åh de følelser

Rosa skriver:

Puuha jeg kan godt forstå du synes det er rigtig svært det hele. FDet lyder som om du er ved at koge lidt over - især mht barndåben.. Er du sikker på at det er det rigtige for dig at tage med? Det lyder ikke som om du overhovedet er i stand til at hygge dig sådan en dag (og fuldt forståeligt er det!) hvis du skal stå model til at folk stikker til dig/jer?

Nu kender jeg dig ikke, men det lyder en anelse paranoidt at parret bevidst har valgt din søster som gudmor bare for at ramme dig, er du sikker på at det er sådan det hænger sammen? Eller føles det måske bare sådan fordi du inderst inde er rigtig ked af det?

Mht svar så giv det tid - der plejer at komme mange flere svar når folk får fri fra arbejde, så slå koldt vand i blodet indtil da. Du oprettede jo indlægget sent i aftes hvor folk tit putter ders unger og går i seng, og de fleste står jo tidligt op og går på arbejde. Desuden er det et langt indlæg, så det tager tid at læse og tænke over hvad man vil svare.

Mvh

Rosa

tak for svar, prøvede nu også bare om nogle ville svare. jeg synes nu bare det er rigtig svært, men ang barnedåben ved jeg selvfølgelig ikke 100% om hun valgte min søster som gudmor for at ramme mig, men virker bare så mistænkeligt, da hun selv var gudmor til alle os fætre kusiner, og derfor ikke vælger en af sine søskende, og den måde hun netop har været overfor mig på, bla pga den kamp der er kommet, da hun gør alt til konkurrence.

nej kan ikke nyde dagen, men kan desværre ikke slippe for at komme til barnedåben

smillaluna skriver:

Vil bare sige til dig at jeg SÅ godt forstår dig! Vi prøvede i knap 2 år før de lykkedes for os (vi fik hjælp til det).

Man går og bilder sig selv ind at det ikke betyder noget som helst at alle andre får børn.... Men i virkeligheden gør det bare så ondt indeni. Man føler sig ret utilstrækkelig som kvinde synes jeg (det gjorde jeg i hvert fald, da det var mine æg den var galt med).

Har ikke rigtig nogen gode råd til dig, for kan huske at jeg selv ikke syntes der var noget der hjalp. Alle kommentarerne om at "det skal nok komme, i skal bare tænke på noget andet" hjælper jo ikke en flyvende fis. Og den med at "i skal bare tage på ferie, så kommer det helt af sig selv" er sku heller ikke ret hjælpsomt.

Men tror simpelthen ikke andre ved hvad man gennemgår, og derfor er det selvfølgelig osse svært for dem at sætte sig ind i. Det kan man jo på en måde heller ikke forlange.

Har i overvejet fertilitetsbehandling? Kan ikke rigtig læse ud fra dit indlæg om i er i behandling.

hej, vi er henvist videre til gynækolog, men det sårer nok da hende vi skal til barnedåb jo selv har kæmpet med fertilitet, godt nok 1 år da de kom til direkte fra dag 1 de ville prøve, men hun sagde jo dengang vi ikke skulle have børn før dem, og når hun så nu har fået sit ønske gør det så ondt, vi har snakket om at blive gift og sat dato, men nu snakker de om at de også vil giftes, og vil måske lægge det lige før os, så de ikke bliver skygget af vores bryllup, bliver bare så ked af hele situationen som om jeg ikke må leve mit liv, eller de ting jeg inderligt ønsker, og vi ønsker så meget at få brøn, og ja det sårer, når det ik er lykkedes endnu, og så at høre på kommentarerne fra dem, specielt da jeg lige har været igennem en sa tidligt i forløbet

Mumto3 skriver:

Ups, så lige at det var nær familie der kom til barnedåben....øh, dem ville jeg nok ikke være så bitchede overfor... pyha den er svær!!

