Vente tiden?

Hej alle i skønne kvinder

Lige et lille spørgsmål, fra mig som endnu ikke er gået i gang med at prøve og blive gravid.

Som i måske har nået at se, så står jeg i den situation at min kæreste igennem 10 og jeg sidder med 2 huse og har derfor ikke økonomisk råd til at få en baby lige nu påtrods af at vi gerne vil begge to.

Min frygt er bare at når først at min revisor kæreste siger god for projektet at så bliver vi bare ikke gravide så hurtigt som han tror.

Han har en eller anden ide om at det bliver vi da med det samme og han har flere gange sagt at han gerne vil have en sommerbaby så jeg skal jo bare blive gravid til oktober eller november.

Jeg har forsøgt at forklare ham at der altså godt kan gå lang tid fra man beslutter at nu skal det være til det faktisk sker, men det vil han slet ikke hører på.

Så mit spørgsmål er nok, hvor langtid gik der fra i begyndte at prøve og blive gravide til det endelig lykkedes? - er det bare mig der er skruk og bare vil igang?

Jeg glæder mig til at hører fra jer

Carina

Første gang 4 mdr- anden gang 2 år

Vi prøvede ad 2 omgange og alligevel endte vi med at få en "upser"

Første gang prøvede vi 13 måneder, holdt 1 års  pause pga. andre ting og prøvede 8 måneder igen. Intet held.

Så besluttede vi at tage en pause mere og vi ventede så på at jeg skulle få min mens, så jeg kunne starte på p-piller igen... den kom så ikke og i dag har vi Freja på 14 måneder.

Da det nu havde taget noget tid at lave Freja, blev vi enige om at vi ikke ville beskytte os, men heller ikke prøve aktivt (med ÆL tests osv, som vi gjorde de første 2 gange). Skete det, så skete det.

Det tog 2 måneder og passede faktisk rigtigt dårligt ind i vores planlægning - jeg ville gerne at der var gået yderligere 6-12 måneder, men vi kendte jo risikoen. Nu kommer lillesøster 3. august eller deromkring. 

vi startede med at prøve i maj 2007 og jeg blev gravid i januar 2010. en baby kommer aldrig særlig belejligt...jeg mener...der er altid 117 ting der kunne være bedre, men det går i langt de fleste tilfælde alligevel

2 år og 2 mdr. (smed p-pillerne i februar 2008)

Knus Vinni.

Det er nemlig lige det jeg har prøvet på at forklare ham.

Vi har haft 2 huse i snart 2 år, og vi kan ikke blive ved med at vente på at alting falder på plads, at planeterne står på linje og at stjerne danner en perfekt cirkel omkring....

Kort sagt jeg er MEGA træt af at vente på at alting flakser sig, vi klare os jo nok.

Havde bare håbet at vi måske snart kunne gå i gang, hvis nu han forstod at det altså ikke bare lige er sådan at blive gravid... men måske vil han slet ikke og pakker det bare ind i at vi ikke har råd ?

- Puha det håber jeg ikke, men efter 2 års vente tid så kan det føles sådan engang imellem

Min kæreste og jeg er endnu ikke blevet gravide efter 6 måneder. Jeg smed p-piller i juni 09 og vi ønskede os også et "sommerbarn", men sådan skulle det ikke gå 

Efter alt at læse, er det altså ikke bare sådan at få et barn. Det kan meget nemt tage tid også længere end ventet og det må begge parter være indforstået med.

Jeg vil derfor foreslå, at du tager en snak med ham om dette og måske spørger ind til, hvad han tænker om hele projekt-baby.

Pøj pøj med det

Det har jeg også forsøgt, men det virker bare som om at han slet ikke er interesseret i at diskutere noget som helst før vores 1. hus er solgt.

Det er jo ikke relevant så længe vores økonomi er så dårlig siger han, men det synes jeg jo det er hvis det kommer til at tage os et ½ - 1 år at blive gravide og så 9 måneder oveni, så er det hus sgu da solgt.

Men omvendt så vil jeg jo heller ikke overbevise ham om at det tager lang tid at blive gravide, hvis vi så bliver det i med det samme ( ikke sandsynligt, men I ved hvad jeg mener.) og han så føler at jeg har "snydt" ham.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, men jeg må jo nok forsøge at bringe emnet som du siger Linefun, på bane igen, men derfor synes jeg nu at det er meget rart at hører hvor længe i andre har ventet så får man da nogle relistiske forventninger til hvor lang tid man skal vente.

Så fortsæt endelig med at skrive

Tænk at man hele sin ungdom har gået og været nervøs for at blive gravid og så viser det sig at det slet ikke er så nemt - det kan jeg nu godt se ironien i 

Første gang alle tre gange...dvs første gang gik der jo lidt inden vi fandt ud af at min mand var steril, men da der så kom god sæd, var det i første omgang.

Og jeg synes faktisk de fleste af dem jeg kender er blevet det med det samme...