Anonym skriver:
Puh sidder her og synes man på den ene side er træt af sig selv og på den anden træt af andre 
Vil så gerne snart have 2 streger, og kan næsten gøre helt ondt af misundelse når andre får de 2 streger og jubler, er glade på deres vegne men alligevel kan det være svært at rumme, specielt hvis det er en man kender som har prøvet i meget kort tid og så sker der bare, så længe har vi heller ik prøvet, men ønsket om små børn i huset har været der længe så da vi endelig kunne gå igang, var man jo allerede utålmodig.
synes bare det kan være svært at rumme, og har et nærtstående familiemedlem som næsten lige er blevet mor, og hun ved udemærket ønsket om små børn, for hende gik der nok et års tid fra de startede til det lykkedes, da de kom i behandling for barnløshed, fra dag 1 pga pco, og hun omtalte ofte at nu var det hendes som skulle have børn, og jeg måtte lige vente(ikke derfor vi ventede med at prøve) nu hvor vi har prøvet noget tid og hun i mellemtiden er blevet mor, har hun kommet med små stikpiller, som en dag jeg forsøgte at ringe, tog hun den ikke, og skrev næste dag, at hun var gået i seng, sådan er det jo med små børn i huset
hmm lige nu føler jeg nok bare alle andre bliver gravide, og vil på jo ikke pive, for ellers synes jeg jo ikke jeg har så travlt igen, synes bare nogen gange følelserne kan vælte op i en, hvis en der har brokket sig meget og pludselig hoverer med en nyeligt opdaget graviditet, eller jubler meget, man ville ønske det var en selv der kunne juble 
synes bare det kan være svært, men kan jo alligevel se herinde at der er mange på testlisterne emn meget få med positivt resultat.
havde nok bare lige brug for lidt luft 
Jeg kan sagtens følge dig og dine følelser.
(jeg har haft mange underlivskomplikationer gennem hele mit liv faktisk og fik som ung pige af vide, at jeg nok ville få svært ved at blive gravid).
En dag sagde min kæreste, 'skal vi ikke gemme dine p-piller væk, og lade tiden råde'. Jeg var overvældet af lykke og lagde pillerne straks. Efter 1 mdr. havde jeg en positiv test,
var overrasket, bange og ovenud lykkelig på samme tid.
MEN...
Jeg havde verdens dårligste samvittighed - jeg havde både en veninde og en kusine som havde forsøgt i over 1 år og her kom jeg og var gravid bare af at kigge på en tissemand
Jeg troede jo seriøst at der ville gå længere tid før det gav pote.
Jeg holdt af samme grund min graviditet lidt hemmelig, for jeg var SÅ bange for at træde på de mennesker som stod mig nær.
Da de opdagede min graviditet blev de begge lidt sure over at jeg havde holdt det hemmeligt, men forstod samtidig godt hvorfor jeg havde gjort det, og kunne kun bekræfte, at hvis jeg havde ringet og fortalt det m det samme, var de omvendt også blevet såret.
Det er en svær situation og balancegangen er knivskarp, for tror nemt man kan få sagt noget som rammer hårdere end man umiddelbart tror, hvilket du også skal huske at have med.
Samtidig er det ikke sikkert, at de omtalte mennesker i deres iver og begejstring har tænkt over din situation, men bare blæst deres lykke ud til alle der kom forbi deres vej? (Hvilket selvfølgelig ikke er okay, men nemmere at forstå end at de er ligeglade).
Har de opfattet hvor vigtigt det at få barn er for dig/jer?
Har du fortalt dem det som det er? At du brændende ønsker en positiv test og at det skærer dit hjerte i stykker, hver gang de minder dig om, at den skide test ikke har 2 streger?
Hvis og i så fald at de kender til jeres tanker og følelser, så mener jeg ærligt og oprigtigt, at de ikke fortjener hverken jer eller jeres kommende barn i deres "liv" og hverdag....
Jeg sender masser af
og positive tanker, og krydser alt hvad jeg kan for at der kommer 2 streger til jer alle indenfor kort tid
