Hvad bør man IKKE gøre

Anonym skriver:

Bliver en smule ked af at læse dit svar. For inderst inden føler jeg at ham og jeg passer godt sammen. At jeg så kører rundt i mit hoved og analyserer alt ikke hjælper mig meget. Han ser det måske som meget normalt at vi ikke har daglig kontakt, hvor jeg har brug for at høre fra ham hver dag. Betyder det så at han skal ændre sig og kontakte mig hver dag eller at jeg må acceptere at han ikke kontakter mig hver dag. Eller er det som du siger at vi så ikke passer sammen pga vores forskellige syn på dette punkt?

Tja det er lidt svært at vide, da jeg jo selvfølgelig ikke kender jer. For selvfølgelig kan det sagtens være at en af jer kan ændre jer, uden det betyder en stor ændring af jeres personlighed og sådan.

Men som sådan mente jeg bare, at hvis du føler du har lyst til at have kontakt hver dag,så ville jeg da bare sige det til ham at det er sådan du har det.

Og siger han så at det ønsker han ikke, ja så ville jeg da tænke at i ikke passede sammen. For skulle du acceptere at i ikke skulle have kontakt hver dag, selvom det var det du havde mest lyst til, ja så skulle du gøre op med dig selv, om han var den "ændring" værd. For der er jo en grund til du har lyst til at have kontakt hver dag med ham, og det "behov" skulle du jo så give afkald på.... Lidt groft skåret ud....

Håber du forstår? (Det gav mening i mit hovede, men er sværre at formulere på skrift)

Jeg synes det er vigtigt at huske på at alle mennesker er forskellige og det er altså ikke ens betydende at man ikke passer sammen bare fordi man har forskellige måder at være på i starten.

Ligemeget hvem man møder vil der altid være kompromis i starten og en periode hvor man skal finde ud af hvordan den anden er, hvad den anden vil have og så videre.

Mænd vil gerne jage og det er super vigtigt ikke at kvæle dem med alle os kvinders trang til at snakke om alt, fortælle hvordan vi føler og alt det fis. Det eneste du skal gøre er at være i nu'et, nyde når i er sammen, men giv ham noget plads til at komme til dig og finde ud af at du rent faktisk ikke bare er der ligemeget hvad. Og selvfølgelig være dig selv hele vejen igennem Meeen forelskelse gør altså nogle ting ved en og det er sku okay at kæmpe lidt for at få det til at fungere.

Sofiekdk skriver:

Jeg synes det er vigtigt at huske på at alle mennesker er forskellige og det er altså ikke ens betydende at man ikke passer sammen bare fordi man har forskellige måder at være på i starten.

Ligemeget hvem man møder vil der altid være kompromis i starten og en periode hvor man skal finde ud af hvordan den anden er, hvad den anden vil have og så videre.

Mænd vil gerne jage og det er super vigtigt ikke at kvæle dem med alle os kvinders trang til at snakke om alt, fortælle hvordan vi føler og alt det fis. Det eneste du skal gøre er at være i nu'et, nyde når i er sammen, men giv ham noget plads til at komme til dig og finde ud af at du rent faktisk ikke bare er der ligemeget hvad. Og selvfølgelig være dig selv hele vejen igennem Meeen forelskelse gør altså nogle ting ved en og det er sku okay at kæmpe lidt for at få det til at fungere.

Ihhh tusinde tak for dit svar. Det sætter nok meget godt ord på det jeg tænker. Jeg har før i tiden opgivet et forhold, fordi han ikke lige var på den måde jeg synes en mand bør være. Men mange af mine venner siger, at jeg på den måde ikke giver forholdet en chance for ingen er som man drømmer om. Jeg er nok mere villig til at kæmpe for ham her, da jeg har den følelse i maven der siger at det er HAM jeg skal blive gammel med. En følelse jeg ikke har haft i maaange år. Vi snakker måske 10 år. Så ja, jeg synes han er værd at kæmpe for, og vil gerne ændre de ting jeg kan (og stadig være 100% mig selv) for ikke at kvæle og skræmme ham væk. Jeg har nævnt for ham, at det gør mig usikker når jeg ikke lige hører fra ham hele tiden. Han svar var at jeg er en bette grupler og at jeg ikke behøver at bekymre mig sådan. I hans øjne (kan jeg forestille mig) er den snak færdig og han behøver ikke at være nervøs for om jeg nu bliver usikker fordi han ikke sms'er og ringer i tide og utide. En mand tænder på en selvsikker kvinde - ingen tvivl om det. Så vil jeg ski da ikke blive ved med at sige at jeg har brug for at han skal kontakte mig hele tiden. Når vi er sammen er jeg på INGEN måde i tvivl om, at det er mig han vil have. Han bekræfter mig og jeg sidder på en lyserød sky flere dage efter vi har været sammen. DERFOR ved jeg, at vi passer sammen - og derfor jeg måske har brug for et par gode råd til, hvordan jeg holder på ham og ikke skræmmer ham væk eller lader mig selv blive skræmt.

