LauraLW skriver:
Åh søde!
Det lyder også til at du har dit at se til...
Da mælken løb til hos mig gik jeg også rundt i en tåge af smerte, har aldrig oplevet noget lignende! Hvis jeg kunne, ville jeg konstant stå under den varme bruser, for nøj hvor var det smertefuldt. - Og nu det her... er pt seriøst ikke fan af amning! Føler jeg er i fængsel, skal hele tiden stå standby, ved at hver gang jeg lægger mig for at sove så er det på lånt tid... og det er bare hårdt!
Hvad var det for piller du skulle tage? Og er du stoppet helt med amning?
L
Hejsa:0)
Ja jeg har også mit at s til, hårdt at være "alenemor" til to. Skal jo op og aflevere Asta i skole hver dag og hente hende igen, men heldigvis har Anton et kæmpe sovehjerte, og det gør det hele lidt nemmere:0)
Ja jeg stoppede helt med at amme, havde det som jeg var i et fængsel lige som dig, llidt det der på lånt tid, men også pga smerten, synes smerten er så overvældende. Og jeg kunne ikke overskue det, når jeg vidste at jeg også skulle til at stå med ansvaret alene når Kenny tog afsted. Kunne jo ikke sidde der med en Anton der ikke ville spise, malke ud, suttebrikker og gøre Asta klar og i skole os. Så tog beslutning om helt at stoppe. Ringede til jordemoderen på barselsgangen og kom ind til en snak.
Forklarede hende som tingene var og at jeg bare ikke ønskede at amme, da jeg ikke synes det var det værd. At skulle kæmpe mig iennem en til to måneder i smertehelvede ( det tog 2 mdr med Asta før det var tåleligt). Så jeg fik to ammestop piller, skulle tage en halv morgen og aften i to dage og så å lange bade, efter de to dage, så var der faktisk ikke mere mæl:0)
Så nu er vi på flasken, jeg har ikke fordrudt et sekund, selvom jeg til en hver tid heller ville have ammet. Men aming, det er bare ikke for mig.......desværre:0(
Knus
