Jeg må se virkeligheden i øjenene.

I dag besluttede jeg at det var på tide at jeg ser virkeligheden i øjnene. Jep, jeg tog en dyb indånding og fik slæbt mig selv op på vægten. Min vægt er et emne jeg har det meget svært ved, især det med at snakke om det. Men jeg har besluttet at denne gang vil jeg være ærlig omkring min vægt og snakke åbent om det. Men samtidig har jeg svært ved det da jeg er bange for at folk dømmer mig. Så derfor har jeg besluttet at i dejlige damer kommer til at ligge øre til hvordan det stå til med vægten, for jeg ved at i ikke dømmer andre, og det har jeg brug for.

Inden jeg fik Marcus ville jeg gerne tabe mig 4 kg, og inden jeg blev gravid med Ida manglede jeg stadig 4 kg fra min graviditet med Marcus. Imorges inden jeg steg op på vægten havde jeg en forventning om at jeg nu vejer omkring 80 kg (altså 20 kg fra de 60 kg jeg gerne vil ned på), og vægten viste at jeg vejer 78 kg . Jeg er ikke fanatisk og går på en voldsom kur, for det vil ikke være det rigtige at gøre så længe jeg ammer Ida, men alt hvad der hedder sodavand, slik, chips og kager er strengt forbudt. Jeg har skiftet min morgenbolle ud med rugbrød, og min frokost som i graviditeten også til bestod af hvidt brød, er også skiftet ud med et sundere alternativ så som rugbrød eller en pastasalet. Jeg spiser stadig smør på brødet og er der fløde i sovsen spiser jeg også den, for Ida skal have noget ordentligt at spise.

Men fra nu af vil jeg hver søndag stige op på vægten og se hvordan det står til med vægten, og så vil jeg være ærlig overfor jer, med hvordan det står til. Så jeg håber ikke i bliver trætte af mig, og min vægt snak.

Selvfølgelig bliver vi da ikke trætte af dig. Sig bare til hvordan vi bedst kan støtte dig, så er vi der! Og det lyder som en rigtig god plan at det ikke bliver sådan en voldssom kur for det kan man alligevel ikke overholde for så bliver livet for surt. Men det kan virkelig gøre en forskel at fjerne de søde sager og fedt og så ellers spise fornuftigt. Jeg prøvede engang at fjerne alt sukker og smør. Jeg tabte altså 1,5kg på en uge. He he. Det syntes jeg var lidt vildt!

Her burde jeg springe med....

Jeg vejer det samme, og vil også gerne ned et sted mellem 60-65 kg.

Jeg skal bare TAGE MIG SAMMEN!! Og det har jeg svært ved 

Måske du kan inspirere og motivere mig lidt...
Ihvertfald er du ikke den eneste! Jeg har bare, til forskel fra dig, ikke LIGE født...

som Michella skriver....

jeg vil lige sige, at jeg vejer 87 kg og er 1,63 cm - så kan du selv gætte hvor yndefuldt de kilo fordeler sig på en hobbitkrop

jeg vejede i sommers 92 kilo, så jeg har på mirakuløs vis tabt mig en del kilo (jeg er ret sikker på jeg vejede endnu mere i efteråret!) indtil min 8. graviditetsuge hvor lægen vejede mig til 88 kilo. nu ligger jeg så på 87 og det er jo dejligt det ikke bare går kraftigt opad - især når jeg har "lidt" at give af men jeg frygter virkelig at jeg kan ende på 100 kg før graviditeten er slut. jeg har lige sagt til Søren imorges, at jeg ville veje mig på hver skiftedag (altså når jeg går ind i en ny graviditetsuge), så jeg har et form for overblik over hvad der sker

at du tør være ærlig, gør at jeg tør være ærlig - så tak for det og så må vi støtte hinanden os tøser herinde

Åh den vægt den vægt. Jeg har i slutningen af begge graviditeter vejet 83 kg (jeg er 1,64 cm, så jeg hører heller ikke til blandt de højeste) - jeg nåede kun ned på 73 kg før jeg blev gravid med Lina - hvilket faktisk var den samme vægt, som før jeg blev gravid med Annika - alt for meget, synes jeg!! Nu her vejer jeg så faktisk "kun" 69 kg...årsagen er faktisk ret trist; jeg mistede nemlig appetitten fuldstændig, da min bedstefar blev syg og senere døde. Desuden har jeg det med at glemme at spise i løbet af dagen...pludselig er det aften, og jeg opdager, at jeg kun har fået spist et par stykker knækbrød/rugbrød, lidt frugt og så gået og småspist slik eller chokolade....altså det er sgu da ikke en sund måde at leve på!! Har ofte kvalem og jeg VED det er fordi mit blodsukker er for lavt/ustabilt, fordi jeg ikke får spist godt nok eller ofte nok...

Jeg ville gerne, hvis jeg kunne kommer ned på 62 kg...det ville være helt vildt!! (også gerne mindre end det, men det er jeg ikke sikker på, er realistisk....mindes min tidlige gymnasietid, hvor vægten svingede mellem 53 og 55 kg...det var tider...*suk*)

Så jeg burde bestemt hoppe med på sundhedsvognen - hanke op i mig selv, få dyrket noget motion (i stedet for at dyrke undskyldninger!!) og så for pokker da sørge for at få spist ordentligt i løbet af dagen!!

Men nu vi har det oppe at vende - jeg synes simpelthen det er SÅ kedeligt at spise frokost alene herhjemme hver dag - giiiiider ikke de flade rugbrødsmadder og får ikke lavet salat til mig selv (hvilket jeg virkelig burde!!), hvilket helt sikkert er medvirkende til mine intet-spisende dage...vi har simpelthen ikke noget, jeg gider at spise. Økonomien er heller ikke i top, så når jeg er ude at handle, så går jeg totalt i spare-mode og tænker; EJ behøøøøver jeg nu virkelig også købe det og det - kan jeg ikke bare nøjes med rugbrød og leverpostej...og så køber jeg det ikke, selvom det nok ville gøre mine dage sundere/bedre... Hvad spiser I til frokost?

