Kan det nogen sinde lykkedes?

Lige nu føler jeg mit liv kører fuldstændigt af sporet... Jeg har tidligere været gift i 9 år og jeg har 3 drenge med ham..rigtig kernefamilie. Vi blev u skilt for 2,5 år siden og nu troede jeg jeg havde funden den mand som jeg skulle dele resten af mit liv med... skulle giftes og jeg er gravid i 12.uge. Og nu er ham skredet - 12 dage før brylluppet.

Når jeg så er i det triske humør, så kan man godt fristes til at tænke at nu er mit liv med mænd vist slut.... 4 børn med 2 forskellige mænd... ikke den type kvinde jeg havde regnet med at blive.. her kommer alle mine fordomme op, undskyld.

Tror ikke der findes mange mænd i verden som vil turde at tage udfordringen op... da jeg kun havde 3 børn mødte jeg flere som sagde. hvorfor har jeg ikke mødt dig før du fik børn...

Så nu må mit liv vist være mig og ungerne og så må jeg nøjes med de knus de giver mig... eller finde en mand for en nat på nettet ind imellem.... Bare hård der aldrig mere vil være en som jeg kan putte med om aftenen på sofaen... kysse i skoven....alt det som man nu gør når man er 2.

Trængte bare lige til at dele mine tanker med nogen.

Susanne

PLADDER!!!

Hvem siger det er der lykken findes...altså en dag når du er klar er manden der, men med fire børn hvor den ene er en lille ny, så er der vel ikke meget mere end fokus på mor rollen et par år? Og så kan du jo se hvor du så står....der er da intet svært i at finde en mand...for mig er og var kunsten at finde mig i mit nye liv og det er bestemt ikke med en ny mand....i nu i hvert fald.

Du er lige blevet vraget på den grimmeste måde....hvis jeg var dig ville jeg bearbejde sorgen over det liv du har mistet som du troede du skulle igang med...inden jeg ville tænke på andre mænd.

Knus til dig...

Jeg sidder også og tænker, skidt da med mænd...

Vi har faktisk lige haft snakken herhjemme. Hvis man blev single, enten manden eller jeg, og vi var stort set enige om, at med to børn (3. på vej) så ville tosomhed med en anden voksen ikke være det vigtigste... Den tid skal man nok få igen.

Det vigtigste ville være at finde sig selv og finde ud af, hvem er jeg, før man kunne være kæreste igen...

Det skal nok komme, og da du ikke er 95 år gammel og ligger som grøntsag på en institution, så har du selvfølgelig også mulighed for at møde en på et tidspunkt...

Macaab skriver:

Jeg sidder også og tænker, skidt da med mænd...

Vi har faktisk lige haft snakken herhjemme. Hvis man blev single, enten manden eller jeg, og vi var stort set enige om, at med to børn (3. på vej) så ville tosomhed med en anden voksen ikke være det vigtigste... Den tid skal man nok få igen.

Det vigtigste ville være at finde sig selv og finde ud af, hvem er jeg, før man kunne være kæreste igen...

Det skal nok komme, og da du ikke er 95 år gammel og ligger som grøntsag på en institution, så har du selvfølgelig også mulighed for at møde en på et tidspunkt...

Nent at sige når man er i et parforhold....

Men hold k... hvor er det ensomt at være alene.... så hjælper det mig ikke så meget at tænke på at om 15 år er de fleste at børnene flyttet og så bliver det måske muligt igen. 15 år er længe uden at blive holdt om!

Dermed ikke sagt jeg skal have en kæreste nu! absolut nej... har vist fået nok at mænd lige nu... men tanken om man er helt alene.. Det er nu altid rart at føle sig elsket.

sus34 skriver:

Nent at sige når man er i et parforhold....

Men hold k... hvor er det ensomt at være alene.... så hjælper det mig ikke så meget at tænke på at om 15 år er de fleste at børnene flyttet og så bliver det måske muligt igen. 15 år er længe uden at blive holdt om!