Da jeg først mødte min kæreste havde han da småting som jeg syntes var vildt irriterende men nu når jeg tænker over det, så de små ting som var så belastende dem syntes jeg nu er ret søde, jeg har ligesom uden egentlig at tænke over det ændret min opfattelse af det. så jeg syntes helt bestemt man skal give det en chance før, men tilgændgeld tror jeg også kvinder er godt til at kvæle et tidligt forhold. Når han går ud med sine venner jamen så gå ud med dine. du skal ikke sidde og vente på ham derhjemme det gør dig ikke mere atraktiv.

Sjovt nok var det omvendt for mig og min kæreste dengang vi mødtes for han havde behov for kontakt hver dag, hvor det var mig der følte mig lidt kvalt, eller lidt overvåget på en måde. det gjorde at jeg godt kunne finde på at ligge min mobil langt væk for at få en pause. skal siges at han boede i sverige og jeg i danmark, så vi startede med et langdistance forhold. Da han en uge skulle komme og besøge mig, havde han alle sine ting med og han tog ligesom aldrig rigtig hjem igen Jeg følte ikke selv jeg overhovedet var klar til alt det der igen, men han ville mig rigtig meget, og det betød at jeg blev klar. har intet fortrudt, griner bare lidt af det nu, for syntes det er sjovt at det var ham der ville flytte sammen og alt sådan noget.

Ok for at give nogle helt konkrete råd mht det med at ville have kontakt hele tiden. Lad være med at sms "hvad laver du?" ..... der er ikke noget mere belastende end en sådan sms, jeg har svaret på den med "jeg sidder lige på lokum og ligger en ordentlig dej, skal jeg tage billed af den til dig?" hvis du har behov for kontakt, så hav noget at kontakte ham omkring.

Den frække fx. tag billed af nogle forskellige trusser og send dem  til ham med spørgsmålet "hvilke trusser skal jeg have på næste gang vi ses?" men husk send aldrig et billed af noget som du ikke vil have bliver vist til hans venner. for sådan er de fleste mænd. 

Den sjove fx, hvis du er ude at handle og ser noget sjovt man kan købe som græs på dåse eller et vildt sjovt billed eller andet du syntes er sjovt, så tag billed og send, eller skiv en sjov sms med det.

Den indforståede fx, kan du hentyde til noget i har oplevet sammen, fx hvis i har spist is sammen, kan du skrive en sms med "Hej stod lige og smæskede mig i lækker is, og kom sådan til at tænke på dig. mmhmmm lækker is med lakrids og choko. skal vi tage ud og spise is sammen en dag?"

det er bare lidt af mine erfaringer ved ikke om andre er enige eller om du kan bruge dem men jah du efterspurgte konkrete råd

Det bedste råd jeg kan give dig er STOP MED AT ANALYSERE, det hjælper INTET.

knusser Roxie

Et forhold er "give and take". JEg synes det er forkert at stille det op som jeg er helt perfekt og han skal passe ind på alle punkter. Det er vigtigt man kigger på sig selv og ser på hvilke stærke OG svager sider man har. Det er SUPER vigtigt at du giver ham plads til at se sine venner. Ellers vi han efter en rum tid føle sig fanget og træt af at vennerne afskriver ham fordi de altid får svaret; skal være sammen med min kæreste. Og jo jeg ved godt det kan være hårdt. Har da prøvet flere gange at min dejlige, søde kæreste ringer når jeg sidder og tror han er på vej hjem og siger; du skat ville du have noget imod jeg lige tager ud og drikker en øl med gutterne? Og jeg siger "nej skat, det er bare i orden. Vi ses i morgen." For sagen er jo den at er han den rigtige ja så har man resten af livet sammen og så kan man sgu godt undvære en fredag aften.... Og min kæreste bliver SÅ glad når jeg giver ham "lov"/ min accept. Han elsker mig så højt for det, for han føler vi kan være to mennesker i ét forhold uden at "kvæle" hinanden. Venner er så vigtige ikke at glemme. Nogengange ender det endda også med at han alligevel kommer hjem, for bare det at jeg har sagt det er ok, så føler han mere at det er ham selv der træffer beslutningen og ikke mig. Han bevarer sin selvstændighed.

Men mht at fortælle hvad man føler for hinanden ja så synes ikke jeg på den måde man skal holde tilbage og "spille kostbar". Det der katten efter mnusen har aldrig tiltalt mig. Og jo der er mange fyre der elsker jagten. Men tit viser det sig også bare at det netop KUN er jagten de går efter og at de keder sig når det bliver mere seriøst og "spæningen" ligesom er væk. MEn hvad er der ved at samle på sådan en fyr alligevel? MEn det er nu heller ikke det jeg får fonemmelsen af at din fyr er...

Beklager et lidt rodet indlæg. Jeg mener bare man skal være sig selv i et forhold, MEN man skal også erkende sine "svage" sider (som brug for kontakt 24/7 som jeg selv lidt er) og gi dem plads til stadig at være fyr Håber du kan bruge det til et eller andet?

Jeg synes bare, man skal være helt sin egen og ikke tænke så meget over tingene, for så kan det hurtigt blive lidt kunstigt Det er mit råd.

K.h. Linda, som ikke går på kompromis med sig selv