Jeg kæmper også med vægten ,og vil gerne tabe 8-10 kg .men hvor er det dog svært når man ligesom jeg meget nemt bliver fristet .

synes det er rart du opdaterer os hvordan det går ,så kan det være jeg også kan tage mig sammen

idamaria83 skriver:

Åh den vægt den vægt. Jeg har i slutningen af begge graviditeter vejet 83 kg (jeg er 1,64 cm, så jeg hører heller ikke til blandt de højeste) - jeg nåede kun ned på 73 kg før jeg blev gravid med Lina - hvilket faktisk var den samme vægt, som før jeg blev gravid med Annika - alt for meget, synes jeg!! Nu her vejer jeg så faktisk "kun" 69 kg...årsagen er faktisk ret trist; jeg mistede nemlig appetitten fuldstændig, da min bedstefar blev syg og senere døde. Desuden har jeg det med at glemme at spise i løbet af dagen...pludselig er det aften, og jeg opdager, at jeg kun har fået spist et par stykker knækbrød/rugbrød, lidt frugt og så gået og småspist slik eller chokolade....altså det er sgu da ikke en sund måde at leve på!! Har ofte kvalem og jeg VED det er fordi mit blodsukker er for lavt/ustabilt, fordi jeg ikke får spist godt nok eller ofte nok...

Jeg ville gerne, hvis jeg kunne kommer ned på 62 kg...det ville være helt vildt!! (også gerne mindre end det, men det er jeg ikke sikker på, er realistisk....mindes min tidlige gymnasietid, hvor vægten svingede mellem 53 og 55 kg...det var tider...*suk*)

Så jeg burde bestemt hoppe med på sundhedsvognen - hanke op i mig selv, få dyrket noget motion (i stedet for at dyrke undskyldninger!!) og så for pokker da sørge for at få spist ordentligt i løbet af dagen!!

Men nu vi har det oppe at vende - jeg synes simpelthen det er SÅ kedeligt at spise frokost alene herhjemme hver dag - giiiiider ikke de flade rugbrødsmadder og får ikke lavet salat til mig selv (hvilket jeg virkelig burde!!), hvilket helt sikkert er medvirkende til mine intet-spisende dage...vi har simpelthen ikke noget, jeg gider at spise. Økonomien er heller ikke i top, så når jeg er ude at handle, så går jeg totalt i spare-mode og tænker; EJ behøøøøver jeg nu virkelig også købe det og det - kan jeg ikke bare nøjes med rugbrød og leverpostej...og så køber jeg det ikke, selvom det nok ville gøre mine dage sundere/bedre... Hvad spiser I til frokost?

Åh jeg kender godt det der med frokosten... Når jeg er på arbejde kan jeg ikke leve uden mine rugbrøds-madder. Når jeg har weekend gider jeg dem ikke, så jeg får også spist alt muligt andet: pasta, nudler, boller, slik (hvis vi har det). Jeg kan også finde på at spise havrefras.... Ja.... Alt muligt

Jeg vidste det ville være det rigtige at snakke med jer om det, for her er der ingen der dømmer en, og det har jeg bare ikke brug for. I min famillie har kvinderne nemt ved at tage på. De fleste af os har alle været kraftige, nogle har tabt sig igen, mens andre ikke har. Jeg ønsker bare ikke at være kraftig, og jeg ved at jeg sagtens kan tabe mig, det er bare et spørgsmål om motivation, og det føler jeg at jeg er, så nu skal det være.

Da jeg blev gravid med lillesøster vejede jeg 10 kilo mindre end da jeg blev gravid med Freja og var jeg ikke blevet gravid, var jeg fortsat på kur, men 12-1300 kcal er altså for lidt til en gravid kvinde...

Det lyder af meget lidt, og det er nok heller ikke noget man skal give sig i kast med som ammende, men det gik overraskende nemt og smertefrit.

Jeg investerede i bogen "Skrump dig glad" af Charlotte Hartvig (klinisk diætist) og den er helt fantastisk.

Min svigermor tabte sig 17 kilo ved at komme i Charlottes klinik, men siden hun er smådyr, blev jeg enig med mig selv om at jeg ville prøve med bogen først.

Den er interessant læsning, og der er opskrifter mv i den. Vi startede med at følge den slavisk herhjemme (manden var også med) og da vi havde fulgt den i en måneds tid, begyndte vi at variere opskrifterne lidt bytte ting ud med andre ting - hun har en masse byttelister i bøgerne.

Når lillesøster er kommet ud, kaster vi os begge to over kuren igen - og det føles faktisk slet ikke som en kur... jeg bruger faktisk stadig en del af principperne, selvom jeg er gravid og her i uge 24 har jeg nu taget 2 kg. på.

Ja den kære vægt, har siden jeg var 17 hadet den.

Jeg ved godt jeg vejer for meget og burde tabe mig og gerne 30-35 kilo, da jeg er 168 og vejer næsten 100kg.

Men med min barndom og livet lige nu er det ikk let. Det er slet ikk let når jeg har en mor og søster som kun tager på når de er gravide elelr syge. Eller er de små pnde på 170 og max 55kg.

Jeg ved i min familie går de nogen gange for meget op i at jeg er rund, en overgang fortalt min lillebror mig hver gang vi sås, at det jeg var i gang med at spise var usundt. Som om jeg ikkk vidste det.

Jeg vil gerne være sundere men hvor er det sbært lige for tiden. Jeg må se at tage mig sammen.