Dermed ikke sagt jeg skal have en kæreste nu! absolut nej... har vist fået nok at mænd lige nu... men tanken om man er helt alene.. Det er nu altid rart at føle sig elsket.

Jeg siger altså det samme og jeg er enlig og som skrevet været det i over 3 år...jeg føler mig ikke ensom eller ikke elsket...jeg føler mig priviligeret og lykkelig og ikke mindst så føler jeg at jeg lever for mig og for mine unger, at jeg gør det jeg kan og jeg gør det helt.

Ingen der siger man ikke kan have en mand, men grundlaget skal jo helst være det rigtig og ikke mindst, tror jeg, hvis det skal holde mere end over den første forelskelse....jeg skal ikke bare have en mand jeg kan leve med, jeg skal have en mand jeg ikke kan leve uden. Men jeg mangler ham ikke, mit liv er helt...jeg er ikke halv fordi jeg ikke har en mand...

Knus Eva..

sus34 skriver:

Lige nu føler jeg mit liv kører fuldstændigt af sporet... Jeg har tidligere været gift i 9 år og jeg har 3 drenge med ham..rigtig kernefamilie. Vi blev u skilt for 2,5 år siden og nu troede jeg jeg havde funden den mand som jeg skulle dele resten af mit liv med... skulle giftes og jeg er gravid i 12.uge. Og nu er ham skredet - 12 dage før brylluppet.

Når jeg så er i det triske humør, så kan man godt fristes til at tænke at nu er mit liv med mænd vist slut.... 4 børn med 2 forskellige mænd... ikke den type kvinde jeg havde regnet med at blive.. her kommer alle mine fordomme op, undskyld.

Tror ikke der findes mange mænd i verden som vil turde at tage udfordringen op... da jeg kun havde 3 børn mødte jeg flere som sagde. hvorfor har jeg ikke mødt dig før du fik børn...

Så nu må mit liv vist være mig og ungerne og så må jeg nøjes med de knus de giver mig... eller finde en mand for en nat på nettet ind imellem.... Bare hård der aldrig mere vil være en som jeg kan putte med om aftenen på sofaen... kysse i skoven....alt det som man nu gør når man er 2.

Trængte bare lige til at dele mine tanker med nogen.

Susanne

pjat med dig.. men jeg kan så lige røbe jeg har haft det på nøjeagtig samme måde som dig! jeg gik rent faktisk i næsten 6 år og var overbevist om at jeg var bare ikke dum nok til en mand!!

Alene mor og nok for selvstændig som person, så var der sgu nok ikke nogen til mig!!

Men så her sidste år, vupti så dukket manden sgu op i mit liv, men han måtte fandeme osse arbejde for at få min opmærksomhed, og jo jeg bliver stadigtvæk engang imellem lige sat på godt og grundigt på plads af ham, selvom at han kan gå mig på nerverne..

Han "downloarde" mig inde på facebook, men blev så fysisk tiltrukket af mig da han så et billede af mig, og senere hen mere og mere mentalt tiltrukket af mig, fordi der sad sgu mere end bare et smukt ansigt på min hals der var skisme osse noget som rykket mellem ørene på mig.. ( jeg er så lige lidt dovn til at finde mit usb nøgle til at få sat et billede af mig på her inde sorry)

men jo vi har stadigtvæk nogle konflikter herhjemme, fordi han er bliver 40 år her til sommer har faktisk levet som ungkarl med få forhold bag sig og ligepluselig skal han så vende sig til denne her fuldbolds deluxus pakke som han har fået scoret sig.. men han ved skam osse hvornår han bare skal klappe i og hvornår han rent faktisk må sige noget...

han skal bare lige tilpasse sig hans nye liv..

Der er jo heller ikke nogen der siger at man skal være "alene" i de næste 15 år... Eller vente på at ungerne flyver fra reden.

Det er vel et spørgsmål om hvor meget man vil lade kærester fylde i dit liv i den kommende periode.

