme, som vi egentlig godt kunne undvære.

nej nej nej nej nej!!!!!! det er fandme ikke okay Mette!

jeg ved godt at det er sagsbehandleren der sidder med det sidste ord uanset hvad, men det er da ikke okay at tilsidesætte specialisternes vurdering så kraftigt! jeg må indrømme at jeg sidder og føler mig helt magtesløs på jeres vegne!

er der slet ingen steder i kan klage? og kan du ikke søge tabt arb. fortjeneste alligevel?

uh....

jeg sender dig et stort knus søde..... det er ikke rimeligt!

jeg sidder her og bliver helt indebrændt på jeres vegne - hvor er det dog noget svineri at der sidder sådan et par kommunefolk og beslutter at det der er allerbedst for jeres datter - vurderet af eksperter! - ikke skal tages i betragtning hvorfor vil man kaste en lille pige der har brug for tryghed og specialbehandling ud i verden for tidligt?! hold kæft hvor blir jeg gal!!

Jeg kan satme godt forstå at du synes der hænger en mørk sky, Mette, for søren hvor må det være dybt dybt frustrerende at VIDE hvad der er bedst for Ida og alligevel få at vide at det kan du som forældre ikke få lov til at gøre!

jeg sender et kæmpe kramtil jer og en ond ond tanke til kommunefolkene i Århus

Søde søde Mette ,hvor er det bare uretfærdigt. Som udefrastående lyder det mere som om de skal tage en beslutning basseret på penge, og hvem der skal betale og egentlig ikke hvad behovet er for Jer og for Ida. Hvis du mener at Ida har bedst af at være hjemme hos dig, så kan de andre kalde så nok så meget eksperter, men du er altså mor og mor ved bedst !!! De er skræmmende at når man langer ud efter hjælp, så bliver man fanget i et system, som skulle være så fantastisk ,men i sidste ende er vi bare en sag, en mappe en paragraf ikke et menneske  Jeg sender stakkevis af knus, kram og en masse kærlighed herfra, du fortjener det bedste Mette

 

Så var vi endelig til koordinations og visitationsmøde på socialforvaltningen i går. Altså.....................lægen (der på papiret er den øverste myndighed i dette organ) vurderede at Ida ville have gavn af yderligere et halvt år herhjemme, hvorfor han anbefalede tabt arb. fortjeneste til mig. Samme anbefaling kom vores egen kontaktlæge, synskonsulenten og fyssen fra BUR med.

Men sagsbehandleren sætter sig ret kraftigt imod dette, med begrundelsen..............at siden vi nu har søgt om aflastning til så lille et barn, vidner det om at vi ikke har ressourcerne til at klare opgaven i familien. WHAT!!!!

Hun siger at hendes opgave er at finde et egnet pasningstilbud til Ida.............og at det burde kunne lade sig gøre, i så stor en kommune som Århus. Den fuldmægtige (paragrafrytter), som altid er medsidder ved disse møder, forklarer at bare fordi Ida har bedst af at blive hjemme, er der ingen lov-hjemmel der gør, at jeg kan få tabt arbejdsfortjenste.

Der var sådan lidt.............hmmm..........skarpe toner imellem den pædagogiske konsulent, soc. rådgiveren og den lægefaglige konsulent. Jeg brød så ind, og sagde at det da ikke kunne passe, at vi skulle sidde i sådan en klemme.............og at Ida bare skulle have det der var bedst for hende. Vi mente også at hun ville have bedst af at blive hjemme i 6 mdr. til..................så hun kan modnes og udvikle sig under trygge og kendte rammer.

Enden på hele miséren blev, at den pædagogiske kons. SKULLE finde en plads til Ida, og at det skulle være i en specialinstitution (da hun er et kat. 1 barn, og derfor har en paragraf 32). Han vil så vende det med den anden pæd. kons. og de vil prøve at skaffe en plads i Skovbrynet i højbjerg, eller alternativt en dagpleje hvor hun fylder for 3 eller 4 børn. Men dette synes lægekonsulenten var en dårlig ide, da Ida's specifikke problemer kræver specialpædagogik og viden.

Vi gik fra mødet.......................igen uden afklaring. Der er dog lovet at vi høre fra den pæd. kons. inden 14 dage, om hvorvidt de mener at Ida skal i skovbrynet eller andet steds. Vores synskons. (der har 25 år på bagen med synshandicappede børn) har aldrig været med til et lign. møde. Hun syntes at det var meget forvirrende, og at den lægefaglige konsulents vurdering blev tilsidesat. Det har hun aldrig oplevet.................de plejer altid at følge denne persons anbefalinger.

Sååååå....................kære venner. Vi får en lektion i tålmod herhjemme, som vi egentlig godt kunne undvære.

 

Er helt mundlam!!! Det er bare LANGT FRA en fair behandling I har fået. Synes det er meget groft at sagen tar den drejning.

Jeg ved godt at de er nogle kloge hoveder, men det er sgu dig der er Idas mor og som kender hende bedst. Hvorfor ikke give hende et halvt år mere hjemme i trygge rammer og lade hende viderudvikle sig. Hvis hun kommer ud og blir passet før hun er klar til det kan det måske give bagslag....

For pokker altså... Jeg håber skisme de kommer til fornuft og træffer det rette valg for Jer og Ida-pigen!

Sender dig de varmeste tanker og knus

Jeg er simpelthen målløs!!

Hvordan kan de vrage de ekspert-udtalelser, der er frembragt?!
Det handler helt sikkert om kroner/ører, men helt ærligt! Det er en lille pige, det handler om...

