dorthemus skriver:
Ja så har jeg prøvet dét med...at måtte en tur forbi akut jordmoderen på Riget, fordi jeg ikke havde mærket min lille pige i et par dage som jeg ellers er vant til 
I går havde jeg suset rundt og gjort hytten rent fordi jeg skulle have gæster: badeværelset blev skuret, huset støvsuget - selv panelerne fik en tur, fik vasket op og handlet ind...altså fuldstændig "glemt" at jeg er i 35. uge og måske skal tage det liiidt roligt. Så om aftenen havde jeg SÅ ondt i ryggen og bækkensmerter som blev værre i løbet af natten 
Hvad værre var, at Runa lå musestille og uanset hvor mange kolde glas vand jeg tyllede og hvor meget jeg skubbede og puffede til maven fik jeg INTEN respons.
Op af formiddagen kunne jeg ikke holde det ud mere og ringede til Rigshospitalet, ku´ selvfølge ikke lade være med at tude i røret og bagefter ringede jeg til Karina og fik halvvejs snøftet og hikstet mig til at spørge om hun ville tage med mig.
SØDE Karina 
susede afsted og så kom vi derind og heldigvis kom jeg til med det samme. Blev udstyret med hjertelydsmåler og nogle andre dippedutter og så hørte vi Runas lille hjerte banke derudaf..tuktuktuktuk....GUDSKELOV!!!!!!
Jeg lå der næsten en time og fik kørt en strimmel der viste et meget stabilt hjerteslag og jeg er bare så glad og lettet.
Lillepigen ligger nu stabilt i bækkenet - deraf ømheden - og har vendt sig med ryggen mod min mave, så jeg ikke mærker hende så kraftigt som før.
Resten af dagen har jeg bare slappet af, sovet med en hånd på maven og givet mit spejderære på, at jeg ikke vil overanstrenge mig mere i de sidste uger...og lille Runa har givet små hik og puf på at hun er HELT enig 
