åh de følelser

da jeg ikke ved om evt familie/venner er herinde skriver jeg som anonym.

synes godt nok føelserne er ved at være svære omkring ønsket om gravidtet, har prøvet under et år, men synes nu stadig det er ved at trække i langdrag, ikke at jeg ikke har andet i livet, men ventede længe før vi kunne gå igang, og så tager det lang tid.

endnu værre er det, at vi om kort tid skal til barnedåb, ved nær familie, og hele tiden bliver prikket til, og desværre af dem som holde barnedåben, får små hånlige kommentarer om, at det ikke lykkedes for os endnu, men det er for dem( de prøvede 1 år før det lykkedes, og fik barnløshedsbehandling fra dag 1 ) det værste for mig lige nu, er at vi engang var tætte og ikke er det så meget, og at de har valgt min søster til gudmor, ikke at jeg selv ønsker opgaven, men hun kører lidt et konkurrenceløb, i alt, børn, biler, osv osv fik bla at vide inden de ventede sig at jeg ikke måtte få børn, da det var deres tur først

men jeg føler meget hun netop valgte min søster for at ramme mig, og ja det gjorde det også, synes det er så tarveligt, den måde det kører på, og ja hvorfor kan man ikke bare lægge de følelser væk, så forvirrende.

derudover syne sjeg det er svært at tackle barnedåben, kommer en masse, og er sårende at skulle være der og høre kommentarer, + de hånlige sidebemærkninger der vil komme.

føler mig ekstra presset, og kan næsten til tider føle om man så inderligt ønsker et barn eller om jagten på de 2 streger overskygger ønsket om barnet. for det meste er jeg ikke i tvivl, vi ønsker os det så inderligt, men alligevel kommer tankerne engang imellem, for man føler sig jo nærmest besat, selvom man prøver ikke at tænke på det, og ikke at fokusere

ny ting lært: man skal ikke bevæge sig i bilka en onsdag formiddag hvis man gerne vil ahve børn, for der var da bare nybagte forældre OVERALT, ikke fordi man normalt kan fokusere lidt ekstra på gravide/småfolk når man ønsker dte selv, men nej fordi man ikke kunne gå 2 meter uden at støde ind i en barnevogn eller 4

hvorfor skal det være så svært, og hvorfor skal nogle træde sådan i det, og ødelægge tingene for en, ville ønske ejg kunne droppe barnedåb, men er ikke en mulighed, og ville ønske der bare snart ville komme 2 streger

i min iøvrigt ekstra følsomme stadie, fandt jeg et gammelt billed af ekskæresten jeg var sammen med i 4 år, hvor var det underligt at se en man havde været så tæt med, virke så fremmed og noget så fjernt væk, ønsker hamn ikke tilbage og elsker min kæreste mere end noget andet, men hvor det alligevel var underligt og gav et underligt sug i maven

op

havde måske håbet nogle havde et godt råd eller noget

prøver lige en sidste gang

Puuha jeg kan godt forstå du synes det er rigtig svært det hele. FDet lyder som om du er ved at koge lidt over - især mht barndåben.. Er du sikker på at det er det rigtige for dig at tage med? Det lyder ikke som om du overhovedet er i stand til at hygge dig sådan en dag (og fuldt forståeligt er det!) hvis du skal stå model til at folk stikker til dig/jer?

Nu kender jeg dig ikke, men det lyder en anelse paranoidt at parret bevidst har valgt din søster som gudmor bare for at ramme dig, er du sikker på at det er sådan det hænger sammen? Eller føles det måske bare sådan fordi du inderst inde er rigtig ked af det?

Mht svar så giv det tid - der plejer at komme mange flere svar når folk får fri fra arbejde, så slå koldt vand i blodet indtil da. Du oprettede jo indlægget sent i aftes hvor folk tit putter ders unger og går i seng, og de fleste står jo tidligt op og går på arbejde. Desuden er det et langt indlæg, så det tager tid at læse og tænke over hvad man vil svare.

Mvh

Rosa

Det er jo tydeligt at læse at du er ked af det, og savner lidt støtte fra dine omgivelser. Er du tydelig omkring dette til venner og familie?

Det er rigtig svært, men vær ærlig når folk kommer med deres små kommentarer. Sig noget a la "Jeg er sikker på at du mener det venligt, men jeg har det svært for tiden, da jeg føler mig langt fra målet. Så vil sætte pris på at blive skånet for div. 'sjove' bemærkninger". Det spreder sig gerne hurtigt blandt øvrig familie og gæster. Det er i orden at sige fra .

Med hensyn til barnedåben, overvejede jeg ligesom Rosa, om det er rigtigt for dig at tage med? Hvis du virkelig ikke føler du kan blive væk, så gør det så kort som muligt. Deltag i Kirken og bliv en times tid - derefter kan du og kæresten/manden trække jer tilbage med en eller anden undskyldning.

