tinpou skriver:
Ha ha - jamen for fanden, er det ikke bare forfærdeligt, hva`! Og mega komisk, det er sgu da grinagtigt. Enhver rest af kvindelighed, altså af den kønne og sexede slags, er taget fra os. Mine væskeophobninger er simpelthen så slemme nu at jeg næsten ikke kan se ud af øjnene når jeg vågner om morgenen. jeg har sådan nogle deciderede "væske-puder" der popper ud under øjnene, så jeg selv kan se dem ud af øjnene. Sådan helt klare og næsten gennemsigtige. Og resten af fjæset ligner også bare en spærreballon. Det er saftsuseme ikke et kønt syn, det kan jeg godt fortælle dig!
I går overvejede jeg seriøst at blive indendøre, men det kan jeg jo alligevel ikke holde ud, så ud i verden med mig til stor moro for mine omgivelser
Jeg har i øvrigt samme sovearrangement som dig pga svær halsbrand som på et tidspunkt udviklede sig til decideret refluks, dvs jeg kan finde på at ligge og gylpe om natten (!!). Det er så heldigvis aftaget fordi barnet nu ligger dybere, så det presser knaaap så meget på fordøjelsessystemet som det har gjort. Men spiser stadig en maxi pakke Balancid Novum om ugen! Men bare lige for at understrege min hormonpointe igen, så er det jo så også hormoner der bærer en stor el af skylden for denne gene. Hormoner sørger jo nemlig for at kroppen kan "løsne sig/give sig" de steder det er nødvendigt i forbindelse med graviditet og fødsel, men det betyder på samme tid at andre funktioner i kroppen også "slappes", fx lukkemekanismen i spiserøret (halsbrand og refluks)ligesom tarmens bevægelser sløves, hvilket for mit vedkommende også har medført forstoppelse siden starten af graviditeten...
Dø hormoner dø!!
Men det er da bare så skøøøønt at være gravid
Ironi til side, det er også skønt at være gravid, men det er dælen dylme også træls hvad nogle ting angår
Hvad med jer - er I taget afsted til fastlandet?
Måtte bare grine sådan af dit indlæg
(og i samme åndedrag nævne at grine betyder græde på norsk, og det er meget passende, for ofte ved man ikke rigtig om man skal grine eller græde over tingenes tilstand for tiden).
Du godeste, hvor er det bare dejligt at kunne dele alle de her ucharmerende historier med andre, og ja kvindeligheden i forstanden feminin og sexet er forlængst gået fløjten.
Vi er ikke rejst endnu - vi tager afsted på fredag, så jeg mangler stadig at pakke til potentielt op til halvanden måneds ophold, under hvilket der skal dukke en baby op. Meget bizart oplæg. Jeg tror aldrig jeg har haft så mærkelig en pakkeliste selvom jeg har rejst en del.
I mellemtiden har jeg lige haft et totalt hormonella sammenbrud over morgenmaden, hvor jeg brød sammen i gråd fordi jeg var så træt og slet, slet ikke kan overskue de ting jeg har lovet at gøre på arbejde inden på fredag. Har mest lyst til bare at sætte et skilt på min kontordør om at butikken er lukket, og så lade alt sejle sin egen sø, mens jeg sover (med tilhørende snorken) og ser dårlige serier på tv.

Maria