lion skriver:
Ja den kære vægt, har siden jeg var 17 hadet den.
Jeg ved godt jeg vejer for meget og burde tabe mig og gerne 30-35 kilo, da jeg er 168 og vejer næsten 100kg.
Men med min barndom og livet lige nu er det ikk let. Det er slet ikk let når jeg har en mor og søster som kun tager på når de er gravide elelr syge. Eller er de små pnde på 170 og max 55kg.
Jeg ved i min familie går de nogen gange for meget op i at jeg er rund, en overgang fortalt min lillebror mig hver gang vi sås, at det jeg var i gang med at spise var usundt. Som om jeg ikkk vidste det.
Jeg vil gerne være sundere men hvor er det sbært lige for tiden. Jeg må se at tage mig sammen.
Årh, hvor jeg kender det... det kræver overskud og tid og motivation til at tabe sig, og du står nok næppe i en situation nu hvor det kommer til at ske.
Jeg har selv sloges med vægten siden jeg var 18 eller deromkring, og det er faktisk først her lige inden jeg blev gravid for 2. gang at jeg fandt motivationen.. ellers kørte jeg på "det gør jeg i næste uge" eller "NU skal der altså også ske noget" og så skete der intet, og den dårlige samvittighed var bare en konstant følgesvend, og gjorde alting meget værre.
Start med at slippe samvittigheden og accepter at sådan må de være lige nu - det er jeg sikker på at du får det meget bedre af.
Når du så er ovenpå igen og selv føler at NU har du tid og plads og energi til at gøre noget for din vægt, så sæt dig ned og undersøg mulighederne, find en der passer til dig og gå i gang 
Det lyder simpelt - det er det ikke, men det er heller ikke sundt for dig at blive ved med at gå og have dårlig samvittighed.
Anmeld