Du skal i hvertfald ikke gå og være ked af det for at glæde nogen andre. Sæt dig selv først!

Det ER rigtig svært at håndtere de følelser der følger med at være barnløs og det er rigtig rigtig hårdt at skulle høre folks kommentarer hele tiden om det ikke snart sker, men det er også rigtig vigtigt at sige fra.

Har du fortalt folk at i prøver og at det altså er en ting der påvirker jer meget at det ikke er så let som nogle mennesker tror. Vi har prøvet over 2 år nu og i starten kunne jeg tage det med et smil, men er virkelig begyndt at svare igen når folk spørger til det. Hvis folk jeg ikke er så tæt med og som ikke ved vi er i behandling spørger om det ikke snart er vores tur får de svaret at vi skam prøver ihærdigt, men ikke altid i livet er så let som nogle mennesker tror det er - det plejer som regel at få folk til at forstå at det altså er et ømt punkt og ikke noget man behøver stikke i KONSTANT.

Hvis de allerede ved det har jeg sagt til dem der ved det at jeg jo for fanden nok selv skal melde ud når jeg er gravid, det er ligesom mit største ønske, så mon ikke de vil høre om det!? Og indtil da skal jeg nok selv bringe det på banen hvis jeg orker at snakke om det og hvis ikke må de lade vær med at bringe det på banen.

Måske lidt hårdt, men du er NØDT TIL at tænke på dig selv i den her situation eller går du helt ned

Anonym skriver:

da jeg ikke ved om evt familie/venner er herinde skriver jeg som anonym.

synes godt nok føelserne er ved at være svære omkring ønsket om gravidtet, har prøvet under et år, men synes nu stadig det er ved at trække i langdrag, ikke at jeg ikke har andet i livet, men ventede længe før vi kunne gå igang, og så tager det lang tid.

endnu værre er det, at vi om kort tid skal til barnedåb, ved nær familie, og hele tiden bliver prikket til, og desværre af dem som holde barnedåben, får små hånlige kommentarer om, at det ikke lykkedes for os endnu, men det er for dem( de prøvede 1 år før det lykkedes, og fik barnløshedsbehandling fra dag 1 ) det værste for mig lige nu, er at vi engang var tætte og ikke er det så meget, og at de har valgt min søster til gudmor, ikke at jeg selv ønsker opgaven, men hun kører lidt et konkurrenceløb, i alt, børn, biler, osv osv fik bla at vide inden de ventede sig at jeg ikke måtte få børn, da det var deres tur først

men jeg føler meget hun netop valgte min søster for at ramme mig, og ja det gjorde det også, synes det er så tarveligt, den måde det kører på, og ja hvorfor kan man ikke bare lægge de følelser væk, så forvirrende.

derudover syne sjeg det er svært at tackle barnedåben, kommer en masse, og er sårende at skulle være der og høre kommentarer, + de hånlige sidebemærkninger der vil komme.

føler mig ekstra presset, og kan næsten til tider føle om man så inderligt ønsker et barn eller om jagten på de 2 streger overskygger ønsket om barnet. for det meste er jeg ikke i tvivl, vi ønsker os det så inderligt, men alligevel kommer tankerne engang imellem, for man føler sig jo nærmest besat, selvom man prøver ikke at tænke på det, og ikke at fokusere

ny ting lært: man skal ikke bevæge sig i bilka en onsdag formiddag hvis man gerne vil ahve børn, for der var da bare nybagte forældre OVERALT, ikke fordi man normalt kan fokusere lidt ekstra på gravide/småfolk når man ønsker dte selv, men nej fordi man ikke kunne gå 2 meter uden at støde ind i en barnevogn eller 4

hvorfor skal det være så svært, og hvorfor skal nogle træde sådan i det, og ødelægge tingene for en, ville ønske ejg kunne droppe barnedåb, men er ikke en mulighed, og ville ønske der bare snart ville komme 2 streger

i min iøvrigt ekstra følsomme stadie, fandt jeg et gammelt billed af ekskæresten jeg var sammen med i 4 år, hvor var det underligt at se en man havde været så tæt med, virke så fremmed og noget så fjernt væk, ønsker hamn ikke tilbage og elsker min kæreste mere end noget andet, men hvor det alligevel var underligt og gav et underligt sug i maven

Vil bare sige til dig at jeg SÅ godt forstår dig! Vi prøvede i knap 2 år før de lykkedes for os (vi fik hjælp til det).

Man går og bilder sig selv ind at det ikke betyder noget som helst at alle andre får børn.... Men i virkeligheden gør det bare så ondt indeni. Man føler sig ret utilstrækkelig som kvinde synes jeg (det gjorde jeg i hvert fald, da det var mine æg den var galt med).

Har ikke rigtig nogen gode råd til dig, for kan huske at jeg selv ikke syntes der var noget der hjalp. Alle kommentarerne om at "det skal nok komme, i skal bare tænke på noget andet" hjælper jo ikke en flyvende fis. Og den med at "i skal bare tage på ferie, så kommer det helt af sig selv" er sku heller ikke ret hjælpsomt.