Og så har det vel ikke skadet nogen at være single og have tid til at lære sig selv at kende... Især efter et afsluttet forhold

 

 

Stakkels dig. Når man lige er blevet droppet, så er det rigtig svært at forestille sig at skulle undvære tosomheden. Det er så tydeligt i hukommelsen, hvor livsbekræftende og lykkeligt det er at være to i sofaen, sengen, skoven og Netto! Lige så snart den følelse kommer lidt på afstand og man så at sige er afvænnet fra tosomheden, så ser det hele lidt lysere ud. Det eneste som gør det lettere er tid! Fx sådan en som mig, der er håbløs romantiker og tryghedsnarkoman. Jeg har hellere ville ha' dårlige mænd end ingen mænd! Tilsidst tog jeg en beslutning. Jeg SKAL kunne være alene. Skræmmende og lidt sørgeligt faktisk, så har jeg nu indrettet mit liv sådan, at der ikke er plads til mænd de næste år. Har valgt at få børn alene... Endda tvillinger ;-) Det havde jeg aldrig troet om mig selv. Sandheden er, at jeg aldrig har haft det bedre - selvom det er en sorg ikke at dele det her med en mand. Held og lykke fremover med at finde dine egne ben og ruge på et lille nyt liv :-)

angelmom skriver:

<br /><br /><p> pjat med dig.. men jeg kan så lige røbe jeg har haft det på nøjeagtig samme måde som dig! jeg gik rent faktisk i næsten 6 år og var overbevist om at jeg var bare ikke dum nok til en mand!!</p><p> Alene mor og nok for selvstændig som person, så var der sgu nok ikke nogen til mig!!</p><p> Men så her sidste år, vupti så dukket manden sgu op i mit liv, men han måtte fandeme osse arbejde for at få min opmærksomhed, og jo jeg bliver stadigtvæk engang imellem lige sat på godt og grundigt på plads af ham, selvom at han kan gå mig på nerverne..</p><p> Han &quot;downloarde&quot; mig inde på facebook, men blev så fysisk tiltrukket af mig da han så et billede af mig, og senere hen mere og mere mentalt tiltrukket af mig, fordi der sad sgu mere end bare et smukt ansigt på min hals der var skisme osse noget som rykket mellem ørene på mig.. ( jeg er så lige lidt dovn til at finde mit usb nøgle til at få sat et billede af mig på her inde sorry)</p><p> men jo vi har stadigtvæk nogle konflikter herhjemme, fordi han er bliver 40 år her til sommer har faktisk levet som ungkarl med få forhold bag sig og ligepluselig skal han så vende sig til denne her fuldbolds deluxus pakke som han har fået scoret sig.. men han ved skam osse hvornår han bare skal klappe i og hvornår han rent faktisk må sige noget...</p><p> han skal bare lige tilpasse sig hans nye liv..</p>

He he - det lyder romantisk med den cirkushund, du der har fundet ;-) nej, undskyld, men du fremstiller ham bare lidt sådan. Er sikker på, at det ikke forholder sig sådan. Dejligt livsbekræftende at der også er en mand til en lækker selvstændig singlemor, der egentlig havde nok i sig selv... Det er sgu nok alligevel de frækkeste damer på markedet - altså dem som har nok i sig selv :-)

KaMa skriver:

He he - det lyder romantisk med den cirkushund, du der har fundet ;-) nej, undskyld, men du fremstiller ham bare lidt sådan. Er sikker på, at det ikke forholder sig sådan. Dejligt livsbekræftende at der også er en mand til en lækker selvstændig singlemor, der egentlig havde nok i sig selv... Det er sgu nok alligevel de frækkeste damer på markedet - altså dem som har nok i sig selv :-)

øhh hvad der er galt i at være selvstændig som kvinde?! og selv kunne forsørge sig selv?! og tænke selv?! og skal der ikke være plads til en romantisk historie i hver kvindes liv?!

Og hvornår er en mand en cirkus hund?! i mine øjene er han først det når han mister sig selv, fordi hans kone/kæreste har ændret ham, til at blive en kasterede vatpik..

du lyder nu mere som om at du jaloux og godt og grundigt utilfred med dit eget liv, og skal abeslut høvle alle ned som enten har fundet lykken eller er blevet forladt og er ulykke..