puh har skam prøvet på flere måder, og desværre er jeg derfor mere og mere svigtet af familien, men tja har nok fundet ud af hvor lidt jeg betyder, men er da bare hårdt, man ikke har noget som man troede, det værste er nok det er dem vi skal afsted med som er det værste problem da den ene er psykisk syg, og derfor er meget manipulerende, har fået ødelagt både påskefrokost og fødselsdag samt en julefrokost pga hende, hvor famlien endte med at lyse afbud til alle 3 dele, takket være hende, så sad man der alene rimelig surt at hun får lov at bestemme sådan over hele familien og jeg er den eneste der kan se det, men det er nok også mig der fordi ejg kan gennemskue hende og ikke vil gøre alting for hende, det så går værst ud over

Jeg må indrømme at efter at have læst tråden to gange, så synes jeg virkelig at det stråler igennem at du har meget lidt lyst til at deltage i den barnedåb.

Og jeg kan godt forstå dig!

Hvis jeg var dig ville jeg nok blive pludselig ramt af roskilde syge eller noget andet klamt som folk sjældent spørg indtil når man først har nævnt at det står ud af begge ender  eller også ville jeg som en anden også skrev gøre det så kort som muligt, med i kirken og så gå fra barnedåben så snart man synes at man kan tillade sig det.

Jeg ved godt at det måske ikke er særlig høfligt eller "sødt" gjort, men du virker som om du slet ikke har det godt med at skulle afsted og møde alle de stikpiller man kan få.

Så for din egen skyld så synes jeg du skal finde en vej uden om den barnedåb!!!

Du skal lige have et med på vejen, for sikke en øv situation du sidder i.

Anonym skriver:

<br /><br /><p> puh har skam prøvet på flere måder, og desværre er jeg derfor mere og mere svigtet af familien, men tja har nok fundet ud af hvor lidt jeg betyder, men er da bare hårdt, man ikke har noget som man troede, det værste er nok det er dem vi skal afsted med som er det værste problem da den ene er psykisk syg, og derfor er meget manipulerende, har fået ødelagt både påskefrokost og fødselsdag samt en julefrokost pga hende, hvor famlien endte med at lyse afbud til alle 3 dele, takket være hende, så sad man der alene <img style="border-width: 0px;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12367.gi f" alt="" class="ForumLinkedImage"/> rimelig surt at hun får lov at bestemme sådan over hele familien og jeg er den eneste der kan se det, men det er nok også mig der fordi ejg kan gennemskue hende og ikke vil gøre alting for hende, det så går værst ud over <img style="border-width: 0px;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12365.gi f" alt="" class="ForumLinkedImage"/></p>

Jeg synes, at det lyser langt ud af dine indlæg at bunden er nået hos dig. Et stort ønske om barn og et kompliceret familieforhold kan tage pusten fra de fleste. Hvad med at gå til lægen og forklar, hvordan du føler. Måske noget terapi kan hjælpe. Så kan det være, at verden ikke er så ond mere, når du har fået bearbejdet dine følelser. Tit ønsker folk ikke at være onde, med det kan opfattes sådan, når man er helt nede i sokkeholderne. Prøv at tænk på det :-) Pøj pøj med barnedåb og det hele.

KaMa skriver:

Jeg synes, at det lyser langt ud af dine indlæg at bunden er nået hos dig. Et stort ønske om barn og et kompliceret familieforhold kan tage pusten fra de fleste. Hvad med at gå til lægen og forklar, hvordan du føler. Måske noget terapi kan hjælpe. Så kan det være, at verden ikke er så ond mere, når du har fået bearbejdet dine følelser. Tit ønsker folk ikke at være onde, med det kan opfattes sådan, når man er helt nede i sokkeholderne. Prøv at tænk på det :-) Pøj pøj med barnedåb og det hele.

Jeg har skam været i terapi, men efter at ha arbejdet ne masse med mig selv, blev jeg også klar over den jo ikke kun går den ene vej. psykologen jeg gik ved hjalp meget, men at jeg arbejder, ændrer jo ikke hvordan jeg blievr behandlet på, kun jeg kan tackle tingene bedst muligt, og vi har vel alle vores grænser, og ja som du skrev, er min bund nok nået, og også min grænse for hvor meget jeg skal ofre for at finde mig i hvad som helst