Men tror simpelthen ikke andre ved hvad man gennemgår, og derfor er det selvfølgelig osse svært for dem at sætte sig ind i. Det kan man jo på en måde heller ikke forlange.

Har i overvejet fertilitetsbehandling? Kan ikke rigtig læse ud fra dit indlæg om i er i behandling.

Jeg syntes det lyder sådan helt middelalder agtigt at de skal være så lede og komme med den slags kommentarer! Det er da fuldstændigt langt ude.. Kan slet ikke forestille mig hvordan det må være for dig :/ Hvis det havde været totalt fremmede havde det jo været nemmere at deale med, men det er jo din familie. Ved ærlig talt ikke hvad man kan gøre i den situation andet end at fortælle dem at det altså ikke er i orden og det gør dig ked af det!

Jeg ville gerne give dig et godt råd med på vejen, men det er svært med så følsomt et emne, specielt når vi slet ikke kender hinadnen. MEN jeg kan da fortælle hvad jeg ville have gjort i den situation. Hvis jeg virkelig følte mig trådt på, og var overbevist om at det ikke var mig der overreagerede, men at de andre vitterlig opførte sig åndsvag, så tøver jeg (desværre) ikke med at give igen. Når nogle går mig for nær, så sætter jeg altid et modangreb i gang. Jeg vender så at sige bøtten om, og i stedet for at det er mig der bliver såret, så gør jeg de andre flove. I dit tilfælde med at projekt baby lader vente på sig villle jeg sige til hende der holder barnedåben og som har sagt at du ikke måtte før børn før hende. Til hende ville jeg sige noget i retning af: Jamen, du har jo sagt at vi ikke måtte få børn, (ihvertfald ikke før dig,) og du har aldrig givet mig lov og sagt at nu måtte vi godt.  Det burde gøre hende flov! -hvis hun bare vender den om og siger: Det skal du da ikke have lov til, det bestemmer du da selv. Så ville jeg svare: Jamen, når du kan forbyde mig at få børn, så er det vil også dig der skal give tilladelse til det. Hvis hun slår det hen og sige: Ej, det sagde jeg da bare i sjov. Du troede da ikke jeg mente det? Så ville jeg svarer: Nå, sådan. Jeg troede bare jeg kunne regne med det du siger, men det kan jeg altså ikke. Det er jeg glad for at du fortæller mig, for så ved jeg det til en anden gang. Så burde hun være sat på plads.'

Til andre gæster der prikker, ville jeg igen vende angrebet mod dem. Istedet for at det er dig der står og føler dig forlegen, så for dem til at blive flove over at prikker til det. Hvis de spørg, så villle jeg starte med at sige: Nu må du undskylde hvis jeg begynder at græde, men det er meget meget svært for mig det her. (allerede der burde de fleste fornemme at de var trådt liddt ved siden af, og hvem har lyst til at få nogen til at græde midt under en barnedåb?)  Alt efter om det var en mand eller en kvinde der spurgte ville jeg fortsætte lidt forskelligt. Hvis det er en der selv har børn, så begynd at spør indgående til hvordan hun blev gravid. Hvor lang er hende cyklus, hvornår på måneden bollede de, brugte de en bestemt stilling osv. Så skulle hun sikkert snart blive ret træt af den samtale, og holde sin mund for fremtiden. Hvis det var en mand der sprugte, ville jeg lægge ud med menstruationscyklus, og sige noget med: Nu ved jeg jo ikke hvormeget du ved om menstruationscyklus, men normalt vare den 28 dage og ægløsningen finder sted 14 dage før den første dag i næste menstruation. Det er på dette tidspunkt....bl.a bl.a. , det skulle også få en hver mand til at løbe skrigende bort, og aldrig mere nævne noget om børn over for dig! Hvis det var en kvinde der ikke selv har børn, så kan man jo vende den om. Hvorfor har du ingen børn? hvornår skal du have dem? Hvis hun ahr kæreste så sprøge til om de ikke snart skal have børn. Hvis hun er singel, så spørg til om hun evt har overvejet at få barn med donersæd, hvis hun aldrig finde en kæreste, eller hvad der nu lige passer til situationen.

Nu lyder jeg sikkert som en rigtig dum bitch. men når man står i en virkelig såret situation, så gælder det om at 'slå fra sig' og ikke bare stille op til prygl af de andre. Det bliver sikkert slet slet ikke nødvendigt at bringe alle disse fiktive samtale i spil til barnedåben, der skal nok være nogen der høre noget, og som så selv lader være med at spørge.

Det kan også være at du bare skal blive syg dagen før barnedåben og blive væk.

Ups, så lige at det var nær familie der kom til barnedåben....øh, dem ville jeg nok ikke være så bitchede overfor... pyha den er svær!!