Aaargh... den kamp havde jeg osse med kommunen sidste år, da Emma var i gips. Men jeg var heldig, at Emma slap med fjorten dage ud af to mdr., hvor hun ellers skulle have været i DP.

DP pædagogen og jeg lavede en aftale uden om kommunen, men hun kunne desværre ikke gøre noget de sidste 14 dage..

Men det var dog bedre end ingenting.

Dem jeg snakkede med var simpelthen så hårde i kæften, at det var helt forfærdeligt... Jeg har fortrængt det meste, for det var i den periode jeg gik ned psykisk... Men det er SÅ forfærdeligt, at de kun tænker i kroner og ører...

Håber virkelig at der vil blive lyttet til jer, for det er da virkelig vigtigt for Ida, at være i trygge rammer...og så er man som mor nok osse endnu mere bekymret for sit barn, når man ved at det har ekstra behov for tryghed/omsorg... og vi ved jo at det ikke altid kan lade sig gøre i institutioner, når der hele tiden skæres ned!

Øv, hvor jeg virkelig føler med jer!!!!!!!!

 for at det lykkes jer at trænge igennem til dem!

Anna-jonas skriver:

Så var vi endelig til koordinations og visitationsmøde på socialforvaltningen i går. Altså.....................lægen (der på papiret er den øverste myndighed i dette organ) vurderede at Ida ville have gavn af yderligere et halvt år herhjemme, hvorfor han anbefalede tabt arb. fortjeneste til mig. Samme anbefaling kom vores egen kontaktlæge, synskonsulenten og fyssen fra BUR med.

Men sagsbehandleren sætter sig ret kraftigt imod dette, med begrundelsen..............at siden vi nu har søgt om aflastning til så lille et barn, vidner det om at vi ikke har ressourcerne til at klare opgaven i familien. WHAT!!!!

Hun siger at hendes opgave er at finde et egnet pasningstilbud til Ida.............og at det burde kunne lade sig gøre, i så stor en kommune som Århus. Den fuldmægtige (paragrafrytter), som altid er medsidder ved disse møder, forklarer at bare fordi Ida har bedst af at blive hjemme, er der ingen lov-hjemmel der gør, at jeg kan få tabt arbejdsfortjenste.

Der var sådan lidt.............hmmm..........skarpe toner imellem den pædagogiske konsulent, soc. rådgiveren og den lægefaglige konsulent. Jeg brød så ind, og sagde at det da ikke kunne passe, at vi skulle sidde i sådan en klemme.............og at Ida bare skulle have det der var bedst for hende. Vi mente også at hun ville have bedst af at blive hjemme i 6 mdr. til..................så hun kan modnes og udvikle sig under trygge og kendte rammer.

Enden på hele miséren blev, at den pædagogiske kons. SKULLE finde en plads til Ida, og at det skulle være i en specialinstitution (da hun er et kat. 1 barn, og derfor har en paragraf 32). Han vil så vende det med den anden pæd. kons. og de vil prøve at skaffe en plads i Skovbrynet i højbjerg, eller alternativt en dagpleje hvor hun fylder for 3 eller 4 børn. Men dette synes lægekonsulenten var en dårlig ide, da Ida's specifikke problemer kræver specialpædagogik og viden.

Vi gik fra mødet.......................igen uden afklaring. Der er dog lovet at vi høre fra den pæd. kons. inden 14 dage, om hvorvidt de mener at Ida skal i skovbrynet eller andet steds. Vores synskons. (der har 25 år på bagen med synshandicappede børn) har aldrig været med til et lign. møde. Hun syntes at det var meget forvirrende, og at den lægefaglige konsulents vurdering blev tilsidesat. Det har hun aldrig oplevet.................de plejer altid at følge denne persons anbefalinger.

Sååååå....................kære venner. Vi får en lektion i tålmod herhjemme, som vi egentlig godt kunne undvære.

Det var da helt utrolig

Jeg fatter simpelthen ikke at der ikke er kommet en afklaring på det endnu. I kan jo ikke bare blive ved med at gå rundt i uvished om hvad der skal ske med Ida og i bliver jo nød til at vide om du får for tabt arbejdsfortjenneste.

Jeg håber virkeligt de snart får en afklaring på dette til jer, så i kan bruge jeres krafter på jeres børn i stedet for at kæmpe med kommunen.

AHHH hvor er det træls at en ting så vigtig og så seriæs bliver tacklet på denne måde.. Bliver helt arrig!!!

Hold ud smukke og hold ved hvad der er bedst for netop jeres datter..

Stort Kram

Ligesom de andre så bliver jeg altså også gal på jeres vegne. Hvad er det dog for noget. Ja undskyld mig, men er det ikke barnets tarv som bør prioriteres som nummer et? Og noget helt andet er, at det må da alt andet lige være billigere at hun er hjemme ved dig og du får tabt arbejdsfortjeneste, end det er at synes hende afsted i en institution. Og når det samtidig er det allerbedste for lille Ida, så kan jeg bare slet ikke se, hvorfor det skal være så svært at finde ud af.

Jeg synes bare at I har været så meget igennem. Og jeg fik helt ondt i maven over at læse, at de mener, at I ikke har ressourcerne i familien til hende, når nu I har søgt om hjælp. Helt ærligt! Ja det er da vist noget af det groveste jeg har hørt længe, når man tænker på alt det I har været igennem og alle de ressourcer I har brugt på systemet, hvor I kunne have brugt dem i familien istedet. Ja det er altså lidt groft.

Jeg håber bare, at de snart ser lyset, så jeres tålmodighed ikke skal testes længere!